Forstørrede porer og hudorme: Eksfoliering og peeling

12.07.17

produkter-mod-hudorme

Store porer og hudorme  i ansigtet er forskellige problemer, der plager mange. I denne guide kan du læse om, hvordan du løser problemet. Løsningen er nemlig den samme for de fleste, for årsagen til de store porer og hudorme hænger sammen.

Det handler nemlig om tilstoppede porer, hvor fedt fra huden og døde hudceller bliver fanget. Men ved at eksfoliere det skidt, der har samlet sig inde i dem, så kan du få dem til at se mindre ud.

De sorte hudorme opstår, når huden producerer for meget fedt, som samler sig med døde hudceller og sætter sig som små propper i porerne, hvor de oxiderer og bliver sorte.

Du kan ikke eksfoliere dem væk mekanisk med almindelig skrubbecreme, dertil sidder de for dybt. Der skal kemisk eksfoliering til.

1. Kemisk eksfoliering
Kemisk eksfoliering/kemisk peeling er i det hele taget at foretrække fremfor skrubbecreme, da den er mildere og giver bedre resultater. En lotion, creme eller toner med en mild kemisk peeling hver dag renser dine porer og stimulerer dannelsen af nye hudceller.

Der er flere typer af kemisk peeling af vælge imellem. De vigtigste er AHA og BHA. AHA kan være flere stoffer, for eksempel glycolsyre, lactic acid mm. Det er også det, du kender som frugtsyre. BHA findes der kun en af, nemlig salicylsyre.

Fælles for dem begge er at de eksfolierer huden, renser porerne og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det betyder, at porerne ser mindre ud, du mindsker hudorme og forebygger akne.

Salicylsyre er ofte det bedste valg, hvis du har problemer med hudorme og forstørrede porer, men alle typer syre vil hjælpe. I bunden af dette indlæg kan du finde links til, hvor du kan købe effektive produkter med salicylsyre.

2. Niacinamid
Niacinamid er B3 vitamin, og det har også en positiv effekt på hudens porer. Brugt på huden i højere koncentrationer får det simpelt fortalt hudens porer til at opføre sig mere normalt. Niacinamid har også mange andre fordele, som du kan læse om her.

Et ekstra produkt med en høj dosis niacinamid ovenpå din daglige peeling med salicylsyre kan gøre en reel forskel. Det ved Helenes næse alt om. Jeg har samlet links til gode produkter med niacinamid i bunden af dette indlæg, og du kan også finde dem her.

3. Fysisk peeling
Med fysisk peeling mener jeg alle former mekaniske måder at skrubbe huden på. Det vil sige gammeldags skrubbecreme, rensebørster, konjac-svampe og lignende. Ingen af disse kan i sig selv fjerne hudorme. Det er ikke muligt fysisk at skrubbe hudorme væk, men de kan være et udemærket supplement til de to ovennævnte midler. Læs mere om rensebørster i vores guide her.

4. Masker
Traditionelle masker har begrænset effekt på hudorme. Nogle af dem indeholder syre, men syre skal helst bruges flere gange dagligt og blive siddende på huden for at opnå effekt, og det gør man ikke med en maske. En muddermaske eller lignende, der opsuger overskydende fedt fra huden, kan dog være behjælpelig, men er ikke i sig selv nok til at fjerne hudorme.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)
En mild daglig peeling med salicylsyre er absolut førstevalg til hudorme og forstørrede porer:

Produkter med niacinamid er efterhånden udbredt. Læs mere om dem i dette indlæg. Du kan overveje disse produkter:

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

OBS: Som I kan se på kommentarerne er dette oprindeligt et gammelt indlæg, som stadig er et af de mest læste overhovedet på bloggen. Jeg har derfor opdateret det, så det afspejler vores nyeste viden og de nyeste produkter.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
374 kommentarer
Ditte

Hej Tak for en skøn og informativ hjemmeside. Jeg vender
altid tilbage, når jeg lige mangler råd og vil have eksperhjælp Er
det stadig Paula’s Choice der en den bedste mod hudorme? Kh
Ditte

Pudderdåse Katja

Tusind tak Ditte. Ja det er det 🙂

Samoon Shahzad Arshad

Jeg overvejer stærkt at købe Paula’s Choice produktet som du skriver om. Men vil det være en god kombination med min Ultra Facial Cleanser & Cream fra Kiehl’s, som jeg er meget glad for. I så fald, i hvilke rækkefølge skal jeg bruge produkterne? Altså skal jeg bruge Paula’s før eller efter min cleanser?

Marie

Hej Katja,
Jeg købte alle de produkter fra PC du anbefaler i artiklen og har brugt dem i lang tid. Da jeg så på et tidspunkt løb tør, inden jeg havde fået bestilt nyt hjem, gik jeg over til Avene Cleanance K og rens fra Avene også; det har jeg så brugt i lang tid nu. Lækre produkter alt sammen, jeg oplever bare ikke rigtig de gør nogen forskel på hudorme 🙁 og dem vil jeg rigtig gerne gøre noget ved. Jeg har mange hudorme, jeg får heldigvis meget sjældent bumser (Jeg er 35 år.)
Du skriver andet sted at ansigtsbehandlinger godt kan betale sig, hvis det handler om eksfoliering. Tidligere brugte jeg mange penge på det – div. behandlinger, slibninger osv. men jeg fandt ikke noget, der egentlig gjorde en forskel for mig, så jeg holdt op med det.
Findes der en behandling du kan anbefale, som kan gøre en synlig forskel på hudorme?

Pudderdåse Katja

Kære Marie
Nej – helt ærligt. Hvis du ikke oplever at kemisk peeling, som der er i Avene Cleanance K og PC, og som der sikkert har været i dine tidligere behandlinger, ikke har nogen effekt, og du har brugt det så længe, så er der ikke rigtig andet, jeg kan råde dig til desværre.
Brug dine penge på noget andet, der gør dig glad i stedet. Jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe.
Kh. Katja

Marie

Øv – altså 🙁 men tak for svar 🙂
Jeg tænkte sådan noget som green peel eller noget i den retning. Behandlinger hvor man skal afsætte flere dage til at hele igen bagefter, har jeg aldrig turdet kaste mig ud i.
Her du eller Helene erfaringer med det?

Pudderdåse Katja

Jeg er netop nu i gang med en Cosmelan peeling mod pigmentpletter. Den kan du ikke bruge til noget, men der findes lignende produkter – jeg har ikke erfaring med dem. Men… Lov mig at du går til en dygtig klinik og ikke vælger den billigste.

N

Hej pudderdåser jeg vil gerne lige fortælle jer, at jeg har fundet en anden link Fra Paula’s Choice som er meget billigere end den link som i har lagt ind her. http://www.paulaschoice.com/shop/skin-care-categories/aha-and-bha-exfoliants/_/Skin-Perfecting-Two-Percent-BHA-Gel-Exfoliant/
Til sidst vil jeg gerne spørge jer, må man gerne bruge disse 3 forskellige peeling produkter 2 gange om ugen, mens man bruger.
Paula’s Choice 2% BHA Gel. til dagligt?
1. Dermalogica Gentle Cream Exfoliant
2. Suki Exfoliate Foaming Cleanser
3. Glycolactic-Skin-Renewal-Peel-Mask-
Dermed vil jeg også gerne vide når man bruger
2% BHA gel og peeling til sin hud, skal det være solcreme faktor 50!?
eller kan man også bruge denne her >>
Superdefense SPF 25 Age Defense Moisturizer!?
På forhånd tak! 🙂
Kh. N

N

Ps link til peeling
1. Dermalogica Gentle Cream Exfoliant
http://www.dermalogica.dk/Default.aspx?ID=259&ProductID=102152%40%40SHOP2
2. Suki Exfoliate Foaming Cleanser
http://www.pureshop.dk/suki-skin-care/exfoliate-foaming-cleanser
3. Glycolactic Skin Renewal Peel Mask
http://www.magasin.dk/Glycolactic-Skin-Renewal-Peel-Mask-50-ml./VA01137220-00000001_061%2cdefault%2cpd.html
Jeg skifter ved at bruge dem alle disse 3 produkter peel mask

Pudderdåse Katja

Dem, du linker til, indeholder glykolsyre og er altså noget andet end BHA. Der findes – heldigvis – mange billigere varianter med glykolsyre. Tak for link 🙂 Det er ren BHA, der er svært at få fat i.
Jeg synes personligt det lyder som om du er for hård ved din hud. jeg anbefaler at holde sig til et syre-preparat ad gangen. Men hey – hvis det virker for dig 🙂
Superdefendes SPF 25 er fin fin 🙂

N

Det var da så lidt 🙂
og tak for svaret 😉
Men kender du til disse 3 produkter?
og må man gerne bruge peeling 2 gange om ugen
mens man bruger 2% BHA gel til dagligt dag & nat?

N

Hvad vil du anbefale at jeg gøre?
vil helst ikke skade min hud 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg kender ikke de tre produkter nej. Hvad sker der hvis du holder dig til et produkt dagligt?

N

Ok, men nej der sker ikke noget ved at jeg holder mig til en produkt peeling, hvis det var det du spurgte mig om!?
men de er alle 3 gode og har deres egne virkning.
Men du har ret 3 produkter peeling vil være for hård
for min hud. Derfor jeg vil holde mig til 1 fast peeling.
Men kan jeg så godt bruge samme tidligt 2% Bha gel?
Eller er det også for hård til huden?

N

Katja, mente du at jeg skal holde mig til en produkt til dagligt
at jeg skal vælge imellem peeling og 2% BHA Gel?
Er det sådan jeg skal forstå det?
som jeg ved så er peel mask istedet for scrub mask!
men begge 2 renser huden mod stor porer og fjerner døde hudceller osv. De har samme funktion, men forskellig vej til målet self.

Pudderdåse Katja

Hvor tit bruger du dem helt præcis?

N

bruger peeling max 1/2 gange om ugen!
derefter 2% BHA Gel til dagligt dag & nat
til sidst dermaroller 0.5mm 1 gang om ugen!
men hvis man ikke bruger peeling og 2% BHA Gel.
så må man bruge dermaroller 2 gange om ugen!

Pudderdåse Katja

Jeg synes, det lyder af meget. Jeg ville holde mig til BHA og en anden ting. Og lyt til n’age, de ved hvad de taler om normalt.

N

Fik af vide af en kosme2log at man ikke må bruge
Dermaroller sammen med 2% BHA Gel & Peeling.
så snakkede jeg med klinikken Nage om jeg måtte bruge
2% BHA Gel sammen med Dermaroller, hun sagde ja.
men så skal jeg kun bruge det 1 gang om ugen!

N

Forresten kender du denne her Clinique serien?
Pore Refining Solutions Correcting Serum
Pore Refining Solutions Instant Perfector
Pore Refining Solutions Stay-Matte Hydrator
Hvis ja! kan du fortælle mig i rækkefølge
hvordan man skal bruge dem tilsammen!
så er der denne her som jeg tvivler meget om >>
Pore Refining Solutions Instant Perfector.
Er den til under øjnene? eller til ansigtet?

Pudderdåse Katja

Nej desværre. Dem kender jeg ikke af andet end omtale

Merete

Jeg ved ikke, om der allerede er andre, der har påpeget, at man skal være meget forsigtig med bha, hvis man har sensitiv hud (orkede ikke lige at læse knap 200 kommentarer;)), men jeg har desværre fået rigtigt grimme akne-ar fra netop Paula’s Choice (liquid bha 2%). Der var helt sikkert en dybderensende effekt, men i mit tilfælde resulterede det desværre også i et voldsomt break-out, som efterlod nogle slemme ar (som jeg aldrig slipper af med). Er sikker på, at det er et fint produkt for de fleste, men ville ønske, jeg aldrig havde brugt det…

Pudderdåse Katja

BHA er faktisk særlig godt til sensitiv hud, i modsætning til fx AHA som kan være skrap kost.
Men man kan være allergisk overfor det, og så skal man selvfølgelig holde sig langt væk – kan du tåle aspirin?

Merete

Hej igen:)
Ja, jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er en allergisk reaktion, antioxidanter kan jo fremkalde den slags, men det lignede et breakout med voldsomt uren hud osv. Jeg tåler også fint acetylsalicylsyre i fx smertestillende. Jeg skulle nok have droppet det lige så snart, breakoutet (eller evt. den allergiske reaktion) begyndte.
Og nej, AHA kunne jeg aldrig drømme om at bruge (sådan set uanset hvilken hudtype, man end måtte have);)

Katja Moikjær

Så har du næppe allergi 🙂

Janet

Hej Pudderdåser! jeg har lige et spørgsmål,
kan man bruge 2% BHA Gel Exfoliant under øjnene?
Venlig hilsen
Janet

Katja Moikjær

Hej Janet
Ja det kan man godt, bare ikke helt tæt på øjnene. Men hvis du er forsigtig med ikke at få det i øjnene, kan du godt bruge det på det nederste øjenlåg.
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *