Lørdagslook: Black Forest Truffle

21.01.17
Lørdagslook: Black Forest Truffle

Lørdagslook: Black Forest Truffle

En god udfordring er altid hyggelig, når man har lidt ekstra tid om morgenen… derfor finder jeg altid de brune nuancer frem, når det har været en rolig og udramatisk morgen… det er nemlig de nuancer, der er mest vanskellige for mig at bruge. Og det tager altid mere tid, fordi jeg pludselig skal overveje detaljerne meget mere.
For størstedelen af vores læsere, vil jeg tro, at en brun palette er lig med tryghed, for mig er det helt modsat. Alligevel tager jeg selvfølgelig kampen op, for de tre fine chokoladepaletter er jo fine…

Black Forest Truffle
Bortset fra den ene gang lysten til at smage på øjenskyggerne i et svagt øjeblik overmandede mig (jo, de smager faktisk også af chokolade), så er det sjældent, jeg griber ud efter den originale Too Faced Chocolate Bar Eye Shadow Collection. Den indeholder mange flotte nuancer, men de er mere varme, end dem jeg ellers foretrækker, og derfor bliver denne palette ofte vraget til fordel fra en af de to andre, som jeg faktisk er vildt glad for. Derfor er den originale palette kun fremme de dage, hvor der er ro og tid…

Lørdagslook: Black Forest Truffle

  • Bryn: De smarte voksstifter til øjenbrynene er især gode til dig, der har nogenlunde styr på faconen på brynene i forvejen. De er lette at bruge og holder godt styr på viltre hår i løbet af dagen. Mod vokseretningen tegnede jeg med Maybelline BrowDrama Pomade Crayon Color & Fix Brow Crayon i farven Medium Brown, hvorefter brynene atter blev redt i facon.
  • Øjne: Først lagde jeg Glo Minerals Lid Primer Eye Shadow Base som underlag på hele øjenlåget, derefter lagde jeg Milani Shadow Eyez 12 Hr Wear Eyeshadow 07 Black Ink lang øverste vippekant og tonede farven ud, så der ikke var nogen skarpe streger. Fra Too Faced Chocolate Bar Eye Shadow Collection (Sephora/Magasin) lagde jeg først den matte lyse beige nuance White Chocolate (1) i inderste øjenkrog og øverst i globelinjen. Derefter lagde jeg den varme brune nuance med shimmer Salted Caramel (2) i globelinjen, og i yderste øjenkrog og op i globelinjen lagde jeg den chocoladebrune nuance med let shimmer Semi-Sweet (3). På øjenlåget lagde jeg Marzipan (4), der er en varm beige nuance med masser af perlemor og shimmer, og mod yderste øjenkrog lagde jeg den varme gyldne nuance med perlemor Crème Brulee (5). Til sidst lagde jeg den mørke blommefarvede nuance med glitter Black Forest Truffle (6) under øjet.
  • Hud: Langt de fleste dage går jeg efter ganske let dækning, er jeg stor fan af Makiash BBCream Multi Action, som jeg lagde med en fugtet svamp. Rødmen på kinderne dækkede jeg med L’Oréal Paris True Match Super Blendable Perfecting Concealer.
  • Vipper: Et par lag af IsaDora Grand Volume Lash Styler på vipperne sørgede for det let naturlige look jeg gik efter.
  • Kinder: Den fine og pigmenterede Milani Powder Blush i farven 08 Tea Rose er en god allround blush, der er god at have i samlingen. Her lagde jeg den lige under kindbenet i en trekant fra øret ind mod kindæblet. På kindbenet tonede jeg den sammen med den smukke highlighter Urban Decay Afterglow 8-Hour Powder Highlighter i farven Fireball (Magasin).
  • Læber: Hvis du har lyst til at prøve de flydende matte læbestifter af, så er Maybelline Vivid Matte Liquid i farven 05 Nude Flush et godt bud på en nuance, der klæder de fleste. Hvis du lige dupper med en serviet, når den har sat sig, holder den rigtig fint og er samtidig rar på læberne.

Lørdagslook: Black Forest Truffle

De gyldne varme øjenskygger er langt uden for min komfortzone, og sædvanligvis vælger jeg en kontrast eller bare en farve, der kan balancere looket lidt… altså i mine egne øjne. Her valgte jeg kun nuancer, der ligger tæt op ad hinanden. Alt i alt er det et meget stille look, selvom jeg selvfølgelig har taget højde for, at brillerne sluger en del af øjenskyggen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Stine

I like (Y) :-). Selvom min Chocolate palette også sjældent er i brug. Jeg er bare mere til taupe nuancer eller Naked paletten. Godt jeg har Chocolate paletten så. Haha.
Lige en opdatering på min kamp med Magic Stripes Eyelid strips’ne. Jeg skrev til dem i Tyskland. Jeg fik svaret en concealer og dabbing motions. Jeg har prøvet med alle de concealere jeg har: UD, Maybelline; YSL, Clinique. No good. Men jeg har Beccas Under Eye Brightening Corrector. Den er så “klistret” at skyggerne hænger ved. Så den er anvendelig til formålet (Y). Men jeg har besluttet at jeg vil have fjernet alt det slaskehud over øjnene, når jeg er flyttet – fordi jeg er så glad for øjenskygger. Jeg som har sagt at jeg aldrig skal opereres mere… Knus S

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *