Sponsoreret indlæg
Det kan næppe komme bag på nogen, at jeg er meget glad for Makiash, som jeg har skrevet en del om og nævnt i rigtig mange lørdagslook efterhånden. Både Makiash og Beauty by Ellos er kun tilgængeligt på Ellos.dk, men der er naturligvis også et hav af andre mærker i shoppen, og en del af dem er svære at støve op i butikkerne i Danmark. Derfor er jeg virkelig glad for, at det er muligt at shoppe online hos Ellos.dk, hvor der ofte ryger nogle af de mange fristelser i kurven, når jeg alligevel shopper tøj eller interiør.
Breezy Cheeks
Det er et par måneder siden jeg købte den fine blush Breezy Cheeks, jeg var lige ved at ødelægge det hele, den første gang jeg ville prøve den, for jeg havde ikke læst beskrivelsen af den, og derfor var det altså ikke gået op for mig, at det er en creme blush. Heldigvis stak jeg en serviet i den inden, for at være helt sikker på, at den havde den nuance, jeg gik efter til det pågældende look, så jeg nåede at duppe den forsigtigt på kinderne i stedet for at mose penslen ned i produktet. Det er en lidt sjov konsistens, og det er en ret lækket pudret finish, den får på kinderne.
- Øjne: Som base på hele øjenlåget lagde jeg først IsaDora Eye Primer. Derefter lagde jeg Makiash Satin Cream Eyeshadow Longlasting i farven 1 Oyster i inderste øjenkrog og ind midt på øjenlåget. Med Beauty by Ellos Eye Pencil i farven Dark Blue 4 markerede jeg øverste vippekant, derefter lagde jeg først den matte lyse nuance fra Beauty by Ellos Eye Shadow i farven Warm Nudes på hele øjenlåget, den lysebrune lagde jeg i globelinjen og lidt mørkere brune nuance lagde jeg som et C fra yderste øjenkrog og op i globelingen. Makiash Perfection Liner i farven 1 Jet Black lagde jeg langs øverste vippekant og afsluttede med en lille vinge. På nederste vippekant lagde jeg først Beauty by Ellos Eye Pencil i farven Dark Blue 4, som jeg tonede let ud. Derefter lagde jeg den turkis nuance fra Makiash Trio Eyeshadow i farven Dark Forest fra inderste øjenkrog ind mod midten og den mørke grønne nuance fra yderste øjenkrog og ind mod midten, hvor jeg tonede de to nuancer sammen.
- Vipper: Selvom forventningerne ikke just var tårnhøje, da jeg testede Mascara by Ellos i farven Black 1 første gang, må jeg indrømme, at jeg er blevet rigtig glad for den.
- Hud: Den lette næsten geléagtige Makiash Primer Fresh & Matt er en af mine favoritter, især fordi den er frisk og kølende, samtidig med at den er let matterende. Den fordelte jeg på huden før Glo Minerals Luxe Liquid Foundation, som giver huden en meget fin glød. Til sidst duppede jeg L’Oréal Paris The Concealer True Match på ved næsefløjene og i mundvigene. For at mattere i T-zonen lagde jeg Makiash Perfect Finish Loose Powder på med en stor busket pensel.
- Bryn: Med IsaDora Eyebrow Pencil i farven 21 Dark Brown tegnede jeg brynet op, og derefter forsøgte jeg at tæmme de viltre hår med IsaDora Brow Shaping Gel i farven 60 Transparent.
- Kinder: Først brugte jeg den matte bronzer fra IsaDora Face Sculptor i farven 03 Nude, derefter lagde jeg med let hånd Makiash Highlighter på kindbenene og amorbuen, og til sidst duppede jeg den lækre cremede UNE Natural Beauty Breezy Cheeks Blush i farven B04 på kinderne.
- Læber: I øjeblikket er jeg meget glad for røde læber, og derfor var det den fine Makiash Lipcolor Pen 1 Clear Red, jeg greb efter til læberne.
Har du testet noget af makeuppen fra Beauty by Ellos og Makiash? De produkter jeg har testet, er alle virkelig god kvalitet til meget fornuftige priser. Begge mærker er fabrikeret i Europa og der er kælet for sortimentet, og udvalget af farver er roligt og overskueligt for de fleste.
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Ellos.dk
Du ser skidegodt ud, Helene – og de briller er virkelig gode til dig! :-*
Hvor er brillerne fra? 😊
Hej Malene
Dit spørgsmål var desværre druknet i kommentarer, det beklager jeg!
De er fra Dolce&Gabbanas Black Lace Kollektion, som du kan finde hos Profil Optik :-*
Kh. Helene
Jeg har købt den lækre Makiash loose powder på jeres anbefaling – og den er skøn! Især for os, der har de fine rynker om øjnene, hvor det sædvanlige pudder samler sig og gør rynkerne endnu tydeligere! Har dog svært ved at undgå pudder overalt… Har købt den store børste, som I anbefalede, men er nu gået over til min MAC kabuki i stedet. Kan du måske lave en video, hvor du viser, hvordan du bruger den store børste til pudderet? (Og undgår at miste en masse løst pudder undervejs…😉) Jeg har desuden lige købt Shiseidos farveløse faste pudder i lufthavnen, fordi jeg netop er så glad for den fra Makiash. 😊
Kære Trine
Jeg beklager det langsommelige svar! Jeg prikker nogle få huller i den forsegling, der sidder over hullerne, når man åbner pudderet, ellers vælter det nemlig ud over det hele. Det er nok lidt for sent nu, og derfor ville jeg vælge at hælde lidt ud på håndryggen eller i en serviet, på den måde kan du meget bedre dosere pudderet. Hvis du bare husker at slå overskydende pudder af penslen, bør du ikke opleve at pudderet ender alle andre steder.
Kh. Helene