Fredagsfavorit: Organic Circle flydende håndsæbe fra Rema 1000

20.11.15
Organic Circle Flydende håndsæbe

Organic Circle Flydende håndsæbe

Når man er plaget af tørre hænder, skyldes det som regel en eller flere af følgende årsager:

  • Hyppig håndvask eller anden kontakt med vand
  • Udtørrende håndsæbe
  • Håndsprit
  • Frost på hænderne

Fede håndcremer hjælper, men ikke lige så meget, som hvis man får fjernet den udtørrende faktor.

Langt hovedparten af alle flydende håndsæber er baseret på det vaskeaktive stof sodium laureth sulfat. Det er billigt, det skummer, og det er helt fint. Men sodium laureth sulfat kan bidrage til problemet, hvis man har tør hud.

At skifte Neutrals flydende håndsæbe ud med milde håndsæber uden laureth sulfat har gjort en kæmpe forskel for ikke bare mine egne tørre hænder, men også resten af familien herhjemme. Især min mands tørre cyklist-hænder kan mærke forskellen.

Sodium coco-sulfat
Indtil vi flyttede til Farum og fik en Rema 1000 som nærmeste nabo, brugte jeg dyrere løsninger som for eksempel Purely Professionals. Men med en stor børnefamilies forbrug af håndsæbe, er jeg ekstra glad for at have opdaget den fantastiske billig mulighed i Rema 1000: Organic Circle flydende håndsæbe.

Organic Circle er baseret på sodium coco sulfat, som er en mildere sulfat end laureth sulfat.

Jeg har skrevet om den før, og jeg bruger helst ikke andet. Det er der især ikke nogen grund til, når en halv liter koster cirka 30 kroner. Og så oven i købet i mit nærmeste supermarked. Hvor heldig har man lov at være?

Det er efterhånden blevet en vane at tjekke for mulige håndsæber i butikker, jeg kommer forbi. Men jeg har endnu ikke fundet noget hverken bedre eller billigere alternativ.

Kæmper du også med tørre hænder nu, så prøv at skifte din håndsæbe ud. Bare fordi et produkt som for eksempel Neutrals håndsæbe har alle de rigtige mærker, så kan den sagtens være udtørrende. Sodium laureth sulfat er i stort set samtlige produkter, er hverken allergent, miljø- eller sundhedsskadeligt. Men det kan altså være en idé at prøve uden, HVIS man har tør hud. Hvis du har meget store problemer med hænderne, så er dette også en mulighed,

Organic Circles håndsæbe er også både allergimærket, miljømærket og dertil mærket med ecocert. Den skummer en smule mindre end de fleste traditionelle flydende sæber. Det er prisen man betaler for de mildere vaskeaktive stoffer. Men skummet har ikke noget med effekt at gøre, selvom man godt kan forledes til at tro det.

Her kan du købe det
Jeg glemmer altid den præcise pris, men det er i omegnen af 30 kroner for 500 ml. flydende håndsæbe fra Organic Circle. Og det er altså i Rema 1000, du kan købe den.

PS. Og husk nu at få vanter på! Det er rigtig vigtigt nu, hvor det kolde vejr for alvor er på vej. Kulde er rigtig slemt for tørre hænder.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
32 kommentarer
Rikke

Jeg har brugt den siden i skrev om den første gang. Elsker den og har også en flaske til at stå i badet. Den bliver brugt både til krop, ansigt og hænder

Signe

Hvad med shampooen derfra? Var den ikke også sulfat fri? Er den ligeså god som den fra Purely P?

Katja Moikjær

Det tror jeg den er, men jeg har ikke prøvet den. Køber nok lige resten af sortimentet næste gang jeg er der 😀

Hanne

Kære Pudderdåser
Denne håndsæbe er også favoritten hjemme hos os og har været det længe. Jeg er selv ret opmærksom på sodium laureth sulfat i produkter, men efter at have stødt på flere tilbagemeldinger på Beautypedia om, at sodium laureth sulfat IKKE er synderen, når det handler om udtørring, men derimod sodium lauryl sulfat… Ja, så er jeg ærlig talt blevet lidt forvirret. Kan I hjælpe med at kaste lys over sagen?
På forhånd tak!
Mvh. Hanne

Hanne

Se fx denne respons fra Beautypedia Team under kundeanmeldelser: http://www.paulaschoice.com/beautypedia-skin-care-reviews/by-brand/kiehls/Ultra-Facial/_/Ultra-Facial-Cleanser-For-All-Skin-Types
Er der noget, jeg overser eller misforstår?

Katja Moikjær

Kære Hanne
Lauryl sulfat er klart den mest udtørrende og irriterende af de to, men laureth sulfat er nu ikke helt harmløs. Og jeg ved godt, at Paula Begoun er af en anden opfattelse, men jeg er uenig med hende. Se dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2011/12/13/sulfater-revisited-ma-vide-til-tor-hud-eller-irriteret-hovedbund/
Kh. Katja

Hanne

Mange tak for svar, Katja.
Mine hænder fortæller mig det samme, og jeg kan helt klart også mærke en forskel, når jeg undgår sodium laureth sulfat. Og nu er jeg også blevet lidt klogere på hvorfor – tak for link :-).
Mvh. Hanne

Henrik

sodium laureth sulfat er på ingen måde et problem i vaske/rense produkter med mindre du har rigtig tør hud.
Jeg har selv rigtig tør hud og hænder så undgår det gerne. Men det er altså ikke en dårlig ingrediens.
Elsker også den der rema 1000 håndsæbe både til hænder og hår.
Rigtig god weekend til alle 🙂

HeLene

Det er også min *staple* herhjemme siden I skrev om den. Skifter vi den ud, så får vi tørrre hænder! Tak for tippet!

Cecilia

God timing, tømmer snart min egen håndsæbe, og tænkte på at skulle købe denne fra Rema, som i en gang roste.
Den må jeg lige over at købe (har også en rema lige om hjørnet). Jeg synes ikke selv jeg har problemer med tørre hænder(kun neglebåndende), når jeg bruger andre, men vil også gerne købe den fordi der ikke er parfume i. Nogle produkter er det bare ikke nødvendigt at der er parfume i.

Katja Moikjær

Nej, præcis. Det er fjollet. Især herhjemme hvor børn også skal bruge dem.

Line

Ej, den skal da prøves. Jeg blev så overrasket over håndcremen fra samme serie. Jeg havde egentlig vundet den i et pakkespil, og fordi jeg har så meget dullegrej, var den ikke lige først på listen til at blive afprøvet. Jeg havde egentlig ikke regnet med den ville du til noget 😀
Men HOLD DA FAST hvor er den bare god!! Nu står den fest på badeværelset, den kan jeg virkelig anbefale :smiley:

Katja Moikjær

Det lyder som om jeg skal til at prøve nogle flere af deres produkter også!

Mads

Jeg er også fan! Det er jo så fedt, at man både kan få økologi, allergivenlighed og ikke-udtørrende sæbe i ét produkt! Jeg er endda gået over til at bruge den som kropssæbe også – bare fordi jeg tænker, at det sikkert er vældigt mildt for huden (for vores hud er vel strengt taget ikke skabt til at blive vasket hver dag).

Sanne

Jeg tror måske det netop er fordi denne håndsæbe – og serien – er Ecocert-certificeret, at der er brugt coco-sulfat. Jeg har flere forskellige Ecocert-certficerede håndsæber og bodyshampoo’er herhjemme og de indeholder alle coco-sulfat. Og de er også alle med allergimærkerne.

Beam

Åh. Fedt. Den skal da prøves. Køber ellers Neutral fordi jeg regner med at den ‘er god’ men det er måske også bare vane. Har faktisk ikke lagt mærke til om mine hænder føles tørre efter
brug, men vil da helt sikkert købe den næste gang, jeg skal i Rema. Tak for tip!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *