Pudderdåsernes julekalender 2014: 1. søndag i advent

30.11.14
julekalender 2014 nov30
julekalender 2014 nov30
Foto: African Botanics

Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.

African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.

African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.

Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.

African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
450 kommentarer
Lisbeth V

Skin Perfecting 2% BHA Gel Exfoliant fra Paula’s Choice, Ultra Light Daily UV Defence SPF50 fra Kiehls – en af de få solcremer, jeg kan holde ud at bruge i ansigtet og BB-creme fra Gosh. Alle tre produkter jeg køber igen og igen.
Glædelig 1. søndag i advent. 🙂

Emilie HG

Hårolie gør en kæmpe forskel for mig, da jeg har lyst hår og krøller – læs: altid tørt, filtret og kruset. Min favorit er Maroccanoil, men prøver at finde et billigere alternativ, der er lige så godt. Dét er svært…

Nina Rosenbaum Skajaa

Ligenu renser jeg mit ansigt morgen og aften med Rodial stamcell superfood cleanser. Jeg masserer det ind på tør hud og vasker af med en bomuldsklud. Sådan et rart ritual og føler bestemt det gør en forskel. Virker super fugtgivende for min hud, nu det bliver koldere i vejret.

Katrine M

Det er helt sikkert ansigtsrens og exfoliator fra Danish Skin Care. Min hud er blevet så meget pænere siden, jeg begyndte at bruge det. At jeg så endnu ikke har fundet den helt rigtige fugtigshedcreme, der modvirker skinnende pande, er en anden sag…

Mette Glerup Kristensen

Mine Vichy Idealia produkter gør en kæmpe forskel og følger mig i tykt og tyndt!

Tanja H

der er et par produkter der reder min hverdag.
Bodyshops hemp håndcreme. Jeg arbejdet til dagligt i butik og alt det pap ødelægger virkelig mine hænder. Så denne meget fede håndcreme er en livsnødvendighed.
Eos læbepomade som jeg bruger hver dag efter tandbørstningen. Den sørger for mine læber altid er kysseklare. Dog supplere jeg op med eight our creme om vinteren.
Batiste dryshampoo fordi jeg forsøger kun at vaske mit hår 2-3 gange om ugen. Resten af tiden reder batiste mig. Og mit hår er ret så lækkert for jeg tit af vide.

Nina Rosenbaum Skajaa

Jeg renser min hud morgen og aften med Rodial Stamcell superfood cleanser. Masserer det ind på tør hud og vasker af med en varm bomuldsklud. Sådan et rart ritual og synes det gør en forskel. Især nu der er mere kulde i luften er det rart at få tilført en masse fugt til huden.

Rie Dyrnes

Ole Henriksens renseservietter gør helt sikkert en forskel 🙂

lene

Solcreme, også om vinteren, gerne fra la roche posay, med hjælp af jeres blog har jeg fundet et par som fungerer for mig i de forskellige årstider. Ellers er det grundig hudpleje med rens, serum, olie, creme, solfaktor og så en god mineralpudder og måske make-up. Derudover er kosten vigtig-at få gode olier indefra og mange grøntsager-når jeg snyder meget så ser jeg det på huden.
Tak for en julekalender jeg glæder mig vildt til. God 1st advent til alle!

Vicki

Det der gør en forskel for mig, er helt klart jeres eget profukt. AHA serum. Jeg har hele mit liv haft urenhud, nu kan jeg endelig begynde at se en forbedring i min hud. Så jeg siger af hjertet tak 🙂

Din kommentar