Pudderdåsernes julekalender 2014: 1. søndag i advent

30.11.14
julekalender 2014 nov30
julekalender 2014 nov30
Foto: African Botanics

Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.

African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.

African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.

Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.

African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
450 kommentarer
Rikke Andersen

Mine to elskede mascaraer får selv de trætteste øjne til at se friske og veloplagte ud. Først to strøg Sumptuous Extreme fra Estee Lauder og derefter to strøg Canonball fra Urban Decay. Er øjnene ekstra trætte, så starter jeg med min mini øjenvippebukker fra Mac, som er helt perfekt til mine asiatiske øjne.

superheltemor/kim

Jeg er ret glad for origins øjencreme, som hjælper imod rande under øjnene

Jeanett Naundrup Kristiansen

Jeg kan ikke undvære: Plaisir Multi Protection day cream fra Matas, min hud har aldrig fremstået pænere efter jeg er begyndt at bruge den. Her til vinter er jeg også begyndt at supplere med 3 i 1-serummet af samme mærke og det fungere så godt for min tørstige vinterhud.

Emilie

Et produkt, der virkelig hjælper mig i hverdagen er min makeupfjerner fra Bioderma. Aldrig har det føltes så silkeblødt at fjerne mascara inden sengetid. Jeg er velsignet med meget lange øjenvipper, hvilket dog også betyder at der er en del mascara, der skal fjernes. Der gør Bioderma virkelig en forskel!

Sarah S

Pai’s Bioregenerate Rosehip Oil er uundværlig for mig. Jeg har meget sart hud og hud, der af og til er plaget af eksem. Olien er med til at holde rødmen og den tørre hud væk.

janni andreassen

Auqu source serum fra boitherm har ændret mit liv total – i ansigtet er blevet så velplejet, og selvom jeg stille og roligt har skiftet de andre produkter i serien ud, så bliver den ikke skiftet ud 😀

Katrine Pedersen

Batiste volume tørshampoo er uundværlig til min tynde nordiske hår 🙂

Heidi

bruger Philip B shampoo og balsam som gør en kæmpe forskel på en god og dårlig hårdag. Men må indrømme at parfumen molecure 01 klart er min favorit

Anna G

Cliniques Smart Serum er virkelig noget min hud godt kan li’ – jeg er i en alder af 25 år begyndt at interessere mig meget mere for hvad jeg burde bruge, hvad der er godt og hvad der er skidt for min hud 🙂

Camilla Larsen

Doves bodylotion til ekstra tør hud sørger for, at mine ben ikke kløer og svier, som de ellers har tendens til, når de bliver tørre. Har forsøgt mig med parfumefri varianter, da jeg egentlig gerne vil undgå parfume, men de har simpelthen ikke haft det i sig. Så den røde fra Dove bor altså fast i mit toiletskab.

Din kommentar