Pudderdåsernes julekalender 2014: 1. søndag i advent

30.11.14
julekalender 2014 nov30
julekalender 2014 nov30
Foto: African Botanics

Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.

African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.

African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.

Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.

African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
450 kommentarer
Rikke Cecilie Christensen

Først og fremmest tak for en fantastisk blog!
Det jeg ikke kan undvære i min dagligdag er uden tvivl min dagcreme fra Clarins – Truly Matte Lotion. Den gør underværker, så min t-zone ikke skinner, som julelys inden frokost. Jeg har ellers prøvet en masse forskelligt, for ikke at skinne i t-zonen, men denne virker.
Glæderlig 1. advent 🙂

Sara

Min concealer, rouge og mascara er mine absolutte musthaves. Kunne ikke leve uden tror jeg. 🙂

Jane Wind

Jeg er svært glad for jeres T-zone peeling, og så kan jeg ikke leve uden min neglebåndsolie fra Sally Hansen.
Glædelig 1.advent 🙂
Jane

Åse Lejbølle

Mit helt uundværlige produkt er Hawaian Tropical Oil, som jeg har med forskellige solfaktorer, og som jeg altid bruger, når jeg er i solen – både her i Danmark og i Syden. Særligt er jeg viiild med den, der dufter af kokos (ja, jeg ved godt, at kokosduft deler vandene 😉 – og jeg er hooked).
Gode adventshilsner
Åse L

Marie-Louise Hylleberg

Tak for en dejlig blog, som jeg troligt følger. Nogle indlæg rammer plet, mens andre ikke gør – men sådan skal det være 😉
De produkter der gør en forskel i min hverdag er “Essie Apricot cuticle oil”, fordi den sørger for at holde mine negle og neglebånd fine selvom jeg er neglelaks-nørd som alt for ofte skifter neglelak og nailarten ud 😉
Derudover er Macademias hårpleje uundværlig! Bruger dagligt deres shampoo og balsam, og to gange i ugen masken. Til krøllerne bruger jeg deres Curl Cream og deres No tangle spray er et must inden styling.
Jeg krydser virkelig fingre for at det netop er mig der vinder – jeg mangler nemlig netop kropspleje som kunne gøre en forskel i min hverdag 😉

Lis Nielsen

Det er den håndcreme, jeg har stående på køkkenbordet. Den gør, jeg husker, at smøre mine hænder, så de ikke revner. Mærket er ikke så relevant, som at jeg husker at smøre.

Line L

Det er pai hybrnkerneolie og beauty pacifique s A-vitamin creme som har gjort underværker for mit ansigt.

Christiane

Min Beauty Balm fra Clarins, som giver mit ansigt glød og fugt. Jeg kan tydeligt mærke når jeg ikke får den på og køber den igen og igen 🙂

Harriet Rud

Biotherms orange bodylotion har jeg brugt i mange år den er super til min krop

Lina Nedergaard Hjorth

Sard’s argan oil efter aftenafrensning. Fugter og fedtet så tilpas, og den kan stadig mærkes om morgenen.

Din kommentar