Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.
African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.
African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.
Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.
African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.
Jeg har lyst til at sige min clarisonic, men det gælder vist ikke helt som et produkt. 😉 Ellers er jeg virkelig glad for min hybenkerneolie fra Pai. Jeg blander to dråber i min ansigtscreme dagligt, og det betyder så meget for min hud i denne kolde tid, synes jeg.
Læbepomade og mascara er nødvendige for mig hver dag 🙂
Der er flere produkter som jeg sværger til hver eneste dag (måske med undtagelse af søndags slaske dage) – Bio-Oil har fungeret for mig hver dag i 4-5 år nu, jeg har ikke haft tør hud siden jeg købte den første gang! Derudover hjælper den på mindre ar. L’Oréal Fribrology serien er fantastisk, mit hår er pludselig fyldigt, skinnende og sundt at se på. Comwell Spa*losophy Face Scrub (den grønne med hvid hibiscus og avocadoolie) bruger jeg ærligt talt nok mere end jeg burde… Men den er simpelthen også fantastisk. Derudover er jeg stor fan af benecos mineral pudder, den koster 70-80 kr i magasin og er økosmart og det hele, men den er super god og ser naturlig ud. Sidst men ikke mindst!!! Benefit High Beam, en fantastisk highligter!
Origins Clean Energy renseolie. 🙂
Bioderma rensevand + Avene thermal kildevand + Avene skin recovery creme er skøn for min hud
Yay, julekalender !
Selvom jeg stadig ikke synes at jeg er blevet helt gode venner med min hud, her omkring de 30, så er min dagcreme fra Decubal bare rigtig god her om vinteren. Ellers er Repair fra Locobase det eneste der kan holde min eksem på hænderne nede uden at måtte ty til hormoncreme, så den er i sandhed en farvorit!!
Det har reddet min (især) vinterhud at skifte fra krasse renseprodukter til at vaske med A-dermas vaskeolie – i øvrigt et produkt jeg har lært at kende pga jer. Så tak for det 🙂
Min life savior er Elisabeth ardens repair cream. Bruger den på sår, læber, kinder og øjenvipper. Det giver en god fugt og glans til en ellers trist vinterhud 🙂
Bioderma! Fordi det bare virker og går lynende hurtigt.
Herôme Nourishing Nail Oil. Fik mig til at stoppe neglebidning efter ca 40 år – og er stadig en uundværlig del af min hverdag. Uden den – ingen negle 😉