Dagcreme eller solcreme – hvad skal man vælge?

26.03.14
Clinique Superdefense

Clinique Superdefense

Der er to forskelle på en natcreme og en dagcreme. Dagcremen bør indeholder solfaktor og skal være velegnet til at bruge under makeup.

Men hvis en dagcreme indeholder solfaktor, hvad er så forskellen på en dagcreme og en solcreme?

Samme faktor = samme beskyttelse
I princippet bør der ikke være nogen forskel. En dagcreme med SPF15 bør beskytte dig lige så godt som en solcreme med SPF15. Solfaktor er solfaktor og bør indeholde den samme beskyttelse uafhængigt af, hvad produktet tilfældigvis hedder.

Alligevel hører man ofte ekspedienter sige, at en dagcreme med SPF ikke er nok i solen. Det ville jeg tage som et tegn på, at deres dagcremer ikke er gode nok og skynde mig at finde et andet sted at købe min dagcreme med SPF.

Der er selvfølgelig forskel på dagcreme og solcreme, men forskellen skal ligge i de øvrige ingredienser, ikke i solbeskyttelsen.

Solfiltre fylder meget
En god dagcreme vil indeholde en række andre ingredienser, som kan pleje din hud. De fleste solcremer er jævnt kedelige bortset fra lige solfiltrene.

Alle de andre gode ting, der skal være i en dagcreme gør også, at der ikke er plads til lige så mange solfiltre. Solfiltre fylder rigtig meget, og det er derfor svært at forestille sig en dagcreme med SPF50+, som samtidig indeholder en meningsfuld mængde øvrige hudplejende ingredienser.

Hvis du er meget følsom overfor solen eller har pigmentpletter som jeg, så er det en god idé at finde de høje faktortal frem til ansigtet. Hvis du har tør hud, vil det ofte være nødvendigt at kombinere med en creme uden faktor nedenunder. Under alle omstændigheder vil en creme med SPF50+ aldrig kunne indeholde for eksempel anti-age ingredienser i nogen afgørende mængde. Jeg har heller aldrig set cremer med både effektiv syrepeeling og SPF.

Udover det med solfaktor er der heller ingen forskel på en natcreme og en dagcreme. Natcremer er ofte mere fede, så jeg bruger dem gerne under solcreme, når min hud er tør. Min hud er ofte så tør, at en dagcreme med solfaktor i sig selv ikke er nok, hvorimod mange andre ikke vil kunne få en natcreme til at fungere under makeup.

Hvilken løsning du skal vælge afhænger selvfølgelig af din hud, og hvilke andre produkter du har brug for. Hvad end du gør, skal du bare huske at produktet med solfaktor skal på til sidst. Og så er det ellers ret lige meget, hvor mange andre ting du smører på først.

Solcremer til ansigt vs. kroppen
Som sagt bør en SPF15 være en SPF15 lige gyldigt, hvad man kalder produktet. Og det samme gælder selvfølgelig solcremer til ansigt vs. kroppen. Der er ingen forskel på beskyttelsen i dem.

Det, der derimod ofte er forskellen, er konsistensen. De lækre og dyre konsistenser er forbeholdt ansigtscremerne, mens de færreste solcremer til krop er ret gode at lægge makeup ovenpå.

Men udover konsistensen er der selvfølgelig ingen grund til at have to seperate produkter til hhv. ansigt og krop.

Jeg er i gang med en artikel med mine bedste ansigtscremer med solfaktor – hvad enten de hedder dagcremer eller solcremer. Hvilken er din favorit?

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
46 kommentarer
Amalie Wibrand

Der er faktisk forskel på natcreme og dagcreme. Natcremer er typisk mere spækket med mineraler, vitaminer og hvad ellers cremen indeholder. Grunden til dette er, at den skal kunne arbejde med huden hele natten igennem. Når du sover restituerer huden (genopbygger sig selv) og derfor påfører vi en natcreme (der altså har højere koncentration af ingredienserne) for at hjælpe huden på vej til at restituere men også for, at de lækre ingredienser bliver tilsat den helt nye hud, som noget af det første.
🙂

Katja Moikjær

Kære Amalie
Det er jeg helt uenig i. For det første viser ingredienslisterne typisk det modsatte. Dag- og natcremer er ens, blot natcremer i en federe base. Dernæst er der ikke nogen særlige ingredienser som er bedre for huden om natten end om dagen (solcreme undtaget selvfølgelig)
Kh. Katja

Camilla

Hej Pudderdåser,
Paulas choice har en række dagcremer med Spf, som også skulle hjælper på rynker – nu læste jeg på jeres blog et sted, at der i gode solcremer ikke var plads til så mange andre gode ingredienser – er det så fjollet at tro, at man kan få anti-age, fugt og god solbeskyttelse i et?
Vil gerne kunne nøjes med 1 creme og helst en ansigtscreme med andet godt+spf (påfører dog gerne flere gange om dagen mht solfaktor, som man jo også skal med alm. Solcreme) men tænker huden kommer til at “mangle” noget, hvis man kun bruger alm. Solcreme året rundt? Overvejede dem fra Paulas Choice eller Even Better Dark Spot Defense SPF45
Går man i Matas får man dog hele tiden at vide, at ingen dagcremer med spf er gode nok som solcreme ikke engang dem med spf 45 selvom man påfører dem ofte?!
Er La Roche-Posay Anthelios XL Dry-Touch gel cream SPF50+, Vichys Capital soleil og Cliniques City black solcremer eller ansigtscremer med spf?
Håber I kan hjælpe mig, er meget forvirret
Mvh Camilla

Katja Moikjær

Hvis de siger det i Matas, så er det noget vås! En faktor 45 er en faktor 45 lige meget hvilket produkt det er i.
Jeg er derfor heller ikke med på den opdeling mellem dagcreme med SPF og så solcreme.
Hvis en ansigtscreme har SPF50, så er der næppe plads til meget andet i. Men Paula’s Choice har vist nogen med lavere SPF, og så giver det fin mening!

Camilla

Tak for svar 🙂
Har nu prøvet City block fra Clinique, er vild med konsistensen, men bliver varm og rød på kinderne, så noget tyder på, at jeg ikke tåler den….øv øv, det har jeg ikke været ude for med noget andet solcreme: Derma, Vichy, La Roche, Garnier m.m og undrer mig over hvad det mon kan være? Nogle bud?
Tror du det er fordi Cliniques even better med spf45 ikke er bredspektret nok, siden de ikke må anbefale den i Matas som solbeskyttelse?

Camilla

PS. Ved du om man, hvis er startet om morgenen med solcreme og lidt mineral pudder senere på dagen kan smøre sig igen med solcreme uden at rense af?

Katja Moikjær

Camilla, æv! Jeg kan ikke forklare dig hvorfor. Du kan også prøve deres faktor 25, der vist skulle være mildere https://pudderdaaserne.dk/2014/04/20/test-dagcremer-med-solfaktor/
IS Clinical https://pudderdaaserne.dk/2014/04/10/mine-favoritsolcremer-2014/
Eller Avène https://pudderdaaserne.dk/2013/07/18/mineralsk-solfilter-til-sarte-hoveder/
Og nej, Even Better bør være lige så bredspektret som alt andet. (Ellers kan de godt lave den om i hvert fald). Så hvorfor Matas-damerne siger som de gør, må jeg bliver dig svar skyldig.

Manja

Jeg har ikke fundet “dagcremen” for mit vedkommende, specielt ikke fordi min hud har et helt andet behov når der sker sæsonændring udenfor.
Dog har jeg fundet en solcreme, som jeg både kan bruge i ansigtet og på kroppen, og som ikke irriterer min hud (igen, problemhud). Den er fra Dr. Baumann, uden olie og emusifier (hvadend det er) og er en spf 25 – dvs. mere end de 15, som findes i en okay del cremer (i hvert fald af dem jeg har brugt).
Den burde I i hvert fald prøve. Det skal siges at jeg har ret lys hud og den var åbenbart nok til at jeg ikke fik kulør eller blev rød, da jeg var i Barcelona.
Aner dog ikke hvor man kan få den henne, da min er købt hos en kosmetolog (som også vidste hvilken hudtype jeg har).
Ved dog også at der findes en, der er oliefri og specielt god til ansigtet, som også giver lidt glød – den kan jeg dog ikke huske navnet på. Men den er også god hvis man vil have oliefri produkter til ansigtet. 🙂
Dog har jeg prøvet Clinique’s creme (den på billedet) og den er faktisk rimelig god. 🙂

Katja Moikjær

Det mærke er jeg aldrig stødt på? Jeg går ikke ud fra, det har noget med Leslie Baumann at gøre?

Natascha

Hej.
Jeg bruger BB cream som let makeup året rundt. Jeg ved godt at I skriver at spf er spf..- men gælder det også i denne her?
http://www.misshaus.com/m-perfect-cover-bb-cream-spf-42-pa.html
Hvis ja, er den så også god nok beskyttelse hvis man bruger aha og bha?

Helene Randløv

Hej Natascha
Helt generelt er min holdning til farvede produkter med solfilter, at det er en dårlig idé! Det synes jeg, fordi du jo skal anvende en vis mængde af det pågældende solfilter, for at du rent faktisk er beskyttet af den SPF produktet lover. Når det er sagt, er det selvfølgelig meget bedre end ingenting, og er det en høj SPF, vil jeg mene at det er okay alligevel!
I den creme du linker til er der både fin UVA og UVB beskyttelse.
Til dit sidste spørgsmål vil jeg sige ja, hvis du bruger den tilstrækkelige mængde!
Kh. Helene

Camilla Mikkelsen

Hej 🙂
Jeg er blevet lidt forvirret.
Jeg vil gerne passe på min hud bedst muligt, og er nu blevet i tvivl om hvad jeg skal købe. I et af jeres andre indlæg, mener jeg at mange dagcremer med solfaktor i ikke var særlig gode. Er det forstået forkert? Hvis nej, skal man så bruge en dagcreme, solcreme og så make up?
Tak for en god blog!
Mvh Camilla

Camilla Mikkelsen

Og hvad kan i anbefale?
Jeg er 26 år, har kombineret hud og ingen solskader 🙂

Amalie

Hej pudderdåser
Jeg har netop købt coola solcreme til ansigtet med spf 30. Jeg har faktisk altid troet at det var fint at smører sig en gang om dagen, hvis man ikke svømmede, svedte, tørrede sig i ansigtet.. For jeg bruger dagcreme med SPF og makeup til hverdag , men jeg putter jo ikke flere lag på hen af dagen. Nu læser jeg så nogle steder at spf stopper med at virke efter nogle timer? Er det rigtigt ? Så efter to timer med spf i ansigtet er det faktisk “ligemeget” ? Håber i forstår hvad jeg mener 🙂 elsker jeres blog!

Helene Randløv

Hej Amalie
Først skal du have stor tak for ros <3
Derefter vil jeg anbefale dig at læse her: Når solcreme ikke er nok… og her: Brug den rette mængde solcreme. Din SPF stopper ikke bare med at virke, men du bliver jo udsat for UV-lys dagen lang, og på et tidspunkt bliver filtrene “trætte” brugt op. Hvis du i løbet af dagen opholder dig ude og er udsat for sol, når du for eksempel cykler hjem fra arbejde, så ville jeg nok selv tage solcreme på igen. Så er du i hvert fald på den sikre side.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *