Vi har før skrevet om “permanent” hårfjerning med IPL, og dette indlæg om Braun og Gilettes version har været meget længe undervejs, fordi jeg ville igennem en hel testperiode. Altså se, hvor meget hår jeg kunne fjerne, og om det blev væk. Det har jeg nu, og jeg tror, at mine meget blandede resultater nok er fuldstændig realistiske og svarer godt til de blandede resultater, mange også oplever på klinikker.
Farvel overskæg og bikinilinje
Først og fremmest har hjemme IPL hårfjerning betydet, at jeg kunne sige farvel til min moustache. Ikke en, jeg kommer til at savne! Det er uden tvivl det sted, hvor det har virket allerbedst. Efter de angivning 6-12 behandlinger er det væk. Efter nogle måneder begynder det at titte frem igen, men så får det et par gange mere, og så er jeg hårfri i ansigtet igen. Det samme gjaldt min bikinilinje, her har det også været yderst effektivt.
Jeg skal for en god ordens skyld sige, at jeg i den periode både har brugt Gilette Venus Naked Skin og Rio.
Bed ikke på armhulerne
I armhulerne har jeg til gengæld haft minimal succes. Jeg har haft præcis samme oplevelse som Cecilie ovre hos Beautyjunkie. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg har været virkelig stædig med de sk…. armhuler, men den bider bare ikke på.
Brauns forklaring er, at det hænger sammen med, at jeg bruger den som vinden blæser og altså ikke følger den præcise tidsplan, som brugsanvisningen lægger. Samme forklaring har Cecilie fået, kan jeg se. Det passer muligvis, men i min verden er der ikke plads til noget, der kræver så præcis brug.
Til gengæld virker “som-vinden-blæser”-metoden fint på mit overskæg. Jeg kan ikke sige noget som helst meningsfuldt desværre om, hvornår og på hvem det virker, og hvornår det ikke gør. (Igen er det en fordel at kunne få sine penge tilbage).
Realistiske forventninger
Det her giver nok et meget godt billede af IPL hårfjerning – både hjemme og på klinik. Nogle gange virker det og lever op til forventningerne – andre gange gør det bare ikke.
Derudover kræver det tålmodighed. For mig er det IKKE et alternativ til almindelig hårfjerning. Jeg er et utålmodigt menneske og mister pusten bare ved tanken om at gå i gang med benene.
Men for alle os, der har hår steder, hvor man som kvinde virkelig ikke vil have hår, der kan det være en guds gave. Især mindre afgrænsede områder af hår på stedet, hvor man af den ene eller anden grund har et virkelig brændende ønske om at fjerne det – som for eksempel mit overskæg. Der kan det være svaret, som mange har ledt efter. For mig er det, og jeg skal i den grad nok sørge for at blive ved med at holde mit overskæg nede.
Jeg vil bestemt heller ikke udelukke at visse tålmodige sjæle kan overskue at give sig i kast med for eksempel benene. Jeg har ladet mig fortælle, at man skal regne med en times arbejde pr. ben pr. gang.
IPL maskinerne er heller ikke den optimale løsning til enkelte hår. Dem kan man jagte i månedsvis uden at fange dem. Der er laser-pincetterne bedre egnede.
Om Gilette Venus Naked Skin
Gilette Venus Naked Skin adskiller sig på flere punkter fra de modeller, jeg tidligere har prøvet. Den er nem og idiotsikker at bruge, den finder selv den rigtige styrke, man skal bruge en gel til OG den er markant dyrere. Den har meget nemt ved at få kontakt med huden, den medfølgende hudfarve måler er nem og intuitiv at bruge. Den koster også cirka 3.000 kroner, der findes lavere priser hos de andre mærker.
Der er fordele og ulemper ved modellerne. De virker i sidste ende på samme måde – nemlig ved hjælp af IPL. Forskellene handler om, hvor nemme de er at indstille og bruge. Og der har Gilette klart en fordel. Om den er den højere pris værd, må være op til den enkelte køber at vurdere. At Braun har en “100 procent tilfreds eller pengene tilbage”-garanti synes jeg til gengæld betyder meget med denne slags produkter.
Sådan bruger du Gilette Venus Naked Skin:
1. Barber håret væk
Huden skal være helt ren og tør, og håret skal være barberet væk med skraber. Håret må IKKE være vokset for nylig eller på anden måde været
2. Klik med hudtonesensoren på huden, så den måler hudtonen. Husk at gøre det på præcis det sted, du vil behandle – du kan have mange forskellige hudtoner på din krop.
3. Læg et tyndt lag af den medfølgende gel på huden.
4. Tør dine hænder af – de bliver pænt fedtede.
5. Sæt håndsættet på huden. Når der er kontakt lyser lampen hvid. Tryk på knappen og lad være med at kigge på lyset, når det flasher.
6. Gør det igen og igen til du har behandlet hele området. Lad være med at behandle det samme område flere gange.
7. Tør den temmelig snaskede gel af.
Du kan se fremgangsmetoden med billeder ovre hos junkierne.
IPL er ikke for alle hudfarver
IPL er kun for folk med lysere hudtoner. Mørk hud kan ikke bruge IPL. Hvilken intensitet, du skal bruge afhænger også af din hudfarve. Det er derfor hudtonemåleren er praktisk. På andre modeller skal du indstille det manuelt. Du kan selv indstille det manuelt på Gilette Venus, hvis du har brug for det.
Læs mere om hudtoner og andre vigtige informationer på Brauns hjemmeside
Der er som sagt en “100 procent tilfreds eller pengene tilbage”-garanti på produktet, som betyder meget med den slags produkter, der er noget af en investering.
Her kan du købe det
Gilette Venus Naked Skin koster cirka 3000 kroner og kan købes blandt andet hos Elgiganten og lignende elektronik-butikker. Jeg kan se, at Braun giver lige nu 300 kroners cashback ved køb.
Har I erfaring med IPL? Hjemme eller på klinik?
Hej,
Det lyder jo meget godt, men vil være lidt nervøs over at bruge den i ansigtet. Skal man virkelig barbere sig inden, eller kan man undlade? Jeg vil være noget bange for at barbere – tænk, hvis det ikke virker.
Hvordaan kommer hårene ud, efter barbering og 1. laser beh?
Ja. Du SKAL barbere dig, ellers virker det ikke. For hver gang du gør det, kommer der færre og færre hår ud igen, men i de måneder, du bruger maskinen fast, så vil du skulle holde det nede. Og du må IKKE hive hårene ud med roden i den periode. Kun barbering og denne maskine, ellers virker det ikke. Det er meget vigtigt.
Og ja – det stinker, jeg ved det godt.
Hej.
Ved du hvor man så køber nyt gel henne?
På nettet tror jeg. Matas webshop fx. dukkede op ved en hurtigt google http://www.matas.dk/braun-iplibht-prep-cream-box
Tusind tak! Utroligt, har Googlet alt muligt men kunne ikke finde noget og så har Matas det. Skønt. Har lige fået min idag og håber det bliver enden på et langvarigt problem!!!
Fantastisk. Jeg håber det virker for dig. Lad os endelig høre om du får fjernet det, du vil have fjernet.
Jeg har også købt Venus naked skin, men vil gerne sælge den idet at den ikke har den samme effekt på mig fordi jeg er en hudtone for mørk. Den er ellers rigtig god har kun brugt den et par gange.
I kan skrive til mig på mail: nasiye_9@hotmail.com
Og der følger kvittering med og en tryghedsaftale på tre år, så hvis der sker noget med den er der fuld garanti på.
Hej Nasiye
Du har set Brauns 100 dages “prøv og køb” garanti, ikke? http://www.braun.com/medialib/downloads/nordic/promotions/money-back-guarantee-ipl-dk.pdf
Kh. Katja
Er Braun og Gilette produktet fuldstændigt ens?
Jeg kan se at Elgiganten er 25% dyrere end andre steder på nettet, 3999 kr, men man kan købe Gilette til 2999 hos Wupti
Der er kun et produkt lavet i fællesskab af Braun & Gillette
Ok tak. Jeg kan se at stort set alle steder i tyskland koster den kun det halve af elgiganten . F.eks her http://www.pixmania.de/de/de/12872864/art/braun/gillette-venus-naked-skin.html#srcid=510&CodePromo=oui
Men El-giganten vil åbenbart være dyrest 😀
Alt koster altid det halve i Tyskland. Jeg køber alt elektronisk på Amazon.de
Men Elgiganten var så ikke dyrest, da jeg lagde indlægget på. Plejer de ikke at have prisgaranti, hvis man viser dem en lavere pris (selvfølgelig ikke tyske priser dog)?
Hej Katja
Det lyder da næsten for godt til at være sandt. Jeg vil lige høre dig: jeg kan se at du tidligere har lavet en anmeldelse af en IPL, i forbindelse med en konkurrence.
Stoppede du med at bruge den? Er den ene bedre end den anden? Nu tænker jeg bare på om man skal se om der findes andre udgaver, bare billigere, eller om det ville være klogest at holde sig til det “sikre”?
og tak for en meget behjælpelig blog 🙂
Hej Camilla
Jeg skifter stadig mellem dem i et forsøg på at finde ud af om der er nogen forskel på effekten. Jeg har endnu ikke oplevet, at der skulle være det.
Jeg kan absolut anbefale RIO, hvis du kan finde den billigere. Det er faktisk den, jeg selv vælger at bruge lige nu, fordi jeg blev så træt af alt det snask med at skulle bruge gelé.
Kh. Katja
Hej.
Jeg har besluttet mig for at investere i en laser maskine.
Men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for om det skal være denne eller RIO maskinen? Pengene er sådan set ikke er problem. Jeg vil bare gerne have den der virker bedst? 🙂
Hvilken en ville du/I vælge, nu I har prøvet begge?
Jeg vil primært bruge den til “overskæg” og bikini linjen.
Og er det mon den her model du har af RIOs? http://www.wupti.com/Produkter/Husholdning/Skaeg-og-haarpleje/55680023/Rio-IPL-Evolution–haarfjerning.html
Kh Naja
Kære Naja
Ja det er den model.
Effekten er den samme af begge.
Personligt foretrækker jeg lige nu Rios af den ene årsag, at jeg ikke bryder mig om det ekstra skridt at skulle stå og fedte med gelé-en. Jeg synes, det er nemmere og hurtigere uden.
Rio-en er til gengæld sværere at få til at “ramme” ordentligt. Man skal have fuld kontakt, før den virker, og nogle gange driller det. Især i ansigtet kan det være svært synes jeg. Derudover skal man indstille den manuelt, Venus virker “out of the box”. Jeg kan bedst lide selv at skulle justere styrken, andre vil helst sikkert være glade for, at Venus måler den for en.
Der er fordele og ulemper ved dem begge, men i sidste ende virker de ens 🙂
Ejj synes virkelig det er en jungle. Kan slet ikke beslutte mig for hvilken en af modellerne jeg skal investere i..
Umiddelbart “skyder” Venus modellen med højere lys styrke, og i mine øjne tænker jeg at den så virker stærkere/bedre?
Men jeg ville nok også synes det er fedest at kunne justere styrken selv, som man netop kan ved Rio modellen 🙂
Åhhhh altså. Bum bum.
Nå men det er vel bare at vælge og kaste sig ud i det..
Kh Naja
Ja det er 🙂 Held og lykke!
Hej Pudderdåse;-)
Det lyder jo dejligt, men jeg er rødhåret med lys hår. Så efter din analyse vil den muligvis ikke virke. da du skriver den virker bedst på lys hud og mørke hår. Er der noget som virker for os med lyse hår?
Nej, det er for hård en konklusion. Den vil virke på lys hud med lyse hår. Det er mørk hud, der under ingen omstændigheder vil bruge den. Du burde kunne bruge den, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed uden at have set dig selvfølgelig. 🙂
Jeg kender en lyshåret, der farver sin hår mørke, dagen før hun barberer dem af og bruger laseren. På den måde er den lille rest hår helt tæt ved huden mørk. Om det rent faktisk gør en forskel ved jeg ikke, men jeg ville da lige gøre opmærksom på det.
Okay.. jeg er lidt forvirret.
Jeg er selv en pige på 14, og min mor synes ikke at laser virker som den rigtige løsning.
Jeg spiller håndbold 4 gange om ugen, og det irreterer mig at skulle barbere ben hver dag.
Men fordi folk har haft en blandet oplevelse med produktet er jeg temmelig forvirret omkring hvor vidt jeg bør købe det eller ej.
Er det noget du ville anbefale til ung håndboldspiller?
Eller vil du mene at voks er bedre?
Jeg synes også du skal starte med voks. IPL egner sig efter min mening bedst til mindre områder med meget generende hårvækst (fx. os gamle damer, der har en smule overskæg). Jeg ville også begynde med voks. Pas på at gøre det rigtigt, voks er også en svær disciplin.
Kh. Katja
Ved du noget i forhold til holdbarheden af maskinerne? så vidt jeg kan se, kan man udskifte pæren til RIO, men gælder det samme for Venus?
Kære Viola
Ikke andet end at jeg nu har haft begge maskiner i et års tid agtigt og ikke har haft behov for at udskifte pæren endnu. Vi får se fremover 🙂
Kh. Katja
Hej
Jeg synes det lyder utrolig godt, men vil gerne høre dig hvor mørke dine hår er på overlæben?
Jeg er stoppet på p-piller og har så fået mine problemer tilbage med mørkere hår på overlæben. De er ikke sorte eller meget mørke, men er lige en nuance mere mørke end de omkringliggende hår, så det ligner jeg har dun.
Tror du så det vil virke? Er ellers lys i huden.
På forhånd tak for hjælpen
Hej Tanja
Jeg er lys og mine hår på overlæben er helt lyse. Slet ikke som på min krop, hvor jeg har mørke hår.
Kh. Katja