Effektiv kemisk eksfoliering: Avène Cleanance K

16.12.12
Avène Cleanance K

Avène Cleanance K

En effektiv men mild daglig kemisk eksfoliering er noget af det bedste, du kan gøre for din hud. Hvad enten du har tør hud, akne, hudorme, skællet hud eller stort set lige gyldigt, hvilken ballade din hud byder dig, så er den rette eksfoliering alfa og omega.

Daglig eksfoliering med en mild syreholdig creme er noget af det bedste, du kan gøre for din hud. De mest kendte er AHA (glykolsyre, mælkesyre, frugtsyre mfl.) og BHA (salicylsyre), men der findes flere andre. Gå efter produkter, der er i en creme og skal BLIVE på huden – ikke vaskes af. Du skal altså ikke tænke i gammeldags skrubbecreme. Effektiv peeling med AHA og BHA foregår med en creme, der bliver siddende som enhver anden creme. Du bruger den lige efter, du har renset din hud.

Avène Cleanance K er et sådan produkt. Ifølge Avène selv indeholder Cleanance K 6% Glycolic Acid, 2% Lactic Acid og 0.1% Salicylic Acid, hvilket gør det til et effektivt produkt med primært AHA (0,1 % salicylsyre er en meget lille koncentration, men lidt har også ret). Jeg har ingen mulighed for at tjekke koncentrationerne, men jeg er sikker på, at det passer — produktet virker i hvert fald uden tvivl.

Et spørgsmål om ph-værdi
Som jeg har talt om tidligere, så er ph-værdi afgørende for, om en syrecreme rent faktisk virker. Det betyder, at det ikke er nok at se på cremen om der er glycolsyre, lactic acid eller salicylsyre i. Man skal også kende ph-værdien. En høj ph-værdi vil gøre eksfolieringen ineffektiv.

Det har Avène heldigvis styr på med Cleanance K. PH-værdien oplyser de selv til 3,5 og mine egne ph-strips viser, at den ganske rigtigt ligger i det område. Det er en ph-værdi, der sikrer en effektiv eksfoliering (omend den ikke skal være højere).

PH værdi Avene Cleanance K

Min egen erfaring er også, at Avène Cleanance K virker efter hensigten. Den gør det, en god kemisk eksfoliering skal: Fjerner døde hudceller, afhjælper milde tilfælde af bumser, hudormer og andre ting, der skæmmer på overfladen og hjælper den nye og friske hud med at komme frem i lyset.

Til alle hudtyper
Lad jer SLET ikke skræmme af, at det er et produkt til akne. Alle hudtyper har virkelig god gavn af eksfoliering med AHA, akne eller ej. Især tør hud og ældet – tør hud vil bare gerne have en ekstra creme ovenpå. Meget sart hud kan blive irriteret af syren, så gå forsigtigt frem.

Daglig og mild kemisk eksfoliering er et af de efter min mening vigtigste skridt i en daglig hudpleje – og de færreste mærker har effektive produkter til det.

Her kan du købe det
Avène Cleanance K koster cirka 140 kroner og kan købes på apoteket. Du kan også købe den online hos eChemist, Apo-Rot eller de danske webapoteker.

Har du prøvet den eller en anden kemisk eksfoliering?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
324 kommentarer
Louise

Elsker jeres tips og anmeldelser og efter at have læst i jeres arkiv faldt jeg over denne og styrtede ud og købte cremen. Jeg har brugt den i en uges tid nu, men syntes jeg bumser mere ud end normalt. Er det mon et tilfælde eller? Har normal/kombineret hud 🙂 Mvh.

Helene Randløv

Hej Louise
Har du læst brugsanvisningen? Jeg har nemlig hørt fra flere, at de har haft problemer, hvis de ikke har brugt den præcis som angivet. Ellers vil jeg sige at bumser sædvanligvis er længere tid undervejs, så måske har den bare hjulpet nogle på vej. Jeg oplever i hvert fald selv, at jeg godt kan slå lidt ud efter effektiv eksfoliering.
Kh. Helene

@pixeleret

Denne artikel er virkelig en øjenåbner, jeg har en ret fjollet tør hud med mange hudorme på næsen, og tænker måske at erhverve mig denne? Er det helt tosset, eller bør jeg gå efter en BHA?

Line

Hej pudderdåserne. Tak for en super god informativ side 🙂
Jeg har igennem de sidste par måneder haft meget uren hud, især ved hagen og kæbelinien. Jeg har netop købt avene k cleanance og har også behov for en god creme til at bruge bagefter, så min hud ikke tørrer helt ud. Jeg har normal/ let fedtet hud og som sagt ret plaget af urenheder og bumser. Hvis I vil give mig et forslag vil jeg sætte STOR pris på det!
På forhånd tak!

Katja Moikjær

Kære Line
Har du brugt Cleanance K? Og føles din hud som om den mangler mere fugt bagefter?
Kh. Katja

Line

Ikke som det er lige nu, men efter erfaring ved jeg, at med den sæson vi går i møde, så vil min hud sikkert blive mere tør. Men det kan være at den ikke bliver det i år, for min hud er meget mere fedtet end normalt.:)

Anne-Sofie Nelson

Hej Søde pudderdåser!
Hvad er jeres mening om Mellisa AHA frugt-complex creme?
Jeg tænker især om der er nogle ingredienser i som vil kunne irritere en lidt sart og tør hud?
Tak for en dejlig og ærlig blog 🙂

Katja Moikjær

Tak skal du have 🙂
Jeg har desværre ikke testet den

Guide til de franske apoteker #2 | Sarthud

[…] Avène CleananceK er en olie fri creme som har en peelende efftekt på huden (keminsk eksfoliering), den skal bruges hver morgen efter man har renset sin hud. CleananceK indeholder aktive stoffer som blandt andet opløser hudorme og hæmmer bakterie udviklingen i huden, derudover gør den huden pæn og mat. CleananceK koster 140 kr. på apoteket i Danmark, men kan findes til 8.99€. Pudderdåserne har skrevet et super godt indlæg om kemisk eksfoliering, find det her. […]

A

Jeg købte denne creme efter at have læst jeres, som altid, gode og informative anmeldelse. Så fedt med en dybdegående, gennemført anmeldelse, i stedet for de der ”Den er rigtig god, og I kan købe den her”, det får man altså bare ikke en pind ud af.
Nå, jeg ville egentlig, udover at rose jer for jeres gode arbejde, lige spørge om noget..
De første to-tre gange jeg brugte cremen, så jeg næsten magiske resultater, og min hud brokkede sig på ingen måder over den ellers stærke creme. Desværre, er min hud begyndt at drille lidt, jeg har fået en del flere hudorme, små urenheder og rødmen i ansigtet. Det kan også være fordi, jeg i samme omgang skiftede make-up fjerner og dagcreme, og at det er dem der ikke duer på min hud. Jeg ville bare lige høre, om det er normalt, at en creme som denne kan give dramatiske resultater i starten og derefter få huden til at slå ud? Altså, det kan jo være, den bare lige skal nå at reagere på cremen først, men jeg ville lige have svar fra ‘professionelle’ (det er I altså i mine øjne, hehe). Undskylder for en hel halv Bibel, men jeg tænkte, at hvis jeg ville have et godt svar, var det her, jeg skulle spørge. Mvh

Katja Moikjær

Kære A
Det lyder mere sandsynligt, at det er din nye makeupfjerner eller dagcreme, der driller. Jeg ville prøve at holde pause med dem i en periode og se, hvad der så sker. Du er nødt til at prøve dig frem for at finde ud af, hvad du reagerer på. Der er ikke rigtig anden måde at finde ud af det på 🙂
Kh. Katja

solveig

Hejsa, jeg døjer med hudorme og har prøvet cremen og synes det provokere – somom det prikker og svier og gør jeg får flere. Har dog kun prøvet i 3 dag om aftenen. Kan det være cremen jeg ikke kan tåle eller skal det prikke og kan det gøre det værre, for det bliver bedre i huden?

Katja Moikjær

Det skal prikke. Det gør syren i produktet. Det bør dog ikke gøre decideret ondt. Men du bør ikke få flere hudorme. Bestemt ikke.

Kristina

Hej 🙂
Nu har jeg også været ude og investerer i denne creme og glædede mig meget til at tage den i brug! Dog vågnede jeg i morges op til en meget ubehagelig overraskelse… Mit ansigt, specielt øjne og kinder, var total hævet op! Min hud svier, kløer, føles alt for lille og er rød.
Jeg forstår ikke helt hvorfor min hud reagerer sådan overfor cremen, da der jo står den er hypoallergisk og at serien generelt er til sensitiv hud.
Er der andre der har oplevet noget lignende, eller hørt om nogle der har? Jeg kommer i hvert fald ikke til at bruge mere af den fremover..
Dette er ikke en kritik af Pudderdåserne, men ville bare fortælle om min oplevelse og hører om andre har været ude for noget lignende..

Katja Moikjær

Hej Kristina, dit stakkels menneske. Man kan få allergiske reaktioner på alt, også dem der kalder sig noget andet. Det der er en allergisk reaktion.
Brug den aldrig igen!
Hvordan har din hud det nu?
Kh. Katja

Kristina

Tak for svar!
Min hud er meget tør , men er ikke hævet og rød mere. Så nu undgår jeg at bruge makeup og smører en masse creme på og håber den snart bliver normal igen ! 🙂

Katja Moikjær

God bedring med det 🙂

Gitte

Tak for en dejlig blog som jeg besøger næsten dagligt 🙂
Jeg har købt denne lækre creme og er i tvivl om jeg skal bruge den morgen og aften? Hver dag? Hvor mange dage? I hele ansigtet?
Mvh Gitte

Katja Moikjær

Kære Gitte. Dejligt at du kan bruge os. Jeg synes, du skal starte med en gang dagligt. Om det er morgen eller aften bestemmer du selv. Hvis du ikke oplever irritation, kan du gå op til to gange dagligt. Hvis det føles som for tit, så kan du gå ned til hver 2. dag. Man må prøve sig lidt frem 🙂
Kh. Katja

Ulla

Håber at det er ok, at jeg kommer med et tilstødende spørgsmål i forlængelse af Gittes indlæg.
Jeg bruger K cremen hver aften, og om morgene cleanance anti-shine regulating lotion (for at hindre at fuden bliver fedtet for hurtigt). Kan jeg bruge K cremen under anti-shine lotionen, for at se om effekten fra K cremen øges ved at blive anvendt to gange om dagen?
Tak for en informativ blog!

hudorme nej tak | FoxyJones

[…] og hvor er de dog irriterende! Jeg læser tit pudderdåsernes blog og faldt lidt tilfældigt over dette indlæg  det lød som det helt rigtige produkt for mig! Produktet indeholder både AHA og BHA syre hvilke […]

Sissel

Jeg har købt denne creme efter jeres anbefaling, og den har gjort underværker for min hud! Jeg har kombineret hud, og jeg synes, det er så svært at finde en dagcreme, der passer til min hud. Kan I anbefale en, der vil arbejde godt sammen med cleanance k, som jeg bruger som natcreme? 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *