Der ER altså bare grænser for, hvor mange gange man kan opfinde den dybe tallerken. Og det gælder også solcremerne fra La Roche-Posay. “Er der virkelig kun kommet to nye i år?”, måtte jeg ringe til Helene og spørge for at være helt sikker, da jeg stod på hovedet i mine pakker, men ja.
Men hvorfor skulle La Roche-Posay også lancere flere nye og smarte varianter hvert år af noget, de har gjort så helt suverænt godt så længe? For som min gamle meget kloge chef altid sagde: “If it works, don’t fix it”. Solcreme er solcreme, og hvis det var en suverænt god solcreme i 2011, så er det jo nok også i 2012.
Så selvom der er kommet to nye gode solcremer fra La Roche-Posay i 2012, så vil jeg hellere snakke om det, der gør La Roche-Posay til Pudderdåsernes yndlingsmærke i solcreme.
Først og fremmest er det konsekvent høj og solid UVA og UVB beskyttelse. L’Oreal koncerne har generelt fuldstændig styr på solfiltrene, og det er La Roche-Posay er rigtig godt eksempel på. De siger selv, at de har markedets højeste UVA beskyttelse. Det har jeg ikke mulighed for at tjekke efter, men jeg kan sige at:
1) de har ingredienserne til det
2) de blev test-vindere i TÆNK i 2011 (søster-firmaet Vichy blev nr. to)
3) de er det eneste firma, jeg kender på det danske marked, der deklarer UVA-faktoren på samme måde som vi kender det med UVB-solfaktoren
Der findes desværre ikke i dag nogen standard for at vise, hvor godt en solcreme beskytter mod UVA stråling. Det faktor-tal, du ser på din solcreme, siger kun noget om UVB-strålerne. Men UVA har stor betydning i forhold til rynker, soleksem og ikke mindst cancer. Læs mere om UVA her.
Vi ønsker os RIGTIG MEGET et fælles standardmål på alle solcremer, men indtil den dag kommer, så er det en stor fornøjelse, at se at La Roche-Posay har taget førertrøjen på, og nu selv angiver UVA-beskyttelsen i form af PPD, som er den standard industrien ofte selv bruger. Derfor kan du nu på fx La Roche-Posay SPF 50+ Melt-in Cream se, at den har SPF 50+/PPD42. Det er en rigtig høj beskyttelse mod både UVA og UVB stråler.
Der er ingen speciel grund til at gå specielt efter årets to nyheder i denne anmeldelse – ikke fordi de ikke er gode, for det er de. De er nye formuleringer af eksisterende produkter. Men fordi den eksisterende produktlinje også er virkelig god. Der er basalt set ikke forskel på kvaliteten af beskyttelsen. Du kan med sindsro gå efter faktortallet og mærke efter med dine egne fingre nede på apoteket, hvilken formel du bedst kan lide.
Alle La Roche-Posays solcremer er uden parfume, men et par af dem har et noget højt indhold af alkohol, som nogle skal være opmærksomme på.
La Roche Posay Anthelios XL SPF 50 Melt-In Cream
Denne anmeldte vi også sidste år, og forskellene til i år handler om formulering og er for mig så små, at jeg ikke kan mærke forskel i forhold til sidste år. Og tak for det, for jeg elskede den også sidste år. Man kan ikke mærke, at det her er en faktor 50+. Den har en særlig konsistens, som gør, at den føles ikke-fedtet og som en krydsning mellem en gel og en creme. Det er en fantastisk ansigtscreme, hvis du har sart hud, brug for ekstra høj beskyttelse og vil undgå parfume. Prisen i forhold til mængde gør også, at det ikke lige er den, man smører hele familien ind i fra top til tå.
Den har SPF50+/PPD42 og koster 149 kroner for 50 ml.
Anthelios SPF 30 Smooth lotion
Med denne 300 ml solcreme i faktor 30 til 239 kroner er der ikke så meget pjat. Det er en uparfumeret, mild og effektiv solcreme, der gør det, den skal. Og det er lige præcis det, en god solcreme skal. Den er ikke fedtet – men hellere ikke ultra-let. Den er god. Mande-testen på Peter gav resultatet “den er meget mindre fedtet, end den anden der vi brugte i pinsen”. Det er også en reformulering af et tidligere produkt.
Anthelios SPF 30 Smooth Lotion koster 239 kroner for 300 ml og har SPF30/PDF19.
Husk også at tjekke anmeldelsen fra sidste år, og at du trygt kan stole på solcremerne fra La Roche-Posay til at beskytte dig mod UVA og UVB, så du skal “bare” selv gå ned på apoteket og kigge konsistenserne igennem med fingrene, hvis du er interesseret. De er alle uparfumeret, men et par af dem har et højt indhold af alkohol. Se efter alcohol denat. på de 2-3 første pladser på ingredienslisten. Længere nede har det ingen betydning.
La Roche-Posay indeholder – som alle de andre solcremer hos L’Oreal – Octocrylene som har givet en del debat det sidste år. Læs mere i den sidste del af min anmeldelse af Vichys solcremer, hvor jeg kort har skrevet lidt om Octocrylene.
Her kan du købe det
Du kan købe La Roche-Posay på alle de danske apoteker (det er relativt nyt – før var de kun på et udvalg af de danske apoteker).
Der kan være penge at spare på fx. Apo-rot eller andre udenlandske webshops.
Jeg har nu prøvet alle slags ansigts solcremer fra LRP i 50+ og de fedter desværre for meget og min hud kommer til at “glinse” i løbet af dagen og min mineralfundation glider nærmest af 🙁 Pga. pigmentpletter er jeg nødt til at bruge 50+ hver dag.
Har kigget på den fra Vichy på apoteket, men min hud er ikke glad for parfume, så har ikke turdet købe den..
Har i andre forslag?
Den eneste solcreme jeg er tilfreds med og som er uden parfume og slet ikke fedter – tvært imod, kan helst sikkert anbefale den, er
“Biore UV Perfect Face Milk SPF 50+ PA+++” (den hvide af dem) http://www.kao.com/my/biore/bio_perfect_facemilk_00.html den fungerer ligesom en primer og er kanon under makeup, det er ligefør huden føles tør med den på. Den fået også i en dagcreme-udgave (den lilla af dem)
“Bioré UV Moist Face Milk SPF50+ PA+++” http://beautyknot.wordpress.com/2009/08/12/biore-uv-moist-face-milk-spf50-pa/ og fedter overhovedet ikke selvom den skulle være mere fugtgivende. Man kan dog ikke købe dem i DK men jeg plejer at købe dem på Ebay, ca. 70 kr. for 30 ml.
Selvom om 3 stjerner i UVA er ret meget, så kunne jeg godt tænke mig en med helt optimal UVA beskyttelse (pga. mine slemme pigmentpletter), så overvejer at prøve noget andet end Biore (og LRP), men ved ikke hvad det skal være?
Hej Anne
LRP er bare det mærke med højest UVA beskyttelse… I hvert fald som jeg kender.
Har du prøvet den, som er i samme flaske som nummer 5 på dette billede?
https://pudderdaaserne.dk/2011/08/05/manedens-favoritter-juli-2/
Mange hilsner Helene
Ja, er det Extreme Fluid 50+ PPD 38 til normal/kombi hud? Den har jeg købt i år, og burde vel være den mest optimale til fedtet hud..
Også AC 30+ fedter (og vil gerne have højere beskyttelse). Det er som om der er noget i deres solcremer som bare får min hud til at fedte 🙁
Her om sommeren bruger jeg LRP om morgenen for at give optimal UVA beskyttelse og så Biore i løbet af dagen, havde bare håbet på et alternativ til LRP :o)
Men tak for svaret :o)
Mvh Anne
Der er jo nogle af Vichys der er uden parfume, men desværre ikke deres ansigtscremer.
I en helt anden stil men med stort set samme ingredienser, hvad så med at prøve Kiehl’s spf 50? https://pudderdaaserne.dk/2012/05/13/vores-favoritter-kiehls-har-saenket-priserne/
Det er de samme UV filtre, det er jo samme firma, der står bag. Hos Kiehl’s kan du også få en prøve med hjem, så du ikke skal købe den for at prøve. Og jeg mener ikke, der er parfume i (men dobbeltjek lige)
Det er der ikke….problemet med den er UVA filtret…det er “bare” den sædvanlige tredjedel….altså det er jo godt nok, men LRP er jo tårnhøjt i forhold 🙂
Ja… Men Anne (undskyld nu er jeg på telefonen så kan ikke læse tilbage), hvorfor er det, det SKAL være faktor 50? Har du særlig grund til det?
Man kan sagtens argumentere for rimeligheden i så høj en faktor – i Australien (som på mange måder er foregangslandet på på dette felt med god grund) er det ikke tilladt at markedsføre solcremer med mere end faktor 30+.
Spørgsmålet er om du reelt får noget ud af det sidste?
Ellers enig med Helene – Vichys konsistens er den bedste jeg har prøvet længe. Men du skal jo ikke bare bli e ved med at købe :-/
Åååhhh Anne! Det er da p…. irriterende for dig 🙁
Jeg ved desværre ikke, hvad der vil virke for dig, mon ikke man kan snige sig til en lille bitte prøve af den der nye mattifying ting med SPF 50 fra Vichy? Så du kan se om det går med parfumen…
Det er jo absurd mange penge, du skal bruge på at konstatere at den nyeste creme heller ikke er velegnet 🙁
Det er desværre det eneste råd jeg lige kan give dig, ÆV!
Mange tak for jeres svar :o)
Kiehl’s har jeg ikke prøvet, men ja, hvis den ikke er bedre end Biore i UVA, er der ikke rigtig grund til at skifte..
Ved i hvormeget de 3 stjerner svarer til i UVA? er det noget lignende 1/3?
Jeg har spurgt om prøve på apoteket på Vichy, men de sagde at Vichy ikke laver prøver på deres solcreme desværre, så er nok nødt til at købe den og prøve..
Grunden til jeg skal have en så høj faktor er pigmentpletter.. Jeg har fået fjernet pletterne en gang med Cosmelan og de de var stort set væk, men er vendt lidt tilbage efter kun få eftermiddagstimer ude da det var godt vejr her i maj og ellers med et tykt lag 50+ :o( Så vil gå efter så høj en UVA som muligt, bare en skam jeg bliver så fedtet af LRP..
Men mange tak for jeres hjælp i hvert fald :o)
Henrik: Mange tak, har godt læst det, men vil helst ikke gå ned i faktor, så holder jeg mig til Biore som jeg ellers er tilfreds med, dog vil jeg gerne have optimal UVA beskyttelse også :o)
Ja med pigmentpletter, så er der ingen vej udenom. Vichy er altså et virkelig godt bud! Hvad er det ved parfume der er et problem for dig?
Jeg tror jeg prøver at købe den fra Vichy. Kan dog ikke finde noget om hvad dens UVA filter svarer til, synes ikke det står bagpå ligesom på LRP. Ved i det?
Det er heller ikke al parfume der generer, men det svier tit i “rynkerne” i nærheden af øjnene. Hvis det er slemt prikker/kløer det i huden på kinderne også.
Har fået en omgang mere med Cosmelan de steder det ikke var helt væk. Maiken forslog også om den Peter Thomas Roth Mineral SPF 45 kunne være noget.. Der er godt nok ikke ekstra UVA i, men man kunne give lidt oftere med den i løbet af dagen, ovenpå solcremen, og mattere den “skinnende” effekt lidt.
http://peterthomasroth.com/c-23-instant-mineral-spf.aspx
Jeg har læst lidt om den og kan se at nogen foretrækker en der er i fast pudderform i stedet, da de er nemmere at dosere. Fx. denne her (dog kan jeg ikke lige finde et sted hvor de sender den til Danmark, og skal have den lyseste af farverne)
http://www.physiciansformula.com/en-us/productdetail/07070.html
Kender i til nogen af dem?
Hej Anne
Nej det står ikke bagpå Vichy. La Roche-Posay er de eneste. Det står dog på deres pressemateriale, så jeg har set det – men jeg har det ikke mere og kan ikke huske tallet i hovedet. Men den er næsten lige så høj som La Roche-Posay (hvilket TÆNKs tests også har bekræftet). Det er mindre forskelle – det er jo samme firmaer, og stort set samme kombination af filtre. La Roche-Posay er højest, men Vichy er lige i hælene på dem.
Jeg kender desværre hverken Peter Thomas Roth eller den anden. Hvorfor skulle du bruge den? Det skal jeg lige have forklaret igen.
Kh. Katja
Anne, jeg kan varmt anbefale den fra Peter Thomas Roth (jeg har både den med spf30 og den med spf45). Bortset fra den rent ud sagt tarvelige børste, så er det et rigtig godt supplement for dem, der ikke har mulighed for at friske solcreme op i løbet af dagen uden at ødelægge makeuppen. Du kan få den på cultbeauty, de har gode rabatkuponer jævnligt.
Nu ved jeg ikke hvor din pigmentering går amok, men man skal heller ikke undervurdere store solbriller og hatte. Ved godt det er lidt et mormorråd, det er bare nemt at glemme at de altså også giver rigtig fin ‘solbeskyttelse’.
Hej Katja
Tak :o) Det lyder godt med Vichy, jeg vil prøve at købe den :o)
Det med den Peter Thomas Roth spf 45 var bare ment som et supplement til solcremen. Da det er sådan en slags mineralfundation “stift” lyder den nem lige at pudre sig med i løbet af dagen. Vil stadig finde en creme med høj UVA, og så evt. bruge den mineralsolcreme ovenpå 🙂 Det tager vel også toppen af den “skinnende” effekt solcremen giver min hud.
Signe Maria:
Super, tak :o) Prøver at bestille den med spf 45.. Der står den er transparent, men synes nogen skriver der er farve i alligevel?
Ja det med hat burde jeg nok være bedre til! Solbriller kan dække lidt af mine pletter på kinderne, men en hat af en art vil helt sikkert være mere optimal :o)
Jeg har slet ikke prøvet den Peter Thomas Roth selv, så kan ikke sige noget klogt – håber nogle andre hjælpe 🙂 Du kan nu sagtens få god, god dækning med Vichy og en helt almindelig pudder ovenpå. Det er nok vigtigere at smøre NOK solcreme på. De fleste mineralfoundation og pudder har i øvrigt solfilter i. Fx https://pudderdaaserne.dk/2010/09/01/jane-iredale-purepressed-base-god-mineralsk-foundation-med-fremragende-solbeskyttelse/
Held og lykke.
Hej Katja
Jeg har har prøvet med flere ting.. Fik Cosmelan behandling her i foråret og det har virket, det har næsten fået pletterne på kinderne væk, og mindsket dem i panden. Desværre kan jeg se dem komme lidt igen hver gang jeg er ude, da jeg stadig smører med Cosmelan er det som om det holder dem lidt nede og mindsker dem igen, så det går lidt op og ned. Jeg har lige fået en omgang mere med masken og smører med cosmelan 2 flere gange om dagen igen, for at se om ikke det kan tage det, og skal fortsætte med cosmelan en gang om dagen sommeren over. Tros alt har det hjulpet, så de er slet ikke lige så slemme som sidste sommer :o)
Jeg tager ikke p-piller. Har dog hormonspiral, men har haft den i 2 år så har hørt det ikke burde være den? Mener en anden i min familie havde lidt pigmentpletter også, så måske er det arveligt?
Mvh Anne
Lige en tilbagemelding :o)
Nu har jeg købt Vichy 50+ Mattifying og den er meget bedre end LRP Extreme Fluid 50+ PPD 38 til normal/kombi. Den fedter ikke nær så meget og jeg kan komme et tykkere lag på uden at det går galt.. Når jeg gjorde det med LRP så så mit ansigt hvidt og fedtet ud og solcremen “fnuldrede”. Så jeg er godt tilfreds :o)
Har også købt Peter Thomas Roth mineral sfp 45 stift, til lige at lægge ovenpå hvis jeg er ude og tidspunktet ikke lige er passende til endnu et lag solcreme. Den er jeg også tilfreds med.. Dog er den lidt svær at “dossere”, altså det er lidt svært at vurdere hvor tykt et lag der kommer på, men når jeg også har solcreme på er det vel ok :o)
Kan dog se mine pigmentskygger kommer lidt frem alligevel hvis jeg har været ude. Men kan nærmest ikke gøre mere for at holde dem nede, så det kan vist ikke være anderledes..
Tak for jeres hjælp :o)
Hej Anne
Det er GODT at høre, den virker.
Og ja Extreme Fluid (de helt tyndtflydende) har tendens til at fnuldre. Jeg ved ikke hvorfor? De er ikke blandt mine favoritter heller.
Tak for tilbagemeldingen 🙂
Nu kan jeg ikke huske om du har forsøgt dig med nogen form for behandling af dine pigmentpletter? Har vi snakket om det?
Kh. Katja
Hej Katja
Jeg har har prøvet med flere ting.. Fik Cosmelan behandling her i foråret og det har virket, det har næsten fået pletterne på kinderne væk, og mindsket dem i panden. Desværre kan jeg se dem komme lidt igen hver gang jeg er ude, da jeg stadig smører med Cosmelan er det som om det holder dem lidt nede og mindsker dem igen, så det går lidt op og ned. Jeg har lige fået en omgang mere med masken og smører med cosmelan 2 flere gange om dagen igen, for at se om ikke det kan tage det, og skal fortsætte med cosmelan en gang om dagen sommeren over. Tros alt har det hjulpet, så de er slet ikke lige så slemme som sidste sommer :o)
Jeg tager ikke p-piller. Har dog hormonspiral, men har haft den i 2 år så har hørt det ikke burde være den? Mener en anden i min familie havde lidt pigmentpletter også, så måske er det arveligt?
Mvh Anne
hvis du vil prøve nået som føles som at have ingen ting på så prøv
Uber-Dry Sunscreen SPF 30
by Peter Thomas Roth
eller Ultra Sheer Dry-Touch Sunblock SPF 30
eller Ultra Sheer Dry-Touch Sunblock SPF 45
har skrevet om dem længer oppe i kommentarfeltet
i
[…] Charlotte foreslog nogle forskellige og jeg faldt pladask for Anthelios XL SPF 50+ fra La Roche Posay. Den er let, fedter ikke, man kan have den over sin almindelige dagcreme uden problemer og man kan også have makeup over. Og så er den velegnet til solsensitiv hud. Pudderdåserne, der har forstand på indhold, skadelige stoffer, parabener og andet skidt, er også begejstrede for den. […]
Hej pudderdåser. Ved godt det er et gammelt opslag, men håber i får beskeden alligevel 🙂 må man bruge solcreme under øjnene? Eller hvordan skal man beskytte den sarte hud der? Synes tit der står man skal undgå øjnområder, men det kan da umuligt være godt helt at undvære netop der?
Tak for en god blog!
Kære Malene. Du skal i hvert fald bruge solcreme under øjnene. Problemet med solfiltre er, at de ofte svier, hvis man får dem i øjnene. Så det er vigtigt at få dem så tæt på øjnene som muligt men ikke i øjnene. Og nogle solfiltre svier mere end andre. https://pudderdaaserne.dk/2014/04/14/octocrylene-solcreme-der-svier-ojnene/
Solbriller er også en god hjælp til at beskytte både øjne og huden omkring øjnene. Kh. Katja