Makeup for allergikere og andre sarte hoveder

18.03.12

Jeg er blevet spurgt flere gange den forløbne uge om, hvilke mærker jeg kan anbefale til allergikere – primært parfumeallergikere. Dem, der spørger mig om den slags, er ofte trætte af tørre og kedelige farver øjenskygge fra mærker, de markedsfører sig selv som allergivenlige.

Men den gode nyhed er, at man med en smule forsigtighed og ved at lære lige at vende ingredienslisten om kan bruge også de gængse mærker. Der er mange af de større mærker, der ikke indeholder hverken parfume eller de allergifremkaldende konserveringsmidler.

Gode mærker til parfumeallergikere
Den gode nyhed, som kom bag på de to allergiramte kvinder, jeg har talt med om emnet den forløbne uge, er, at MAC er super allergivenligt på mange produkter, når det handler om parfume og konserveringsmidler. Det er meget, meget længe siden, jeg har set noget som helst problematisk på en ingrediensliste fra et makeup produkt fra MAC (deres hudpleje skal du holde lidt skarpere øje med stadig).

Og med god grund, MAC har de forløbne år skiftet mange ingredienser ud og skiftet politik på området, så de nu er i gang med en udfasning af parfume, de fleste parabener osv. Det mest brugte konserveringsmiddel, jeg har set hos MAC er phenoxyethanol, som de fleste allergikere kan bruge, og langt langt de fleste produkter hos MAC er uden parfume. Du skal hovedsageligt passe på hudplejeprodukterne, hvor enkelte stadig er parfumeret og ellers lige dobbelttjekke bag på æsken før du køber – der kan stadig være enkelte produkter, der ikke er ændret.

Af andre gode uparfumerede mærker er selvfølgelig Clinique, og så vil jeg i det hele taget gerne aflive den skrøne, at den store kosmetikindustri laver produkter med grimme ingredienser. Der er masser af gode, milde og uparfumerede produkter hos fx. L’Oreal og Maybelline med milde konserveringsmidler. For eksempel indeholder de to Pudderdåse-favoritter Superstay 24hr foundation og The Colossal mascara hverken parfume eller allergifremkaldende konserveringsmidler. Med en smule omtanke behøver du ikke ty til særlige mærker, hvis du er parfumeallergiker.

Verdens bedste øjenskyggeprimer er også meget mild på ingredienslisten.

Nikkel og farvestoffer
I forhold til farvestoffer er det lidt mere kompliceret. Makeup indeholder jo i sagens natur farvestoffer og pigmenter – ellers ville der jo ikke være meget sjov.

Det mest almindelige problem er nikkel. Der er nikkel i jernoxid (iron oxide på ingredienslisten), som typisk bliver brugt i sorte produkter som for eksempel mascara og flydende sort eyeliner. Hvis du er nikkelallergiker, vil du måske opleve at reagere på denne slags produkter.

Du kan ikke se på ingredienslisten, om der er nikkel i produktet. Nikkel er et rest-produkt af jernoxid, og det er ikke til at se, om det er der eller ej. Du kan vælge brun mascara og eyeliner, hvilket kan hjælpe. Ellers har Jane Iredale og La Roche-Posays mascara og eyelinere ry for at være gode til nikkelallergikere (jeg har hørt en hudlæge anbefale Jane Iredale til nikkelallergikere).

Hvis du reagerer på farvestofferne i øjenmakeup, så gå efter mascara og eyeliner i andre farver end sort. Pas på øjenskygger i lilla, rød og blå.

Konserveringsmidler
Den store parabeneforskrækkelse har desværre medført, at jeg ser flere og flere producenter som reklamerer med “ingen parabener” bruge de gammeldags formaldehydspaltende konserveringsmidler. Det er ikke godt, for i modsætning til parabenerne er de allergifremkaldende.

Parabenerne kan man være allergisk overfor, men det er meget sjældent. Hvis du er allergisk overfor et konserveringsmiddel, er der ikke rigtigt anden vej end at lære at læse ingredienslisten og finde det. Og pas på selv de såkaldte ‘naturlige’ produkter! Der har jeg set et par eksempler med formaldehyd spaltere for nylig til gengæld for at de kunne reklamere for at de var “uden parabener”.

Køb fra mærker med returret
Jeg foretrækker at købe fra mærker som MAC, Bobbi Brown, Kiehl’s (der er også flere), og det er ikke kun fordi, jeg godt kan lide produkterne. Det er også fordi, jeg ved, at hvis jeg reagerer på produktet, de sælger mig en farve, der er forkert eller lignende, så kan jeg reklamere og få den byttet. Det kan man ikke i Matas, og det synes jeg er vigtigt at nævne i denne sammenhæng.

Og så dem du skal undgå
YSL, Chanel, Yves Rocher og Dior er notoriske for at parfumere deres makeup-produkter. Der er parfume i selv deres mascara. Så don’t go there, hvis du er sart.

Hvad bruger I til sart hud?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
120 kommentarer
mille

jeg vil gerne vide om der er stoffer og homonforstyrene ting i labello fruit shine ??

Helene Randløv

Hej Mille
Det kan jeg ikke tro. Hvilke stoffer vil du undgå? Der er mange meninger om, hvad der er, og hvad der ikke er hormonforstyrrende.
Så der er ikke noget entydigt svar på dit spørgsmål. Jeg vil anbefale dig at læse ingredienslisten og sammenligne den med din egen liste eller den liste over stoffer, du vil undgå.
Kh. Helene

Tina R

Prøv app’en kemiluppen fra Tænk og Test. Der kan man scanne et produkt og få af vide hvilke stoffer make up etc indeholder.

Helene Randløv

Hej Tina
Vi er sjældent enige med Tænk, og vi mener, at den app i mange tilfælde gør langt mere skade end gavn, fordi den skræmmer forbrugeren med røde kolber, som produkterne opnår på baggrund af Tænks “better safe, than sorry” politik overfor ingredienser, der i deres øjne (og kun deres øjne) er skadelige. Der er jo en årsag til at både SPT, Dansk Erhverv og miljøministeren kritiserer Tænk Kemi.
Kh. Helene

Eva Madsen

Hej. Jeg har lige fundet ud af at tænk fraråder cliniques Even Better foindation. – den er mistænkt for at indeholde kræftfremkaldende, hormonforstyrrende stoffer (og en ting mere).
Som gravid har jeg jo slet ikke lyst til at fortsætte med den- men ved ike Hvad jeg skal bruge som erstatning. Det kunne være super med jeres erfaringer/råd her.

Katja Moikjær

Kære Eva
Mit bedste råd er at lade være med at lytte til TÆNK og undgå at læse deres tests. Vi har skrevet meget om deres tests, og vi er så godt som aldrig enige med dem. Jeg har brugt mange grimme ord om TÆNKs tests i tidernes løb. Lad mig blot linke til en enkelt her: https://pudderdaaserne.dk/2015/10/09/politiken-jp-og-taenk-tester-armhulekemi/

Susanne

Som én der desperat søger hudpleje/make-up uden parfume og alt for mange andre usunde ting faldt jeg over artiklen her og læste med interesse.
Vil gerne påpege at det er en tilsnigelse at sige at de store firmaer ikke laver produkter med alt muligt grimt. Det meste ikke-naturkosmetik har grimme ting i (i variende grad/styrke). Clinique er godt nok parfumefri, og siger “allergitestet”, men der er stadig grimme ting i: Fx deres BB creme indeholder Benzophenone-3 der er et stof der både kan give allergi, mistænkes for at påvirke hormonerne og udskilles i modermælken. Der er aluminium der kan være irriterende og flere andre ikke gode stoffer. Dette gælder mange mærker, der reklamerer med parfumefri/allergitestet.
Prøv den tyske hjemmeside: Codecheck.info. Der er ikke mange af de store mærker der ikke har røde anmærkninger (nogle “kun” ift miljø, hvilket man som desperat allergiker kan fristes til at acceptere).
Omvendt er det interessant så meget naturkosmetik der er proppet med æteriske olier, hvilket kan være lige så slemt som syntetiske parfume ift allergi. At det er naturligt forhindrer ikke allergiske reaktioner.
Det er alt i alt temmelig svært at finde produkter der er uden mistænkelige ting, hvis man er parfumeallergiker. Så måske det handler om at finde dét man bedst kan leve med ift irritation/langtidspåvirkninger/miljø.

Katja Moikjær

Kære Susanne
Jeg tror vores holdning til hvad der “gode ting” og hvad der er “dårlige ting” er forskellig fra din. Naturkosmetik undgår jeg som regel.
Benzophenone-3 er et solfilter, og det kan som alle andre solfiltre give allergi. Dette gælder alle solfiltre – Ozybenzone (Benzophenone-3) er vist næppe hverken værre eller bedre end andre).

Pernille

Hej.
Først og fremmest tak for en super god og informativ blog.
Jeg har længe brugt foundation fra Chanel, men stoppede netop pga. parfume samt jeg ikke synes dækningsgraden var høj nok. Jeg skiftede til estee lauder doule wear foundation, som jeg synes er helt fantastisk! Problemet er at jeg efter er begyndt at få voldsom rødme i ansigtet. Særlig omkring næse og kinder.
Selvom estee lauder foundation er parfumeri, kender i så til nogle af de stoffer der er i ? Og om de kan være skyld i det.
Mvh Pernille

Gitte Mathiesen

Hej Puderdaase jeg søger læbestift uder tilsætning af alt muligt hvor finder man det.
Tak på forhånd. GM

Helene Randløv

Hej Gitte
Hvad er det du vil undgå? Der jo netop alt mulig god pleje og så’n i en læbestift? For at kunne give dig nogle bud, skal jeg vide præcist, hvad der ikke må være i.
Kh. Helene

Mia

Super indlæg, også selvom det er nogle år gammelt 😉 Jeg ville dog alligevel ikke undlade at kommentere. Jeg har en super sart hud, og den bliver nemt rød og klør, hvilket skyldes forskellige produkter jeg har anvendt tidligere, bl.a. nogle hudpleje produkter jeg købte fra MAC. Derfor holder jeg mig fra dette mærke. Derimod er både Youngblood og Tromborg utrolig gode til mig! Så dem kan jeg klart anbefale, selvom alle selvfølgelig ikke reagerer på det samme 🙂 Dertil ville jeg lige høre, om i har erfaring med Urban Decay? Er der noget i deres læbestifte som kunne give allergi eller muligvis deres pudder (highlight) produkter?
På forhånd tak – Mia

Katja Moikjær

Kære Mia
Ved du hvad du har reageret på? Hvad har du allergi overfor?
Er det kun MAC’s hudpleje, du har reageret på, eller er det også makeuppen?
Kh. Katja

Mia

Jeg ved ikke præcis hvad det er jeg har allergi overfor, men det er kun deres hudpleje jeg har prøvet indtil videre 🙂 Af ren frygt for at skulle opleve det samme igen.

Helena

Hej pudderdåser
Jeg var i Matas i dag og fik af vide at “parfumen” i chanels produkter egentlig er helt naturlige dufte og en parfume allergiker ikke ville reagere på dette. Er det sandt ? Har nemlig fået prøver med hjem og nu er jeg lidt nervøs for at forsøge mig med dem. Håber i har mulighed for at svare :-)) mvh Helena

Helene Randløv

Hej Helena
Nej,det er naturligvis ikke sandt. Prøv at læse dette tirsdagstip
Kh. Helene

Line

Tak for en god artikel, også selvom den er et par år gammel. Jeg har et spørgsmål der handler om læbepomade/gloss/læbestift. Jeg reagerer altid hvis jeg kommer noget på læberne. De bliver efterfølgende meget tørre, sprukne og svier.. det varer mindst en uge. Jeg har tidligere kørt uden om lanolin da jeg fik af vide det kunne være synderen, men uden et godt resultat- men kender I til det problem. Jeg reagerer ikke på andet make up, og vil så gerne prøve en rød læbestift til julefrokosterne 😀

Katja Moikjær

Du er ikke allergisk overfor nogle fødevarer?
Det er underligt. Det kan være alt muligt jo – er der aldrig et læbeprodukt, du ikke har reageret på?

Annika Kanstrup

Jeg har præcis samme problem. Jeg reagerer ikke på andet makeup end det der kommer på læberne. Jeg kan til nød bruge Nilens jord, men kun i meget begrænset omfang for hvis jeg frisker op mere end to gange bliver mine læber tørre og sviende også af dette produkt.

Katja Moikjær

Er det alt læbemakeup? Hvordan reagerer I på rød pigment i ansigtet? For eksempel lilla øjenskygge?

Anne

Hvad kender i til Urban Decay’s øjenskyggepaletter. Ved du f.eks. om deres Naked Basics Palette indeholder allergifremkaldende stoffer, eller stoffer der ikke er så gode til sarte øjne/sart hud?

Helene Randløv

Hej Anne
Desværre har jeg ikke en indholdsfortegnelse fra UD, så jeg kan ikke tjekke. Mine øjne er meget sarte, og jeg reagerer ofte på øjenmakeup, men jeg har ikke reageret på Naked paletterne. Og jeg har prøvet dem alle. Hvad er det du ikke kan tåle?
Kh. Helene

Ditte

Mine øjne er røde, løber i vand og er generet. Min mistanke er BB cremen fra garnier. Jeg vil gerne skifte den ud, men til hvad? Er der andre der har samme problem med øjnene og denne BB fra garnier?

Helene Randløv

Hej Ditte
Så vidt jeg husker er der SPF i, hvis det udelukkende er kemisk filter, er det med garanti det, der irriterer dine øjne. Du kan i stedet vælge en creme med fysisk/mineralsk filter eller en kombination af kemisk og fysisk filter. Dem er der desværre ikke vanvittigt mange af på markedet, men der er da nogen…
BB og CC Creams fra både GOSH og Erborian (Sephora) afhængigt af, hvor du bor i landet.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *