Makeup for allergikere og andre sarte hoveder

18.03.12

Jeg er blevet spurgt flere gange den forløbne uge om, hvilke mærker jeg kan anbefale til allergikere – primært parfumeallergikere. Dem, der spørger mig om den slags, er ofte trætte af tørre og kedelige farver øjenskygge fra mærker, de markedsfører sig selv som allergivenlige.

Men den gode nyhed er, at man med en smule forsigtighed og ved at lære lige at vende ingredienslisten om kan bruge også de gængse mærker. Der er mange af de større mærker, der ikke indeholder hverken parfume eller de allergifremkaldende konserveringsmidler.

Gode mærker til parfumeallergikere
Den gode nyhed, som kom bag på de to allergiramte kvinder, jeg har talt med om emnet den forløbne uge, er, at MAC er super allergivenligt på mange produkter, når det handler om parfume og konserveringsmidler. Det er meget, meget længe siden, jeg har set noget som helst problematisk på en ingrediensliste fra et makeup produkt fra MAC (deres hudpleje skal du holde lidt skarpere øje med stadig).

Og med god grund, MAC har de forløbne år skiftet mange ingredienser ud og skiftet politik på området, så de nu er i gang med en udfasning af parfume, de fleste parabener osv. Det mest brugte konserveringsmiddel, jeg har set hos MAC er phenoxyethanol, som de fleste allergikere kan bruge, og langt langt de fleste produkter hos MAC er uden parfume. Du skal hovedsageligt passe på hudplejeprodukterne, hvor enkelte stadig er parfumeret og ellers lige dobbelttjekke bag på æsken før du køber – der kan stadig være enkelte produkter, der ikke er ændret.

Af andre gode uparfumerede mærker er selvfølgelig Clinique, og så vil jeg i det hele taget gerne aflive den skrøne, at den store kosmetikindustri laver produkter med grimme ingredienser. Der er masser af gode, milde og uparfumerede produkter hos fx. L’Oreal og Maybelline med milde konserveringsmidler. For eksempel indeholder de to Pudderdåse-favoritter Superstay 24hr foundation og The Colossal mascara hverken parfume eller allergifremkaldende konserveringsmidler. Med en smule omtanke behøver du ikke ty til særlige mærker, hvis du er parfumeallergiker.

Verdens bedste øjenskyggeprimer er også meget mild på ingredienslisten.

Nikkel og farvestoffer
I forhold til farvestoffer er det lidt mere kompliceret. Makeup indeholder jo i sagens natur farvestoffer og pigmenter – ellers ville der jo ikke være meget sjov.

Det mest almindelige problem er nikkel. Der er nikkel i jernoxid (iron oxide på ingredienslisten), som typisk bliver brugt i sorte produkter som for eksempel mascara og flydende sort eyeliner. Hvis du er nikkelallergiker, vil du måske opleve at reagere på denne slags produkter.

Du kan ikke se på ingredienslisten, om der er nikkel i produktet. Nikkel er et rest-produkt af jernoxid, og det er ikke til at se, om det er der eller ej. Du kan vælge brun mascara og eyeliner, hvilket kan hjælpe. Ellers har Jane Iredale og La Roche-Posays mascara og eyelinere ry for at være gode til nikkelallergikere (jeg har hørt en hudlæge anbefale Jane Iredale til nikkelallergikere).

Hvis du reagerer på farvestofferne i øjenmakeup, så gå efter mascara og eyeliner i andre farver end sort. Pas på øjenskygger i lilla, rød og blå.

Konserveringsmidler
Den store parabeneforskrækkelse har desværre medført, at jeg ser flere og flere producenter som reklamerer med “ingen parabener” bruge de gammeldags formaldehydspaltende konserveringsmidler. Det er ikke godt, for i modsætning til parabenerne er de allergifremkaldende.

Parabenerne kan man være allergisk overfor, men det er meget sjældent. Hvis du er allergisk overfor et konserveringsmiddel, er der ikke rigtigt anden vej end at lære at læse ingredienslisten og finde det. Og pas på selv de såkaldte ‘naturlige’ produkter! Der har jeg set et par eksempler med formaldehyd spaltere for nylig til gengæld for at de kunne reklamere for at de var “uden parabener”.

Køb fra mærker med returret
Jeg foretrækker at købe fra mærker som MAC, Bobbi Brown, Kiehl’s (der er også flere), og det er ikke kun fordi, jeg godt kan lide produkterne. Det er også fordi, jeg ved, at hvis jeg reagerer på produktet, de sælger mig en farve, der er forkert eller lignende, så kan jeg reklamere og få den byttet. Det kan man ikke i Matas, og det synes jeg er vigtigt at nævne i denne sammenhæng.

Og så dem du skal undgå
YSL, Chanel, Yves Rocher og Dior er notoriske for at parfumere deres makeup-produkter. Der er parfume i selv deres mascara. Så don’t go there, hvis du er sart.

Hvad bruger I til sart hud?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
120 kommentarer
Liselotte

Hmm, fin artikel indtil den sidste opsang om bl.a. Chanel. Jeg er mester-allergiker og har ikke fundet parfume i ingredienslisten, hverken i min Chanel mascara eller mine Chanel cremeøjenskygger.
Til gengæld fik jeg røde flager omkring øjene i sin tid, da jeg brugte Jane Iredale øjenskygger – hvorfor fik jeg først opklaret lidt senere, da Politiken havde en artikel om for højt naturligt nikkelindhold i bl.a. Jane Iredales øjenskygger.
Så trods en fin artikel, så er der altså et par generaliseringer, som ikke helt holder, når en allergiker færdes i den virkelige verden.

Pudderdåse Katja

Hej Liselotte
Jamen der er så stort forskel. Jeg har en Chanel mascara, der er stinkende parfumeret. Og andre er gode. Og selvfølgelig er der også nikkel i nogle af Jane Iredales produkter. Man er bare nødt til at kunne læse ingredienslisten. I forhold til Nikkel er det jo bare forbandet, at man ikke kan se det på ingredienslisten. Og så det godt vi har testere med laboratorieudstyr 🙂 Men tak for din erfaring! Det er godt at høre.
Hvordan oplever du Chanels mascara ifht. nikkel? Hvad er det for en, du har?
Kh. Katja

Liselotte

Jeg bruger Chanel Inimitable mascara i mørkebrun. Jeg fandt ikke parfume i den, da jeg læste deklarationen og har ikke nogle negative reaktioner på den, heller ikke i forhold til nikkel.

Pudderdåse Katja

Fedt! Den må jeg kigge på. Mørkebrun mascara er også altid et godt valg til nikkelallergikere, men det behøver jeg næppe fortælle dig jo 🙂

Sacha

Nikkel i jernoxid? – I så fald er der noget i markedsføringen der er gået galt.

Pudderdåse Katja

Ja det er der 🙂 Hvad mener du? Jeg forstår ikke helt 🙂

Sacha

Jernoxid er kemisk set enten FeO(2) – der er flere muligheder (længere kemisk forklaring, som er overflødig lige her).
Tilsvarende vil der for nikkel være en Nikkeloxid, så hvis man skriver at der er nikkel i jernoxid, så er det forkert skrevet set med en kemikers øjne.
Da Nikkel og jern er to forskellige metaller.

Pudderdåse Katja

Tak for forklaringen. Jeg kan ikke den nærmere kemiske forklaring (jeg er så afgjort ikke kemiker!). Men jeg ved, at når der er Iron oxide (det må være jernoxid på dansk, ikke?) på en makeup-deklaration (og det er der typisk i sorte produkter), så optræder der nikkel i en eller form som et restprodukt, hvilket giver nikkelallergikere problemer.
Black iron oxide – CI 77499, som man bruger i kosmetik, indeholder små rester nikkel i varierende mængder. Og det er nok til at give problemer for nogle nikkelallergikere.
Hvor den nikkel kommer fra i produktionen ved jeg faktisk ikke? Men hvis du har et bud vil jeg meget gerne høre det 🙂

Sacha

Der må jeg melde pas, men jeg gætter på at nikkel kommer fra den måde tingene produceres på, da slutproduktet må have været igennem flere trin, siden at der dukker nikkel frem.
Derfor finder jeg det også skidt at man på den måde kan skjule et nikkelindhold.
Men ved at der ikke står ‘iron oxide’ alene, så må man have dækket sig ind for eventuelle biprodukter.
Jeg er ikke kittelkemiker til daglig, det er nogle år siden at jeg har været det.
Men jeg synes det er fedt at I tager kemiproblemstillingerne op 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Sacha 🙂 Jeg må prøve at grave videre, nu må jeg vide det!

Baysen

Min søster er nikkelalergiker – de eneste mascaraer, hun har prøvet og kan tåle, er Cliniques, så dem er hun stor fan af.

Pudderdåse Katja

Tak for den erfaring. Det er godt at vide, der er ikke rigtig anden måde at finde ud af det på end ved at dele de erfaringer.

Baysen

Det var da så lidt 🙂 Og nej, der er jo ikke andet for.

Marie

Nilens Jord! Jeg er multi-allergiker og det eneste jeg ikke reagerer på er Nilens Jord. Men det er jo meget individuelt, så man skal jo prøve sig frem.

Ida

Jeg var en af dem som spurgte til bl.a. parfumefrie produkter over mail, tak for gode svar!
Jeg skal nok lære at læse ingredienslisten, synes bare det er så filans svært og teknisk at jeg hele tiden glemmer hvad de forskellige ting hedder… må have en liste med…
Hvordan kan man se der er formaldehyd i? Hedder det noget specielt eller står der bare formaldehyd?
Hilsen Ida

Pudderdåse Katja

Hej Ida
Jeg håber, du kan bruge svarene! Og ja, det er pokkers svært. Det er jo derfor, vi har en blog i bund og grund…
Der er heller ikke noget nemt svar på formaldehydspalterne, det er også en lang lang liste. Du kan se den her: http://www.videncenterforallergi.dk/ordbog-formaldehyde-frig%C3%B8rere.html Der er teknisk set ikke formaldehyd i produktet, men der er et konserveringsmiddel i, som fraspalter formaldehyd.
Kh. Katja

Ida

Hvor er det fedt I tager jer tid til at svare sådan nogle uvidende (desperate) hoveder…. 🙂 Det må være et kæmpe stykke arbejde I laver. Men den her blog er simpelthen guld værd for sådan en som mig, jeg tjekker altid lige herinde, hvad I synes om et produkt jeg overvejer at købe 🙂
Tak for hjælpen!

Pudderdåse Katja

Tak Ida for de søde ord. Det er dejligt at være til nytte 🙂

Anna Versal

Hej Ida, jeg er lige blevet færdig med at blive testet for alt muligt på hospitalet, og er vild allergisk over for formaldehyde. Jeg fik en hel A4 ark på hvad dette stof og noget med denne stof, kan hedde, og der er 38 navne jeg skal sidde og finde bag på et produkt. (det bliver en laang shoppingtur blot for at finde en foundation. (min yndlings som er true match fra loreal, ja, den var perfekt, parfumefri, indtil lægen på hospitalet sagde: hooov, der står formaldehyde… 🙁

Søs

Jeg kan så absolut anbefale mirenesse mascara!!!!
Den er udviklet af en farmaceut og er lavet af bivoks, og sætter sig som “rør” omkring hver enkel vippe. Man skal heller ikke bruge øjen-makeup fjerner til at fjerne den, den fjernes bare med vand fra vandhanen.
Ved at den kan købes i FF2 i Aarhus og over nettet.
XO Søs

karen

Enig, mirenesse er en god mascara.

Sandra

Det er først for nyligt at jeg udviklede allergi, så jeg stod uden make-up, og det var ikke holdbart. Så jeg gik ind i matas og fik den sødste behandling. Den søde ekspedient brugte en halv time sammen med mig på at bladre deres produktkatalog igennem, for det viser sig at en del af GOSH’s produkter er parfume og parabenefri. Det er selvfølgelig ikke alle produkter der er lige gode(men der er også gode imellem), men det er meget SU-venligt, og det er et vigtig kriterie for mig som studerende 🙂

Pudderdåse Katja

Ej hvor fedt at høre! Hvilket produktkatalog var det? Var det gosh’ katalog eller matas’ katalog? For det er jo guld værd, hvis de har et, man “bare” kan slå op i. (PS. Det vil jeg have!)

Liselotte

Jeg tror, at der er tale om de ingrediens-kataloger, der lovpligtigt skal hænge ved standen for et givent mærke, hvis produkterne er pakket ind på en måde, hvor der ikke er plads til en ingrediensliste.
Det er ellers et sted, hvor Matas ikke altid lever op til lovgivningen.

Pudderdåse Katja

Interessant!

Celia

Jeg er også meget allergisk og sart (deraf min blogs navn, haha), og det er virkelig a jungle out there, og som du skriver, så er det jo meget forskelligt, hvad man reagerer på. Jeg er meget sart omkring øjnene især og slår ud af meget creme. Jeg er STOR fan af Dermas babycreme, som er et virkelig billigt alternativ til alle de “naturlige” cremer fra de dyre mærker.
Har prøvet at slå HELT ud af Cliniques 3-trins serie, og der fik jeg alle pengene tilbage ved at gå derned med mit ødelagte ansigt, så de giver vist også penge retur ved allergisk reaktion 🙂

Pudderdåse Katja

Godt at høre, at de også gør det. Og nej gud fri mig for Cliniques 3-trin (slår korsets tegn foran mig) https://pudderdaaserne.dk/2011/04/10/anmeldelse-cliniques-3-trins-hudplejesystem/

Bodil

Man er nødt til at få udleveret prøver på cremer og teste makeup over flere dage. Vigtigt at gå ingredienslisten efter i sømmene, man kan huske at få plumberet købet og så i ro og mag slå ingredienserne op på nettet derhjemme. Man kan godt reagere på noget selv om det er certifieret af fx astma og allergiforbundet, svanemærket – jeg slår fx ud af den nye Neutral serie.
Jeg kan også varmt anbefale Mirenesse mascara – nogle Helsam helsekost har den ellers kan den købes på nettet og hentes i nærmeste forretning. Gosh er også god og billig – men tjeck ingredienslisten. Olay, la roche posay er også gode mærker.
Hos Sephora som snart åbner i Illum i København, får man altid pengene retur hvis man reagerer allergisk på noget købt hos dem, hvorfor jeg altid tester make up på mine ferier i europa.

Pudderdåse Katja

Amen til det Bodil! Jeg kunne ikke være mere enig. Prøver, prøver, prøver. Og FEDT at høre det om Sephora. Det håber vi også vil gøre sig gældende i Danmark.

Bodil

På et tidspunkt bliver man jo træt af at forsyne veninderne med alt det man ikke kan tåle og alt det man modtager som kompensation fra producenterne!

eba

Hej, tak for utrolig flot blog!
Kan du fortelle lidt mer om MAC? Jeg er nemlig en stor fan men det ser ut som om det er mange ting i det som man måske ikke vil have i sin makeup, som parabener, talc osv.

Pudderdåse Katja

Hej Eba
Prøv at læse indlægget igen 🙂 Der er netop ikke parabener. Talc er ikke skidt for huden, så det er der ikke nogen grund til at undgå.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *