For en del år siden brugte jeg aldrig andet end løs mineralpudder foundation. En af de ting, som irriterede mig mest, var at mine porer på næsen blev langt mere synlige. Mange af mine veninder har klaget over præcis dette problem.
I dag har jeg været til en rigtig fin præsentation og demonstration af Youngbloods produkter. Efterfølgende kastede jeg mig naturligvis over den ene makeupartist fra Youngblood og bad om en løsning på netop dette problem.
Kender du det, at man har tumlet med et problem i rigtig lang tid. I det øjeblik du endelig finder en, som kender svaret, går løsningen op for dig? Det skete for mig i dag.
Løsningen på problemet er så rørende enkelt og det er i virkeligheden helt logisk, at det går galt.
Det, du skal gøre, er nemlig at pudre din hud let med en almindelig matterende pudder, inden du buffer din mineral foundation ind i huden. Jeg har naturligvis afprøvet tricket her til aften og vupti porerne var usynlige. Selvom jeg ikke just har danset på bordene her hjemme i aften, har det alligevel været muligt at konstatere, at resultatet holdt MEGET bedre, end det ellers gør.
Det er så fantastisk en opdagelse, at jeg seriøst overvejer at lægge min cremefoundation på hylden for en stund. Det er store sager, skulle jeg hilse at sige!
Hvilken løs pudder er bedst at anvende og den skal vel være transperent?
Og kan jeg så godt bruge min mac studiofix pudder foundation over?
Hej Lone
Det er lidt svært at svare på, den der passer til mig, passer ikke nødvendigvis til dig. Lige i øjeblikket er jeg glad for den helt billige fra The Makeup Library. Den mattere og gør alt det andet, jeg synes den skal. Der er masser af pudder til dette formål, stort set alle mærker har en.
Og ja, du kan sagtens bruge din pudderfoundation ovenpå.
Kh. Helene