Test af solcreme: Riemanns P20 solfilter

18.04.11
Riemann P20 solfilter

Riemann P20 solfilterDet lyder så godt: “Once a day sun protection”. Solcreme, du kun behøver at smøre på en gang om dagen, og så er du beskyttet resten af dagen, næsten lige gyldigt hvad du gør. Og det er netop, hvad den umådeligt populære P20 fra Riemanns lover.

Men alt stritter på mig, jo mere jeg studerer P20. Og jeg skal komme nærmere ind på hvorfor.

Slipper UVA stråler igennem
Først og fremmest så er det et must i en enhver solcreme, at den beskytter bredspektret mod UVA og UVB stråler. Det vil sige at den som minimum skal indeholde en af følgende ingredienser: Titanium dioxid, zinc oxid, avobenzone(kan også hedde butyl methoxydibenzyl methan), ecamsule (Mexoryl) eller tinosorb (som kan hedde en frygtelig masse andre ting). Det gør P20 ikke, den baserer sin UVA beskyttelse på Octycrylene, og den beskytter dermed langt fra mod hele spektret af UVA stråling. Læs mere om UVA og UVB beskyttelse her.

Faktisk reklamerer P20 flere steder for det. Jeg har på webshops set flere formuleringer så som “Den giver høj beskyttelse mod solens farlige UVB stråler, der brænder, men den mængde UVA stråler, der gør dig brun, kommer igennem.”

Hudkræft og rynker
Det er her, det begynder at blive farligt. For ja, det er UVB strålerne, vi bliver forbrændte af, men det er også UVA-strålerne, der er med til at give os hudkræft, som er i eksplosiv stigning herhjemme. UVA strålerne er også dem, der hovedsageligt er ansvarlig for ældning af huden. Så det kan godt være, du med en solcreme som P20 beskytter din hud mod forbrænding, men du giver dele af UVA strålerne mere eller mindre frit spil, og det har du bestemt ikke lyst til. Og der er farlige, for du kan ikke mærke dem, du bliver ikke forbrændt af dem, så de skader din hud, uden du opdager det mindste, før det er for sent.

I Danmark har vi desværre ikke noget ratingsystem af UVA beskyttelse, men det har de i England, og der får P20 kun 3 ud af 5 stjerner.

Jeg har ikke den tekniske mulighed for at bevise det, men jeg vil ud fra ingredienserne alene vædde min venstre fod på, at en La Roche-Posay Anthelios XL SPF 50 smurt på om morgenen beskytter dig bedre resten af dagen end P20, også selvom La Roche-Posay har en mere realistisk markedsføringsstrategi.

Hold dig til de kloge hoveder
Hvad så med P20’s påstand om, at man kun behøver at smøre sig en gang om dagen trods gentagne svømmeture? Det er endnu en ting, der gør, at jeg bliver super skeptisk. Jeg vil bare minde ihærdigt om, at Kræftens Bekæmpelse og alle andre kloge hoveder på det kraftigste anbefaler, at man smører sig ind efter hver tur i vandet, eller hvis man sveder meget, selvom solcremen er vandfast, og jeg synes, det er uansvarligt at råde til det modsatte, som de gør på P20’s hjemmeside.

Og når man læser videre på P20’s hjemmeside, står der så også, at det vandfaste kun gælder, indtil du har brugt et håndklæde. Og hvor mange er det, der ikke gør det, når de har været i vandet?

Faktor 10? Har I spist søm?
Dernæst er der det faktum, at man laver en serie solbeskyttelse, som består af en faktor 10 og en faktor 20. Et absolut minimum er faktor 15, så faktor 10 vil jeg ikke anbefale til nogen på noget tidspunkt, og faktor 20 er slet ikke højt nok til en ferie sydpå, så jeg er ikke imponeret.

Og så har jeg ikke engang skrevet om de store mængder alkohol, der er i P20, som kan udtørre huden…

Her kan du købe det
P20 Solfilter koster 139.95 for 100 ml og kan købes i Matas og på nettet bland andet.

Bruger du P20, og hvad synes du om den?

OBS: Dette produkt er blevet ændret. Ny anmeldelse kan findes her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
85 kommentarer
Ulla

Hej
Jeg har brugt PS20 til min datter i flere år også pga. soleksem, som jeg kan læse højere oppe, at også andre har haft gode erfaringer med. Desværre synes jeg også produktet lugter mistænkeligt kemisk og vil lige høre, om der er nogle der har erfaringer med f.eks. Aloe vera (forever living products)’s nye solcreme med faktor 30?
Vi skal til Italien i uge 31 og vil helst undgå soleksemen på den mindste på 13. Vi andre er mere hærdede…hmm…. :o)
Mvh Ulla

Pudderdåse Katja

Hej Ulla
Jeg har desværre ikke prøvet den, men prøv at søge på solcreme, vi har lavet mange anmeldelser og har flere favoritter. Blandt andet La Roche Posay og Vichy har nogle gode, fx. http://www.pudderdaaserne.dk/2011/03/13/test-af-solcreme-la-roche-posay-anthelios-xl/
Kh. Katja

Peter

Jeg har i flere år brugt P20 når jeg har dyrket vandsport, da den er en af de få solcreme jeg har prøvet som holder til 3-4 timer ude på vandet. Men det lader da til at jeg skal finde et nyt produkt, hvad skal man vælge hvis man gerne vil have en meget vandfast sol creme? og kan man evt. med fordel kombinere brugen af flere solcreme?

Pudderdåse Katja

Peter, La Roche Posay og Vichy ligger jævnligt bedst i Tænks test og det er også blandt mine favoritter. Meget god beskyttelse. Klart anbefaling herfra.
Der er ikke noget i vejen for at bruge flere slags, men der er ikke nogen grund til det, hvis du bruger en god en fra starten.
Husk at vandfast -P20 eller ej – betyder at du skal smøre dig ind når du har været i vandet, især hvis du har tørret dig af.

GL

Har lige været i Thailand – anvendte P20 (og P10 sidst i ferien) – for første gang har jeg ikke været rød, forbrændt, skaller eller har haft gener!
Har tidligere anvendt P20 til sport (ekstremløb i solen i bjerge sydpå over 8 – 12 timer), og P20 forbliver funktionel – og sveder ikke væk.
Klart min favorit …………..
Og så gælder alle “huskeråd” jo stadig (skygge midt på dagen etc.)

Pudderdåse Katja

Som sagt har problematikken med UVA stråling heller ikke noget med forbrænding at gøre. Skaderne fra UVA vil du først opdage om årevis. Det er langsigtede skader som aldring, cancer osv. Forbrænding kommer fra UVB strålerne.
Håber du har haft en dejlig tur. Thailand lyder skønt.
Kh. Katja

Natascha

Æv, troede endelig jeg havde fundet en solcreme der passer til mig. 🙁
Hvad med mærker som Calypso once a day? Eller Ultrasun? Hvordan er de i forhold til p20?
Håber på svar, da jeg snart skal til Mexico og vil helst ikke blive forbrændt. 🙂

Pudderdåse Katja

Dem kender jeg ikke desværre 🙁

Natascha

Tak for hurtigt svar!
Det er disse 2 jeg snakker om..- men har svært ved at gennemskue om de beskytter godt nok mod UVA stråler?
http://www.lincocare.com/Brands/Calypso/OnceADay/
http://www.ultrasun.co.uk/

Pudderdåse Katja

Ultrasun har så vidt jeg kan se 5 stjerner i det britiske UVA rating system og indeholder Avobenzone (langt andet navn på ingredienslisten), så den ser fin ud, men der findes flere slags, så der kan være forskelle.

Pudderdåse Katja

Calypso kan jeg ikke finde en ingrediensliste på desværre, men hvis du støder på sådan en, skal jeg nok tjekke.

Natascha

Hej Katja, så skriver jeg igen.
Nu er vi snart på vej til Mexico og ved ikke hvilken af Ultrasun’s solcremer jeg skal vælge.
Der står på nogen af dem at de dækker 93% mod UVA stråler og nogen 98%.
Jeg vil selvfølgelig gerne beskyttes mest muligt mod UVA stråler, men vil også gerne have lidt farve.
Hvilken af disse vil du anbefale?
http://www.ultrasun.co.uk/products.htm
Du snakker meget positivt om La Roche..- hvor mange % beskytter de imod UVA stråler i forhold til Ultrasun?
På forhånd mange tak for svar! 😉

Pudderdåse Katja

Hej Natascha
UVA har ikke noget med bruning at gøre. Det er UVB strålerne, der bruner huden, og der kan du se det på faktortallet. Så gå altid efter en så høj UVA beskyttelse som muligt og juster faktortallet til, hvor meget farve du vil have. Men jeg vil sige, at i Mexico vil jeg gå efter en høj faktor. Du skal nok blive brun!
Jeg tør ikke sammenligne La Roche-Posay med Ultrasun på procentsats. Det kræver nogle undersøgelser, jeg slet ikke har teknisk mulighed for. Men jeg er sikker på, at de begge er supergode.
Jeg håber, det var hjælp nok. Ellers må du skrive igen.
Kh. Katja
Kh. Katja

Natascha

Igen tak for hurtigt svar..- imponerende! 😉
Sidst vi var i Mexico, brugte vi vidst faktor 30, kan ikke huske om jeg var begyndt at bruge P20 der, og det fungerede overraskende godt.
Prismæssigt kan det bedst betale sig for mig at købe den med 93% beskyttelse – er det nok? Ville hjælpe at vide hvor meget andre solcremer beskytter mod UVA stråler.
Men det smarteste er jo at købe den med 98% og 99% beskyttelse. I hvert fald til ansigtet.
Når vi kommer til Mexico skal vi have fat i en solcreme der er biodegradable…- hvordan ved jeg om UVA beskyttelsen er høj nok?
Mange tak fordi du tager dig tid til at svare!

Natascha

Ultrasun Protection 20 :
Er UVA beskyttelsen god nok i denne?
INGREDIENTS: ALCOHOL, OCTOCRYLENE, DIETHYLHEXYL ADIPATE, CYCLOPENTASILOXANE, DICAPRYLYL CARBONATE, BUTYL METHOXYDIBENZOYLMETHANE, AQUA, CYCLOHEXASILOXANE, PROPYLENE GLYCOL DIBENZOATE, PHENYLBENZIMIDAZOLE SULFONIC ACID, TOCOPHERYL ACETATE, BIS-ETHYLHEXYLOXYPHENOL METHOXYPHENYL TRIAZINE, HYDROXYPROPYLCELLULOSE, POLYESTER-10, TROMETHAMINE.
De skriver at den beskytter 91% mod UVA..- ville evt. kun bruge den til kroppen..?
De har en til ansiget som lyder rigtig god, men den har PARAFFINUM LIQUIDUM i..- det har jeg læst at man skal undgå?

Pudderdåse Helene

Hej Natascha
Udover octocrylene er der butyl methoxydibenzoylmethane (begge beskytter mod UVA), så den burde være god nok. Der er ikke noget galt med paraffinum liquidum læs for eksempel her:
https://pudderdaaserne.dk/2011/03/22/fup-eller-fakta-mineralsk-olie-skadeligt-kemikalie-eller-god-hudpleje/
Mvh. Helene

Natascha

Tak for svar Helene. 😉
Hvad med denne til ansigtet? Er der nok UVA beskyttelse i?
INGREDIENTS: AQUA, ALCOHOL, PROPYLENE GLYCOL, LECITHIN, ETHYLHEXYL METHOXYCINNAMATE, METHYLENE BIS-BENZOTRIAZOLYL TETRAMETHYLBUTYLPHENOL, BUTYL METHOXYDIBENZOYLMETHANE, TITANIUM DIOXIDE, SODIUM ACRYLATES COPOLYMER, BORON NITRIDE, PENTYLENE GLYCOL, ECTOIN, LACTOPEROXIDASE, SUPEROXIDE DISMUTASE, TOCOPHERYL ACETATE, ALUMINUM HYDROXIDE, DECYL GLUCOSIDE, DISODIUM EDTA, GLYCERIN, PARAFFINUM LIQUIDUM, PPG-1 TRIDECETH-6, STEARIC ACID, XANTHAN GUM
Jeg er ked af at spamme tråden, men kan simpelthen ikke finde hoved og hale i sådan en ingrediensliste..- håber det er ok?! 😉
Hvilke ingredienser skal jeg kigge efter, hvis en solcreme skal beskytte godt nok mod UVA stråler? 😉

Pudderdåse Katja

Det skal du da ikke være ked af, det er det, vi er her for.
Den er helt fin, der er to UVA ingredienser i. Du kan se listen over ingredienser i denne artikel, vi har skrevet: https://pudderdaaserne.dk/2010/06/04/solcremer-uden-beskyttelse-en-trussel-mod-din-hud/

Natascha

Tak! 😉
Det lyder godt..- men er der både kemisk og fysisk solfilter i? Og hvad med farlige stoffer for huden?
Jeg har også kig på en biodegradable solcreme fra Soleo, vi skal bruge i Mexico..- den er der vist 22% zink oxid i..- dækker det hele UVA spektraet?
Mange tak for jeres tid og svar. ;D

René

Hej,
Jeg har lige været i Thailand med min datter som bader hele dagen. Dvs. 3 timer i træk i swimmingpoolen før frokost, og det samme bagefter.
Hverken matas børne solcreme faktor 30 eller La Roche Posay faktor 50 er anvendlige til dette, da det åbenbart er skyllet af efter 1-2 timer i vandet. De er begge kun vandfaste til korte badeture.
Efter at jeg er begyndt at give hende P20 på, er der ingen problemer med rødmen. Det er det eneste rigtig vandfaste solcreme. Jeg har prøvet indtil videre.

Jette

Jeg købte også en P20, da vi for 3 år siden var på Mallorca, hvor jeg havde svært ved at “styre” solen. En ting er, at den STINKER, så man bliver helt bekymret for indholdet. Noget andet er, at jeg SLET ikke er enig med den anden rødhårede, som sådan roser P20 – jeg blev i den grad forbrændt.

Pudderdåse Katja

Fyr for pokker, dit stakkels menneske 🙁

Kenneth Tofte

Kigger på en P20 spf30 på spray, der står at den indeholder
Butyl methoxydibenzoylmethane.
Kan de ha forbedret deres produkter?

Pudderdåse Katja

Ja de har. Der er kommet helt nye. Se her: http://fierceogfattig.dk/2013/04/solcreme-anmeldelse-1-p20/

Janne Klausen

Nu bliver jeg lidt forvirret over alt det her 🙂
Vil det så sige at hvis jeg køber disse fra linket nedenfor vil jeg være både UVA og UVB-beskyttet?
http://www.groupon.dk/deals/shopping/Chemist-4-U/21277187

Pudderdåse Katja

Jeg kan ikke med sikkerhed vide om det er den gamle eller den nye, de sælger – desværre. Man må gå ud fra, at det er den nye, men jeg kan ikke vide det.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *