Fup eller fakta: Mineralsk olie – skadeligt kemikalie eller god hudpleje?

Kløver Vaseline
22.03.11

Kløver Vaseline

Mineralsk olie er blevet lagt for had i de seneste år. At petrolatum eller mineralsk olie i virkeligheden er skadelig for huden er en af de mest udbredte myter indenfor moderne hudpleje. Godt skubbet på vej af de økologiske kosmetikproducenter er det blevet en udbredt opfattelse, at mineralsk olie skulle være skadeligt for huden.

Det er lidt pudsigt, for det er de selvsamme firmaer, der prædiker brugen af mineralsk makeup, så hvordan mineralsk makeup er godt, mens mineralsk olie er skidt, det har altid undret mig.

Jeg har med inspiration i denne side på Pureshop, som advarer mod brugen af mineralsk olie sat mig for at skille fup fra fakta, når det kommer til mineralsk olie, petrolatum eller god gammeldags vaseline, som det jo i virkeligheden er.

Påstand: De mest brugte fedtstoffer i de fleste cremer er mineralske olier, som er billige spildprodukter fra råolie.
Fakta Det er fuldstændig korrekt. Mineralsk olie er en af de mest udbredte ingrediens i kosmetik, fordi det er en af de mildeste og sikreste fugtgivende ingredienser, vi kender, og der er meget lille risiko for allergi forbundet med det (se for eksempel Cosmetics & Toiletries, januar 2001 og Cosmetic Dermatology, september 2000.)

Det er samtidig kendt som rigtig godt til at hele huden og en af de mest effektive fugtgivende ingredienser, vi kender. Stoffet har været brugt i hudpleje, siden det blev opdaget i 1870 i USA, og det er siden belyst i utallige og atter utallige undersøgelser, men hvis jeg skal nævne en henvisning kunne det være Cosmetics & Toiletries i februar 1998.

Det er også fuldstændig korrekt, at det er et biprodukt fra råolieindustrien. Men der er ingen som helst lighed mellem petrolatum og råolie. Overhovedet. Det svarer til at sammenligne planteolie med naturgas. Og man skal for guds skyld heller ikke forveksle ordene petrolatum og petroleum, det er ikke det samme, det er to forskellige ord.

Påstand: De tilstopper porerne i huden
Fup Faktisk kan petrolatum ikke blive helt fast og dermed ikke blive solidt og danne propper i porerne. Så det er en af de typer fedtstoffer, der har mindre chance for at tilstoppe porerne. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig aldrig en god idé at bruge fedtstoffer og olier på fedtet hud, men det gælder, hvad enten det er planteolier eller mineralske olier.

Påstand: De forhindrer huden i at ånde
Både og Dette er til en vis grad korrekt, men det er en god ting. Mineralsk olie har evnen til at beskytte huden mod luftens påvirkninger, men det er derfor, den er så god til at beskytte huden, hele huden og beskytte eksem og sart hud. Men det er ikke det samme, som at de kvæler huden, det har ikke nogen negativ effekt på huden, kun positiv og beskyttende.

Påstand: Din hud bliver afhængig af olierne og begynder at skalle, når du stopper med at bruge dem
Fup Dette er der intet videnskabeligt belæg for at sige. Huden kan ikke blive afhængig af nogen fugtstoffer, og der er ingen af de utallige undersøgelser, der er lavet af petrolatum, der tyder på, at der skulle være nogen bivirkninger. Tværtimod er det som sagt et af de bedste midler mod tør hud, vi kender til.

Påstand: Når du skifter fra produkter med mineralske olier til hudplejeprodukter baseret på naturlige planteolier, laver huden en mini-detox for at rense de tidligere giftstoffer ud.
Fup Altså hold da op. Hvad skal man sige til sådan en? For det første er der ikke nogen giftstoffer at rense ud, for det andet kan man ikke detoxe huden, for det tredje kan planteolier ikke lave nogen detox, og for det fjerde er der ikke noget belæg for at sige, at der er noget som helst sundt ved en detox. Faktisk tværtimod.

Og til sidst en lille personlig erfaring. Jeg er vokset op hårdt plaget af børneeksem gennem hele min barndom. Hvis ikke jeg havde haft en god solid uparfumeret fedtcreme fra apoteket med masser af mineralsk olie, tør jeg slet ikke tænke på, hvor min hud ville være i dag. Min søn fik som helt lille, cirka 3 måneder gammel tegn på samme børneeksem, det lader desværre til at være gået i arv. Men intensiv smøring på lægens anbefaling med fedtcreme med MASSER af mineralsk olie har 7-9-13 holdt det nede indtil videre.

Hvad er jeres holdning til mineralsk olie?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
76 kommentarer
Hanne Edinger Nielsen

Hej Helene
Alle organer bliver forsynet med ilt fra blodet – dermed også huden, som er menneskets største organ. Når man taler om, at huden “ånder” betyder det, at huden konstant deltager i varmereguleringen – bemærk ånder står i citationstegn. Huden sørger for afkøling via porerne, hvis det bliver for varmt, og holder på varmen, hvis det bliver for koldt. Produkter med mineralske olier lægger sig som en hinde på huden og hæmmer varmereguleringen. Gode lette hudplejeprodukter,
der let optages i overhuden er at foretrække.
Mvh.
Hanne Edinger Nielsen

Helene Randløv

Hej Hanne
Om vinteren og når huden er tør, er jeg godt nok glad for, at der findes cremer med petrolatum, som kan beskytte min hud mod yderligere fugttab. Dem bruger jeg netop, fordi jeg ved præcis, hvor effektive de er og fordi jeg ved, hvordan huden virker.
Heldigvis er det tilladt at foretrække noget forskelligt.
Halleluja for forskellighed!
Kh. Helene

Hanne Edinger Nielsen

Hej Helene
Det står alle frit for hvad de vil bruge – så fortsæt du endelig. Min hudlæge, som er kvinde, siger at mineralsk olie bruges i så mange cremer, fordi det er meget, meget billigt – men det gavner ikke, da det tilstopper porerne. Det er sundere med andre fugtgivende ingredienser.
Halleluja for ytringsfriheden!
Vh
Hanne Edinger Nielsen

Katja Moikjær

Kære Hanne
Jeg synes, du skal spørge din hudlæge, hvor hun har den information fra? For de studier af emnet, jeg har læst, viser netop det modsatte: http://pudderdaaserne.dk/2013/03/27/guide-disse-ingredienser-kan-tilstoppe-porerne/
Kh. Katja

rikke

Vaseline som det jo også er hjælper! Har prøvet ALT mod min eksem, også de dyreste “hudcremer”- det eneste de hjælper på er at tømme min konto. Har prøvet pacefique, derma og en fransk jeg ikke lige kan huske ingen af dem hjalp. En veninde fortalte om det gamle husgeråd: vaseline og DET hjalp!!!

Jeanett

Hej.
Jeg har en vaseline der står “pure petroleum jelly” på og ikke petrolatum.
Hvad skal jeg så tænke her??? Er bare lidt forvirret om den så er “farlig” eller hvad???
Håber nogen kan svare mig på dette.

Katja Moikjær

Det er det samme 🙂 Den er helt fin

Colosé Danmark

Hej Katja
Hvor er jeg glad for at jeg faldt over dette indlæg fra jer! Jeg var selv ved at researche lidt på dokumentatioenen omkring mineralske olier. Da jeg skal lave et facebookopslag til vores følger – Netop fordi at vi tit møder skepsis overfor vores produkter med mineralolier.
Jeg håber at det er i orden at vi linker til dette indlæg, da det jo som altid når det kommer fra jer super godt skrevet og veldokumenteres.
Med Venlig Hilsen
Stine Colosé Danamark

Mikkel Støve

Heldigvis er jeg oplyst nok til at være uenig med det meste af artiklen og de fleste af kommentarerne. Den viden giver jeg til jer:
Overordnet set skal du holde dig fra ALLE former for kosmetik, der indeholder råolie og eller syntetisk kemi – Simpelthen fordi de fleste ingredienser i hudpleje og makeup er skadelige.
For at færdiggøre denne gamle debat om petrolatum, så er det endeligt bevist at stoffet udgør en fare for vores forplantningsevne.
Cosmeticdatabase har svaret på over 64.000 produkter og endnu flere ingredienser.
Følg linket for at se skadeligheden af petrolatum: http://www.ewg.org/skindeep/ingredient/704786/PETROLATUM/
og dette link for skadeligheden af mineralsk olie: http://www.ewg.org/skindeep/ingredient/703977/MINERAL_OIL/
Venligst,
Hudterapeuten – Mikkel Støve

Katja Moikjær

Kære Mikkel
Jeg kender godt EWG og for at bruge den kræver det, at man kan sortere i kilderne. De samler alt fra alle kilder, og at noget optræder på en liste såsom den canadiske, du nævner, er ikke det samme som at det er farligt. Problematikken svarer til denne fra det nu hedengangne forbrugerkemi: http://pudderdaaserne.dk/2012/03/07/forbrugerkemi-dk-vildledning-eller-vejledning/
Den efterhånden gamle canadiske liste er en teoretisk risikoberegning. En teoretisk metode til at vurderer hvilke stoffer, man skal gå videre med at forske empirisk i. Det kan ikke forveksles med reel viden som man kan bruge i forbrugeroplysningens tegn. Tværtimod.
Du må meget gerne sende mig et originalt link til skadelighed af mineralsk olie. Hvis du kan finde et? Men det kræver at vi har den originale kilde (og jeg lover dig, at den ikke findes – jeg søger også jævnligt).

Mikkel Støve

Hej Katja, kommentarlæsere og bloggere.
Selvfølgelig er det en god idé at være kildekritisk, for der vil altid være argumenter for og i mod uanset, hvilket emner der diskuteres.
Overordnet set på er petroleum (mineral olie) udvundet af råolie og består af Carbon & Hydrogen. Disse to elementer er der umiddelbart ingen farer i, da de er elementer i vores periodiske system, og med til at skabe Jorden og dets liv. Dog er den menneskeskabe kombination problemet: C10H22.
Hydrocarbonaterne bliver nu til Petroleum Hydrogencarbonater (TPH), som udgør risiko for vores helbred.
Som det kan læses i artiklen herunder bliver vi mere eller mindre udsat for TPH hver dag, b.la. gennem kosmetik (medmindre vi selv gør noget for at undgå det). Det er medvirkede til at vores blod, immunsystem, lunger, hud og øjne … påvirkes i en negativ retning.
Linket er fra ATSDR som samarbejder med USA.gov.
https://www.atsdr.cdc.gov/toxfaqs/tf.asp?id=423&tid=75
Venligst, Hudterapeuten – Mikkel Støve

Phillip

Hej Mikkel 🙂
Jeg læste lige artiklen, som du linkede nederst i din sidste kommentar. Jeg er godt nok hverken kemiker eller hudterapeut, men jeg håber at du vil tage mit indlæg i betragtning.
For mig fremgår det at “Some chemicals that may be found in TPH are hexane, jet fuels, mineral oils, benzene, toluene, xylenes, naphthalene, and fluorene,” samt andre petroleum og benzin elementer. Nedenunder sidstnævnte står der yderligere, at det dog er muligt at ikke alle af de komponenter fremgår i hver/forskellige typer af TPH.
På ligefod står der at de bivirkninger, der kan forekomme ved kontakt med TPH, kan skyldes af nogle af de nævnte, mulige komponenter (desværre ikke hvilke), hvorfor det er muligt at mineralolien ikke er én af de komponenter, der giver bivirkninger – såfremt det er en TPH-masse, der ikke består af andet end mineralolie.
Mineralolie bliver heller ikke nævnt i afsnittet om kraftfremkaldende stoffer. Der bliver ikke forklaret hvordan man kan kendetegne mineralolie “forgiftning,” ligesom med kerosine og benzen. Det fremgår ligeledes at den federale regering (formentlig USA) ikke har lavet nogle regulationer mod nogle af TPH elementerne – kun anbefalinger, der tilmed kun er rettet imod miljøfarer af benzendumpning og antallet af petrolium destillerier.
Godaften og venlig hilsen vaselinebrugeren, Phillip 😉

Mikkel Støve

Hej Phillip,
Tak for din konstruktive kommentar.
Jeg forstår din indvending i forhold til artiklen som jeg linkede, da det er korrekt at dokumentet er en generelasering af Total Petroleum Hydrocarbons (TPH), som er beksrevet i en termalogi af ”Can” & ”May”.
I min optik er det dog et fortolkningsspørgsmål, hvordan vi læser og opfatter undersøgeslen – Vi kan enten tage forbehold for, eller se imellem fingre med de risici der er – Dog forstår jeg ikke, hvorfor man som invivid ønsker at lade sin krop påvirke af noget, som har både kendte og ukendte bivirkninger…
Nyere undersøgelser end tigligere nævnte viser at petrolium, som bruges i kosmetik kan måles i MOSH (mineral oil saturated hydrocarbons) og MOAH (mineral oil aromatic hydrocarbons)
MOSH kan ophåbe sig i kroppen ligesom Alminium, som vi finder i mange deodoratner, og MOAH ”kan” være kræftfkaldende.
Dog er det i min mening underforstået, at råolie ikke kan være sund for hverken hud eller krop, når jeg tænker på oprindelsen af olien, og at ricici kan påvises.
Afslutnignsvis så håber jeg, at du har fået dig et større indblik i den økologiske verden, og hvis ikke, så må din fortolkning være en anden.
Venligst,,
Mikkel S.

Hanne

Hej Katja.
Din artikel viser altså at du ikke har helt styr på detaljerne og at du bruger nogle kilder som kan skrive hvad som helst – hvad med nogle kilder der faktisk ved hvad de taler om?
Med hensyn til at bruge fedtstoffer til fedtet hud, har jeg længe haft samme opfattelse som dig, men via min uddannelse, hvor vi lærer om bl.a. fedtstoffer – helt ned på molekyleniveau – og hvad de kan gøre for hele kroppen, må jeg sige at jeg nu er dybt uenig med dig. Huden bliver fedtet fordi den får tilført noget forkert, eller fordi vi renser den med for krasse produkter. Det er nærmest som om talgkirtlerne siger – hjælp, der er ingen fedt på huden, så nu skal jeg dælme i gang med at producere noget. Jo skrappere midler du renser huden med, jo mere talg producerer dine talgkirtler!

Katja Moikjær

Kære Hanne
Jeg vil meget gerne se de kilder? Vil du dele dem med os?

Jane

Hej Katja. Super interessant artikel. Jeg vil rigtig gerne læse videre, men du har ikke en eneste kilde på dine ‘fup’-afsnit – hvor får du dine informationer fra? Mvh Jane

Katja Moikjær

Kære Jane. Der er da flere kilder i mit indlæg? Til blandt andet et par publicerede videnskabelige undersøgelser? Hvad er det helt præcis du mangler kilde på, så skal jeg forsøge at uddybe?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *