Spørgsmål og svar

Er der parfume i jeres produkter?
Nej. Vi synes at tendensen med at tilføje parfume i hudpleje er en uskik, der absolut ikke gør noget godt for din hud.
Vil I stadig blogge kritisk og ærligt om andre mærker, selvom I har lavet jeres egen serie?
Ja, det lover vi. Bloggen skal fortsætte præcis som før. Fælles for vores produkter er, at vi har produceret dem fordi vi manglede et produkt på markedet, der lever op til vores standarder.
Hvorfor har I ikke lavet solcreme?
Det har vi skam også: Alt i En Beskyttelse SPF 40
Der har været lidt forvirring om dette produkt – men det er altså en rigtig solcreme med SPF 40! Vi har tilføjet let farve til solcremen for at modvirke den blålige farve, mineralske solfiltre giver huden. Alt i En Beskyttelse SPF 40 kan sagtens stå alene som en let farvet dagcreme. Hvis farven er for lys til din hud, kan du med fordel bruge den som primer under din makeup.
Hvorfor er jeres produkter ikke svanemærket eller astma- og allergimærket?
Først og fremmest fordi det er hvinende dyrt. Dernæst fordi produkterne er udviklet med vores høje, personlige standarder for øje, og vi mener at vores eget navn er garant for kvaliteten.
Er jeres produkter økologiske og naturlige?
Nej, ikke det fjerneste. De er en god blanding af de bedste, mest effektive og mildeste ingredienser, vi kender, hvad enten de stammer fra en plante eller fra et laboratorium.
Kan jeg returnere jeres produkter, hvis jeg ikke kan tåle dem?
Vi sælger ikke selv vores produkter, men har overladt opgaven til etablerede forhandlere, og deres returpolitik gælder.
Kan I anbefale jeres produkter til hud med rosacea?
Først og fremmest er rosacea en uforudsigelig hudlidelse, der ikke er til at forudse, hvordan reagerer. Så jeg vil nødig udstede garantier. Men Pudderdåsernes Musthave er mild, uparfumeret og med beroligende ingredienser, så det er et godt bud på gode hudplejeprodukter til rosacea. Undtaget er AHA-Peeling. Frugtsyre er ikke egnet til rosacea. Det er salicylsyre til gengæld, så T-zone Peeling kan fungere godt med rosacea.
Hvilken konservering er der i jeres produkter?
Vores produkter er primært konserveret med phenoxyethanol. Vi ville godt have brugt parabener, men tiden er ikke helt moden til det endnu, desværre.
Må jeg bruge AHA-Peeling og T-zone Peeling sammen?
Nej. De to produkter må du vælge imellem. For meget syrebehandling gør mere skade end gavn for din hud.
Hvordan og hvor ofte skal jeg vaske mit ansigt?
Du skal rense dit ansigt hver aften, især hvis du bruger makeup. Vi anbefaler at du kun vasker dit ansigt i vand når du går i bad – uanset om du bruger vores Alt i En Sæbe eller en af de mange andre gode, milde ansigtvaske på markedet. Din hud har ikke godt af for meget vand og sæbe, og du kan spare dit ansigt for vand ved at bruge renseprodukter der ikke skal vaskes af, f.eks. vores Alt i En Makeupfjerner.
Skal jeg bruge hele jeres serie for at produkterne virker optimalt?
Nej selvfølgelig ikke. Vi har naturligvis lavet det bedste produkt, vi kan, indenfor hver kategori, men du skal  fortsat mikse og matche serier og mærker og blande vores produkter med dine andre yndlingsmærker. Læs mere om i hvilken rækkefølge du skal bruge både vores og andre produkter her .
Hvor bliver jeres produkter lavet?
Bare rolig, vi står ikke og rører cremen sammen hjemme i vores eget køkken. Den del har vi overladt til de yderst kompetente mennesker hos E. Tjellesen, der har været helt suveræne samarbejdspartnere. Du kender dem nok bedre, som det firma, der også står bag Gosh.
Hvorfor bliver jeres produkter solgt på Gosh.dk? Er I en del af Gosh?
Nej, det er vi ikke. Vi er vores helt eget mærke. Men vores produkter bliver produceret af E. Tjellesen, som også producerer Gosh og flere andre mærker. Og derfor ligger vi også på deres webshop.
Hvorfor kan man ikke få jeres produkter i prøvestørrelser?
Det er vi også selv p…. trætte af. Det handler på nuværende tidspunkt om, at vi ikke har kunnet finde en praktisk gennemførlig måde at få dem produceret på. Men vi ved det godt! I mellemtiden kan du opsøge en af de fysiske butikker der sælger serien, og bede ekspedienten om en prøve. Se forhandlerliste her .
Laver I flere slags produkter senere?
Vi har pt. 17 forskellige produkter i sortimentet, og der kommer forhåbentligt mange flere til. Vi vil altid gerne høre din mening om, hvad du synes, vi bør lave.
Er Pudderdåsernes produkter testet på dyr?
Det er forbudt i EU at anvende dyreforsøg udelukkende for at vurdere forbrugersikkerheden af kosmetiske produkter og af råvarer der benyttes til fremstillingen af kosmetiske produkter. Det er også forbudt at markedsføre og sælge produkter i EU, der har været testet på dyr udenfor EU.
Produkter, der fremstilles og markedsføres på vegne af os, har ikke været underlagt dyreforsøg  og vil ikke blive det. Ligeledes er der ikke foretaget dyreforsøg på råvarerne der benyttes i Pudderdåsernes produkter med særligt hensyn på at sikre produkternes sikkerhed.
Vi kan dog ikke garantere, at råvarerne, der benyttes i Pudderdåsernes produkter, ikke har været underlagt dyreforsøg i andre forbindelser. Det sikres, at der i fremtidige produktioner af Pudderdåsernes produkter ikke vil forekomme råvarer, der har været underlagt dyreforsøg udelukkende for at vurdere produkternes og råvarernes forbrugersikkerhed.
Kan jeg bruge jeres produkter mens jeg er gravid?
Ja, det kan du sagtens. Medmindre du spiser din ansigtspleje, er der ingen fare på færde. Det skal dog siges, at der gælder to vigtige undtagelser til den regel:
1) Stærke klinikbehandlinger som f.eks. peeling med salicylsyre i høj koncentration (over 10%)
2) Lægemidler, f.eks. mod akne
Tal med din læge, hvis du er i tvivl!

Er Pudderdåsernes produkter veganske?
Vi bruger ikke ikke animalske råvarer. I flere af produkterne anvendes der dog råvarer, som er udvundet fra dyrehold – f.eks. honning og bivoks.
Følgende af Pudderdåsernes produkter indeholder ikke råvarer, der er udvundet fra dyrehold: