Ceridal Lipogel er tilbage

Forbandet være gummibelægninger

Produkter med gummibelægning

“Den har fået latex-pest!“ Min veninde stillede diagnosen, da jeg bandede og svovlede over endnu en genstand med sort gummi-belægning, der gik i opløsning og blev klam og klistret mellem hænderne på mig. Denne gang var det min boremaskine, der pludselig havde en overflade af en sort, slimet masse i stedet for den bløde, sorte skridsikre gummiagtige overflade, den har haft i årevis. Hendes søn spiller rollespil, og der kender de problemet fra deres våben og udstyr.

Listen af produkter, jeg har kasseret på af den årsag er efterhånden meget lang:

  • Real Techniques pensler – de bløde håndtag gik pludselig i opløsning mellem hænderne på mig.
  • MENU Bottle Grinder salt og peber kværn (den pæne matte design-overflade kunne ikke tåle at komme i kontakt med en våd karklud)
  • Babyalarmer (belægningen overlevede ikke årene i kælderen mellem 1. og 2. graviditet)

Og selvfølgelig al min gamle NARS makeup. Men den kunne jeg dog ikke drømme om at kassere.

Alle disse forskellige produkter har det til fælles at de er belagt med en gummibelægning. En slidstærk, blød og behagelig belægning, der er super modstandsdygtig, lige indtil det øjeblik den ikke er det længere og den nærmest går i opløsning mellem hænderne på en.

Fjern gummibelægningen helt

Når først en gummibelægning går i opløsning, så kan du intet gøre for at standse den. Det eneste, du kan gøre, er at fjerne belægningen helt. Så kommer det glatte hårde underlag til syne nedenunder. Du kan forsøge at gnide den af med for eksempel alkohol eller isopropylalkohol.

Jeg kommer altså ikke lige til at passe, pleje og skåne gummibelægningen på vores saltkværn og makeuppensel. En af de ting, man særligt skal passe på, er at udsætte sit gummi-udstyr for vand. Og det virker bare ikke rigtig praktisk.

Jeg bliver sur, når jeg skal til at overveje at kassere en ellers velfungerende maskine, fordi overfladen føles som en slimet fisk. Det virker hverken gennemtænkt eller bæredygtigt. Så min egen plan er fremover at så vidt muligt undgå at bruge flere penge på redskaber med den forb…. gummibelægning. Måske lige bortset fra NARS’ blush. Men jeg er i hvert fald færdig med at købe pensler, redskaber og saltkværne, der ikke kan tåle vand!

PS. Real Techniques har ikke længere sorte håndtag på deres pensler, men jeg har ikke haft dem mellem hænderne. Kan nogen af jer sige, hvad håndtaget nu er lavet af?



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

7 kommentarer

  • Nanna

    Ej tak for den viden. Jeg har selv haft et par knive med gummihåndtag, som jeg har måttet kassere, og jeg troede bare jeg havde været uheldig. Men det giver da god mening at undgå produkter med den overflade, når man nu ved at det kan komme ud af det blå

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du er bestemt ikke uheldig – det er bare sådan de er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • RT børsterne har nu ren plast-ish. Noget metal-shine og nederst noget gennemsigtig farvet plast… Virker til at være modstandsdygtig mod latex-pest 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er jeg glad for at høre. Kunne være jeg skulle prøve igen så.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne - Sofie A

    Jeg har et par RT børster et par år gl. med noget ‘guld’ glimtende skafter, købt på en engelsk side. Børsterne er ikke i naturhår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    TEll ME ABOUT IT!!
    Hold op hvor er jeg træt af det flotte matte udtryk bliver erstattet af noget der ligner en piratos man har glemt i lommen.. og desuden fået en tur i vaskemaskinen 🙃 Jeg kører på 2. sæt af Menus salt/peberkværn.. Henvender man sig til “kundeservice” anbefaler de at prøve med sæbevand.. 😅 Jeg tror jeg gør som dig – at undgå det materiale så man slipper for at ærge sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det var sæbevand, der udløste balladen hos mig – det kan jeg IKKE anbefale :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ceridal Lipogel er tilbage