Fredagsfavorit: Le Mini Macaron Kittycorn Magic

27.10.18
Fredagsfavorit: Le Mini Macaron Kittycorn Magic

Fredagsfavorit: Le Mini Macaron Kittycorn Magic

Der er sikkert nogen, der mener, at det er slut med glimmer og leg, når man er over fyrre år. Hvem beslutter egentlig det? Den slags regler går jeg mildest talt meget lidt op i! Derfor vil jeg igen og igen tillade mig at fremhæve alt det glimmer, farver og leg, jeg overhovedet kan her på bloggen.
Le Mini Macaron er nok ikke det mest voksne mærke, jeg kan komme i tanke om. På den anden side skal mærket have STOR ros for deres udvalg af farver. Selvom jeg har flere neglelakker, man hærder i lampe, er Le Mini Macaron lakkerne nogle af dem, jeg bruger mest. Holdbarheden er god, farverne er pæne og så er det altså ret sejt, at man kan have den lille af lamperne med på farten, hvis det er gået galt undervejs.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks.

Bare gør det!
Torsdag eftermiddag var vi til event med Anastasia Beverly Hills, der lige har lanceret glimmer. Min øjenmakeup var turkis og åbenbart meget pæn, for den blev bemærket og kommenteret hele dagen. Faktisk blev jeg stoppet på gaden af en kvinde, der spurgte ind til makeuppen. Bagtanken med makeuppen var netop at prøve den smukke glimmer Mystic Teal*, der så ud til at matche farverne perfekt. Det gjorde den og pludselig var min makeup endnu mere festlig og ikke mindst fin.
Hvis du har læst med længe, så ved du godt, at jeg har en forkærlighed for glimmer… især på neglene. Selvom det unægtelig er småbesværligt at gnide det smukke Kitticorn Magic pulver på neglene, så er resultatet vanvittig smukt, og så får det temmelig meget opmærksomhed.

Underlag
Der er ret stor forskel på resultatet afhængigt af, hvilken farve du vælger som base. Her har jeg brugt Le Mini Macaro Gel Polish i farven Caramel*, der er en mørk nude nuance med helt fint glimmer i. Selve pulveret er ikke nyt for mig. I løbet af sommeren blev jeg helt pjattet med effekten af Essence Metal Shock. I en periode testede jeg Shellac, og holdt derfor pause med pulveret… Nu har jeg kombineret den flotte effekt med den holdbare lakering.
Og ja, jeg har bemærket, at der er et hjørne, der mangler på pegefingeren. Så jeg vil lige understrege, at hverken lakken eller systemet skal have skyld for, at jeg lægger neglelak i mørke.

Applikatoren gør forskellen
Der er rigtig mange, jeg har hørt klage over denne type pulver. Det er resultaterne, der ikke lever op til deres forventninger. Det ser simpelthen ikke ud, som det gør på billederne. Man kommer selvfølgelig ikke uden om, at man skal arbejde for sagen. Gør man det, synes jeg altså, at det ligner meget godt. Det er heller ikke så besværligt, som jeg havde forventet. Du skal ikke en gang bruge ret meget af pulveret for at opnå det rigtige look.
Den helt store forvandling foregår for øjnene af dig, hvis du sørger for virkelig at polere neglen grundigt, når du påfører pulveret med applikatoren. Det er denne applikator og poleringen, der gør den største forskel. Du kan sagtens påføre pulveret uden begge dele, men resultatet bliver også derefter.

For at benytte dig af Le Mini Macaron Kittycorn Magic* skal du altså have en lampe og andre Le Mini Macaron gelélakker*, som du kan lægge under pulveret. Hvilke farver lak du skal vælge, afhænger af den effekt, du vil opnå. I kittet, der koster 184,95 kroner*, finder du Kittycorn Magic pulveret og den blanke overlak 3XShine Top Coat Gel Polish*. En almindelig gelélak fra Le Mini Macaron koster 129,95 kroner*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *