Parallelimport eller farlige kopivarer?

05.02.18
Nogle gange er parallelimport også en mulighed for adgang til produkter, der ellers ikke er på det danske marked. Som for eksempel Maybellines suveræne concealer - som nu er kommet officielt til Danmark.
Nogle gange er parallelimport også en adgang til produkter, der ellers ikke er på det danske marked. Som for eksempel Maybellines suveræne concealer – som nu er kommet officielt til Danmark.

Er det ulovlige kopier, når et parti billigt mærkevaretøj eller dyr parfume pludselig lander i Føtex eller Normal?

Nej, det er parallelimport, og det er fuldstændig lovligt. Omend ofte dybt irriterende og frusterende for de danske producenter og distributører, der ofte kæmper med næb og klør, når det sker.

Kopivarer er, når nogen laver en kopi af en vare, og det er selvfølgelig ulovligt. De fleste af os kommer kun i kontakt med deciderede forfalskninger på nettet eller i udlandet, men vi ser også sager om ulovlig kopiering herhjemme, når nogen lader sig inspirere lige lovlig meget af andres design.

Parallelimport er noget helt andet. Her opkøber en dansk forhandler et parti af en original vare i et andet EU-land og sælger det i Danmark. Udenom det etablerede netværk af distributører. Herhjemme står firmaer som Normal, supermarkederne og webshops for meget af parallelimporten.

Og hvorfor er parallelimport en god forretning? Hvorfor kan det betale sig for en dansk butik at rejse til et andet europæisk land og opkøbe et produkt for derefter at tage det med hjem til Danmark udenom den danske distributør?

Det kan det for eksempel i de tilfælde, hvor et brand ikke ønsker at handle med den pågældende forhandler. Hvis man har et eksklusivt produkt, så ønsker man ikke, at det kan købes i supermarkedet, og derfor vil man ikke sælge det der. Derfor tager supermarkedet til udlandet og køber et lager der.

Det kan også ske i de tilfælde, hvor mærkerne opretholder en meget højere pris på det skandinaviske marked i forhold til resten af EU. Hvis priserne er nogenlunde ens i hele EU, så opstår der sjældent lige så voldsom parallelimport, som vi ser det på de mærker, hvor der er store prisforskelle.

Og så sker det bare helt generelt når producenter begiver sig ud på det internationale marked. Alle kender til det, og det er et vilkår for alle.

De autoriserede forhandlere og det etablerede distributionsnetværk taber naturligvis penge på denne handel og kæmper derfor imod. Producenten vil ofte gerne beskytte sine autoriserede forhandlere.

Denne gamle artikel fra 2008 illustrerer parallelimport-problematikken meget godt.

Og hvor efterlader det så dig som forbruger? Køber du en parallelimporteret vare er den ægte. Den stammer fra den rigtige producent. Den har bare været en omvej undervejs. Du kan også opleve, at tekster er på et andet sprog. Du kan læse mere om dine rettigheder, når du købe parallelimporterede varer, her på TÆNK, men som udgangspunkt er du beskyttet som forbruger helt som hvis du køber enhver anden vare.

Hvem har så ret rent moralsk? Parallelimport indenfor EU er fuldstændig lovligt, og du køber en ægte vare.

Jeg kan også godt forstå, at det er bittert at gøre et stort arbejde som distributør og agent i Danmark for et mærke og så se en del af salget gå til butikker, der får deres varer fra andre kanaler. Men det er nok svært at overbevise forbrugerne om, at de skal betale ekstra for en vare for en dansk agents skyld.

Man kan også spørge sig selv om, hvor stort problemet med parallelimport ville være, hvis der reelt var fri konkurrence på priserne. Hvis visse mærker ikke opretholdt markant højere priser i Danmark i forhold til vores nabolande, så ville det ikke længere være en så god forretning. Vi har skrevet om problemet med den manglende fri konkurrence tidligere her.

Hvad mener du? Køber du produkterne der, hvor det er billigst, eller køber du helst hos den autoriserede forhandler?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Line

Hej skønne jer.
Jeg ville ønske i måske kunne sætte endnu mere fokus på kopivarer i et indlæg – i har jo super mange læsere, og jeg føler virkelig det er et kæmpe problem i DK. (Ved godt det ikke har noget med parallelimport at gøre, men det her er det eneste indlæg der minder lidt om kopivarer, som jeg kan finde 🙂 )
Jeg har selv haft en webshop med makeup, og er selv en håbløs beautyjunkie. I mange år har jeg virkelig gjort meget for at lære at spotte fake makeup, for der er SÅ meget i omløb – også i DK.
Her er helt lovlige hjemmesider, som sælger de berygtede Kylie Lip Kits, som jeg ved 10000% er fake (Når man har haft en webshop, kommer man til at kende lidt til hele import industrien samt forhandlernettet) Det er mig en gåde at denne shop blot kan fungere, uden nogle skrider ind. Vi ved jo at det er dybt farlige ingredienser i kopimakeup. Men hvad faktisk værre er, er at (typisk) unge piger EFTERSPØRGER kopivarerne. Jeg tænker det selvfølgelig skyldes prisen, men også i høj grad den “prestige” der er i at hive den “rigtige” lipgloss op af tasken foran veninderne. Jeg synes det er så synd. For det kan udelukkende være pga. brandet det efterspørges, for selve formlen og performance er jo tit noget bæ. Tarte Shape Tape har jeg også set florere rundt. Ja, der er jo mange som i nok ved. Men ak.. Jeg synes der bør gøre noget ved den tankegang, for det er hul i hovedet at risikere helbred for en billig, ulækker og super ringe læbestift, bare for at imponere veninderne.
Håber i en dag kan tage emnet op <3
Kh Line (kæmpe fan af jer og jeres skønne produkter)

Signe

Hej Line. Har læst din kommentar med stor opmærksomhed. Det lyder som om du har kendskab til en specifik webshop der sælger kopivarer og jeg bliver nysgerrig på om det er en af dem jeg ofte bruger. For mig at se er det umuligt som forbruger at vide om der er tale om parallelimport eller deciderede kopivarer. Har lige brugt en masse tid på at finde flere oplysninger på nettet, men synes ikke jeg bliver klogere. Jeg blev opmærksom på problemet, da jeg på et tidspunkt købte et Kevin Murphy produkt, hvor konsistensen var markant anderledes end den jeg plejede at købe hos min frisør. Produktet havde stort samme effekt som det originale og heldigvis faldt mit hår ikke af, men nu er jeg blevet ret bekymret for at handle skønhedsprodukter online. Glemte desværre at notere, hvilken webshop jeg købte produktet hos. Vil meget gerne høre dine tips til, hvordan man navigere i den jungle. Jeg handler en del hos Nicehair, men har nu opdaget nogle ret foruroligende klager på deres Facebook side.

Tina

Jeg synes, at det er en uskik, når webshops, som f.eks., nicehair.dk ikke gør deres kunder opmærksomme på, at der er tale om parallelimporterede varer.
Når er forhandler køber ind via en dansk distributør, så er distributøren ansvarlig for, at der er tale om 100% ægte varer, og at holdbarheden og mærkningen er i orden.
Når der handles via parallelimport, så lukker man samtidig øjnene for, om den virksomhed, der købes fra overholder disse ting.
Normal, som nævnes i jeres artikel lægger ikke skjul på, at der er tale om parallelimport, og de fremstår derfor også mere troværdige.
Nicehair har valgt at undlade at oplyse deres kunder om det faktum, og samtidig har de haft flere tilfælde, hvor de har sendt for gammel parfume ud til kunderne og har haft kosmetikprodukter inden i deres shop, som er kinavarer, der kan købes for småpenge på wish, men blot med en anden label.
Når I skriver, at man trygt kan købe parallelimporterede varer, så er det under alle omstændigheder et emne, som kræver noget mere fakta på bordet, så man som almindelig forbruger har lettere ved at styre udenom de tvivlsomme varer, som alligevel lander i webshops, som eller forsøger at fremstille sig selv som “troværdige” til trods for den tydeligvis manglende opfølgning og kontrol af produkterne, inden de sættes til salg og sendes ud til kunderne.

Katja Moikjær

Kære Tina
Parallelimport er ikke forbeholdt webshops. Du ser det hver dag i supermarkeder, i Normal osv. Såfremt produktet er ægte og på alle andre måder i orden, så er det underordnet hvilken grossist det stammer fra.
At sælge for gamle produkter er naturligvis ikke i orden – hvad enten de er parallelimporteret eller ej. Det er ikke ualmindeligt desværre.
Nicehair er i øvrigt “autoriserede” forhandlere af masser af mærker.
Det, du beskriver, med kinaprodukter er jeg i tvivl om, hvad du egentlig hentyder til? Men du taler om “white label” – altså at nogen køber et produkt og sætter deres eget mærke på. Det samme kan du finde i masser af almindelige butikker. De fleste fødevarer i supermarkedet for eksempel. Jeg ville ikke selv have lyst til at producere mine produkter på den måde, men der er intet usædvanligt eller ulovligt i det.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *