Lørdagslook: Unfiltered

11.03.17
Lørdagslook: Unfiltered

Lørdagslook: Unfiltered

Den smukke blå nuance Metamorphosis fra Urban Decay Full Spectrum blev ved med at trække i mig, når jeg kiggede på paletten. Og da jeg så stod med den rigtig firserblå Out of the Blue i hånden, var der ikke længere tvivl i mit sind. I modsætning til de andre farvede Highlinere fra Marc Jacobs er de nye matte blyanter lækre, cremede og vanvittigt pigmenterede. Med andre ord er de alt det, de tidligere versioner ikke har været. De er så lækre, at jeg er nødt til at lege lidt med dem, når jeg går forbi Sephora, men mere om det snart…

Unfiltered
Det betyder utrolig meget for mig, at man kan se på billederne, når øjenskyggen har drillet, når mascaraen drysser og eyelineren kryber med på kinderne. Min overbevisning er, at det eneste de mange filtre og skamredigerede billeder bidrager til, er et forvrænget billede af både mennesker og produkter. Og derfor ser lørdagslooket ikke altid perfekt ud. Selvom jeg er vild med Urban Decay Full Spectrum, så må jeg også bare erkende, at der er nogle af øjenskyggerne, der bare ikke lever op til den kvalitet Urban Decay er så kendt for, de er svære at tone ud og ærlig talt ringe pigmenteret.

Lørdagslook: Unfiltered

  • Bryn: Til det meget kraftige look valgte jeg den mørke Clinique Instant lift for Brows i farven 05 Black/brown, som jeg tegnede brynene op med, hvorefter jeg redte dem igennem med en børste.
  • Øjne: Som primer på hele øjenlåget lagde jeg Smashbox 24 Hour Photo Finish Shadow Primer. Derefter lagde jeg Marc Jacobs Highliner Matte Gel Eye Crayon i Out Of the Blue (Sephora/Magasin) langs vippekanten både langs øverste og nederste vippekant. Med Gosh Eye Xpression i farven 001 Back to Nature lysnede jeg øjenkrogen med den lyse beige nuance med perlemor (1), mens jeg tilføjede lidt dybde i globelinjen med den matte gråbrune nuance (2). Fordi den fine koboltblå eyeliner matchede den smukke lyse koboltblå nuance med turkis glitter Metamorphosis (3) fra Urban Decay Full Spectrum (Magasin). Da pigmenteringen var så ringe, valgte jeg at supplere med Blindsided (4), der er klar turkis med masser transparent glitter… der modsat Metamorphosis er kraftigt pigmenteret. Den dybe navyblå nuancer med lilla og blå glitter Minx (6) lagde jeg i yderste øjenkrog for at give looket lidt dybde. Under øjet tonede jeg eyelineren ud med den lilla nuance med blåt og lilla perlemor Sketch (7). For at få vipperne til at syne lidt tættere lagde jeg Depend Eyeliner Pro Sharp Black helt tæt langs vipperne på øverste øjenlåg.
  • Hud: Som base fordelte jeg PÜR Correcting Primer Illuminate & Glow i hele ansigtet, hvorefter jeg duppede Sandstone Flawless Foundation på med en svamp.
  • Kinder: Forårskollektionen fra NARS er på gaden, og det betyder selvfølgelig nye lækre produkter og smukke paletter. Her har jeg brugt den helt sarte varme lyserøde nuance Conquest (A) og den mørke beige nuance med masser af perlemor Hot Sands (B) og den mørke støvede pink nuance med transparent perlemor Power Play (C) fra paletten NARS NARSissist Unfiltered II Cheek Palette (Sephora/Magasin/Illum)
  • Vipper: Den nyeste mascara fra Sephoras eget mærke Sephora Cinescope Panoramic Effect Volume Mascara (Sephora/Magasin) er udstyret med en børste, der separerer vipperne, og selve formlen lægger sig let på vipperne, samtidig med at den giver god volumen.
  • Læber: De flydende læbestifter fra MAC er jeg vanvittigt glad for, jeg synes de holder rigtig godt, samtidig med at de er behagelige på læberne. Her er det en ret anderledes nuance… MAC Retro Matte Liquid Lipcolouri farven Flesh Stone.

Lørdagslook: Unfiltered

Det kom bag på mig at den flydende læbestift bliver så mørk, når den tørrer op. Looket kan ikke rigtig bære den meget markante farve, som i mine helst kan have lov til at stå på egne ben. Derfor blev det endelige look ikke helt som planlagt, men i tråd med min holdning om filtre, redigering og så videre valgte jeg at beholde den mørke gråbrune læberne på billederne og skiftede så til en anden, da jeg skulle ud.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *