Lørdagslook: Spectrum

30.04.16
Lørdagslook: Spectrum

Lørdagslook: Spectrum

For en lille uge siden gik det op for mig, at Urban Spectrum paletten fra Urban Decay slet ikke er udsolgt, som jeg ellers havde opfattelse af, at den blev for længe siden. Som jeg har nævnt før, vil jeg helst skrive om de ting, det faktisk er muligt at få fat i, og derfor har jeg ikke skrevet om den før. Den er ellers blevet brugt flittigt, siden jeg købte paletten tilbage i december. Mange af de smukke blå og grønne øjenskygger må jeg ofte tage mig sammen for at lade være med at vælge, fordi min makeup jo ville være næsten ens, hvis jeg gav efter… Selv de mere gyldne og brune nuancer er virkelig fine, også selvom det jo ikke er så ofte, at jeg griber efter dem.

Spectrum
Når jeg griber efter Urban Spectrum Paletten, finder jeg altid nogle matte øjenskygger frem samtidig, for hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt, må det være en mangel på matte øjenskygger. På den anden side er det ikke rigtigt det, som jeg i hvert fald forventer at finde i en palette med navnet Urban Spectrum. Og derfor gør det mig naturligvis ikke noget, at finde de matte øjenskygger et andet sted.
Desværre nåede jeg ikke at tage billeder, inden jeg havde været ude i det rimelig vilde regnvejr i torsdags, så nu ved du, hvad det skyldes, at min øjenskygge ser lidt ujævn ud nogle steder. Faktisk er det overordentlig imponerende, at det hele ikke var vandret ned af kinderne, for jeg var virkelig så våd, at vandet begyndte at løbe ned i øjnene.

Lørdagslook: Spectrum
Sådan ser makeup, der har været udsat for voldsomt regnvejr ud… når det er tørret igen.
  • Øjne: På hele øjenlåget lagde jeg Benefit Air Patrol BB Cream Eyelid Primer(Sephora) for at holde bedre på farverne. Derefter markerede jeg den øverste vippekant med Elizabeth Arden Beautiful Color Precision Glide Eye Liner i farven Sapphire 04 (blandt andet Magasin, Matas og Sephora). Fra Urban Decay UD|Gwen Stefani eyeshadow Palette (Magasin) tog jeg først den helt lyse beige nuance med en smule shimmer Skimp(1) og lagde i inderste øjenkrog, den helt matte kølige beige nuance Stark(2) lagde jeg på hele øjenlåget og den matte kølige gråbrune nuance Anaheim(3) brugte jeg til at markere yderste øjenkrog og globelinjen.
    Derefter lagde jeg den lyse gyldne nuance med masser af shimmer Daybreak(4) fra Urban Decay Urban Spectrum Eyeshadow Palette (Magasin) i inderste øjenkrog, ovenpå og lidt længere ind på øjenlåget lagde jeg den smukke turkis Deep End(5), i yderste øjenkrog lagde jeg den sorte nuance med masser af grønt og blåt glitter Prank(6), og ved siden af den ind mod midten af øjenlåget lagde jeg den helt dybe mørkeblå nuance Evidence(7). Derefter lagde jeg den blålilla nuance Omen(8) ved siden af Deep End ind mod midten af øjenlåget og til sidst duppede jeg den smukke rødlilla nuance med glitter Flashback(9) på midten af øjenlåget med en let fugtet pensel.
    Under øjet lagde jeg først Urban Decay 24/7Glide-OnEye Pencil i farven LSD (Magasin), som jeg tonede let ud, inden jeg lagde Deep End(5), Evidence(7) og Prank(6) fra inderste mod yderste øjenkrog.
    Langs øverste vippekant lagde jeg Kat Von D Tattoo Liner Waterproof Liquid Eyeliner i farven Trooper (Sephora). Den er let som en leg at lægge, så jeg er ret så vild med den.
  • Vipper: Min mascara havde desværre gemt sig, da jeg tog billedet, men det ændre ikke på, at det var Sisley So Curl Curling Fortifying Mascara i farven 1 Deep Black, som jeg er ret så imponeret over i øjeblikket. Den buer nemlig vipperne så fint.
  • Hud: Nu er det næsten blevet en vane at starte med øjenmakeuppen, det glipper kun for mig de dage, hvor jeg har virkelig travlt. I torsdags fik jeg sådan lyst til at kaste mig ud i den nye Cushion fra Sephora. Som bekendt, er jeg ret vild med denne form for foundation og mit første indtryk af Sephora Wonderful Cushion Glowy Natural Finish Cushion Foundation (Sephora) er også rigtig godt! Som underlag brugte jeg, den lækre lette og kølende Delilah Underwear Future Resist Skin Primer. Under øjnene, i rynken i panden og i mundvigene brugte jeg Delilah Farewell Cream Concealer.
  • Bryn: Mine bryn har været mere umulige end sædvanligt i denne uge, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tæmme dem med, for de stritter til alle sider, og jeg har prøvet alle mulige former for hårlak, bryngelé og endda voks. Lige fedt hjælper det, de stritter ufortrødent videre. Her er de markeret med Delilah Brow Line Retractable Eyebrow Pencil i farven Ash 1001, som er en tynd blyant, som gør det nemt at få det udtryk, man ønsker, uanset om det er let eller meget markerede bryn.
  • Kinder: Først lagde jeg den lette Delilah Sunset Compact Matte Bronzer i Light Medium 2101 over øjenbrynene, øverst på kindbenene og i hårgrænsen. Derefter lagde jeg Delilah Pure Light Compact Illuminating Powder Aura 2301 (der først er på vej til Danmark igen efter at have været udsolgt i hele verden^^) på amorbue og kindben. I en trekant fra hårgrænsen og ind lagde jeg Delilah Colour Blush Compact Powder Blush i farven Opera 2202, det er en smuk og meget anderledes pink nuance, der er så blåtonet, at den næsten er lilla.
  • Læber: Som base for den meget fine Elizabeth Arden Sunset Bronze Prismatic Lip Gloss i farven 01 Moonlight Kiss(Magasin) brugte jeg den smukke lyse rosabeige nuance Delilah Colour Intense Cream Lipstick i farven Whisper 3201. En læbestift der både er behagelig at have på, samtidig med at den er pigmenteret og meget holdbar.

Lørdagslook: Spectrum

I de sidste par måneder har jeg testet Delilah, som er et ret nyt og virkelig lækkert engelsk mærke. Emballagen er meget smuk og produkterne indeni er af høj kvalitet, samtidig med, at de er lette at bruge. I hvert fald er jeg blevet nærmest afhængig af flere af produkterne nævnt i dette indlæg… Helt atypisk kan du købe makeuppen hos udvalgte frisører (nærmeste forhandler oplyses på telefon: 36 16 16 19 ).

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Stine

Den blush ser scarry ud in the pan, men den er virkelig smuk på. Kommer du blush helt ud til hårgrænsen – som vi også gjorde i 80erne? 🙂 Det er sådan jeg læser det.

Helene Randløv

Kære Stine
Ja, den er vild! Du læser helt rigtigt, det var sådan jeg lagde blushen her. Jeg havde sådan lyst til noget andet end det sædvanlige, og farven kaldte ligesom på nogle 80’er fartstriber dog i en lidt blødere version.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *