Fredagsfavorit: Feelunique

Lørdagslook: X-Rated

Lørdagslook: X-Rated

Oprindeligt havde jeg vilde planer med mit Smashbox indlæg, men så havde jeg pludselig kun et par timer til at skrive det, og jeg kan godt røbe, at det at blogge uden sin egen computer, er noget af en udfordring. Det ærgrede mig lidt, men desværre kan jeg jo ikke trylle. Derfor besluttede jeg straks, at looket skulle udgives som et lørdagslook…
Der er en del, der har spurgt til makeuppen, som er meget stille. Det er ualmindelig sjældent, jeg har SÅ stille makeup både på øjne og læber, men det er åbenbart opsigtsvækkende, netop fordi det er så atypisk.

X-Rated
Det er ikke første gang, jeg nævner det… og grunden til, at jeg nævner det igen, er simpelthen, at jeg er ret flov over, at en af de eneste brune eller nude paletter, jeg er glad for, aldrig har fået det digitale highfive her på bloggen, som den virkelig fortjener. Det er bare rigtig dårlig stil! Paletten, jeg taler om, er naturligvis Smashbox Full Exposure Palette.
For snart længe siden lancerede Clarins hele seksten farver af deres nye læbestift Clarins Joli Rouge Lipstick. Formlen er så lækker, fugtgivende og derfor meget behagelig på læberne, samtidig er holdbarheden overraskende god og farverne er intense. Derfor har jeg brugt særligt en smuk rød nuance rigtig meget, her faldt valget på to skønne nude nuancer.

Lørdagslook: X-Rated

  • Hud: For at ensarte hudoverfladen lagde jeg Smashbox Photo Finish Foundation Primer i hele ansigtet. Derefter fordelte jeg Delilah Time Frame Future Resist Foundation Broad Spectrum SPF 20 fra midten af ansigtet og ud. På det øverste af kindbenene, på amorbuen og i øjenkrogen lagde jeg Make Up For Ever Ultra HD Invisible Cover Concealer (Sephora)for at lysne op.
  • Kinder: Øverst på kindbenene lavede jeg Nilens Jord Highlighter Creamy Touch i farven No. 707, der er en meget cremet og let highlighter. For at varme gløden lidt op valgte jeg at bruge Nilens Jord Bronzing Powder i farven Canvas 552 og til sidst lagde jeg den friske orange blush Delilah Colour Blush Compact Colour Blusher i farven Clementine 2203 på kinderne.
  • Bryn: Nilens Jord har lanceret nogle virkelig gode øjenbryns penne, her har jeg brugt Nilens Jord Brow Auto Pen i farven No. 214 Light Brown til at markere mine bryn.
  • Øjne: Som Base på øjenlågene brugte jeg Benefit Creaseless Cream Shadow i farven Birthday Suit (Sephora). Derefter brugte jeg Smashbox Full Exposure Palette. På hele øjenlåget lagde jeg den lyse beige M4, derefter lagde jeg først den lyse greige nuance M5 i globelinjen. Den gråbrune M6 lagde jeg både i inderste og yderste øjenkrog, og for at snyde yderste øjenkrog opad lagde jeg M7 som en streg helt yderst langs vippekanten i øjenkrogen. På midten af øjenlåget lagde jeg først den lyse beige nuance med masser af glitter S3 langs vippekanten, alene havde den dog ikke den ønskede lysnende effekt, og derfor lagde jeg den beige nuance med perlemor S4 ovenpå.
  • Vipper: Som primer på vipperne brugte jeg Smashbox Photo Finish Lash Primer, den er lidt sjov og klistret i konsistensen. Den giver god volumen og resten sørger Smashbox X-Rated Mascara i farven Rich Black Kombinationen af de to er bestemt vokset på mig, siden den dag hvor jeg prøvede den første gang. Helt generelt er mascara noget af det makeup, som jeg har det sværest med, og derfor er det altid lidt spændende at prøve nye varianter. Samtidig skal jeg altid have mindst et par dage til at blive gode venner med en ny mascara, så jeg var lidt forbløffet over, at den var så nem at have med at gøre. Og resultatet var jeg ret tilfreds med. Kombinationen af de to giver god volumen, uden at resultatet bliver klumpet på vipperne. Samtidig får primeren mascaraen til at blive på vipperne, uden den drysser den mindste smule eller smelter på de nederste vipper.
  • Læber: Det er kun ganske sjældent, jeg vælger nude læber, især når øjenmakeuppen er så afdæmpet. Allerede inden jeg lagde øjenmakeuppen, var jeg fast besluttet på, at læberne skulle være nude. De nude læber er oftest noget jeg vælger, når øjenmakeuppen er meget mørk, men de valgte nuancer fungerede virkelig fint sammen med de meget diskrete gråbrune nuancer.
    Sammen med de skønne nye læbestifter har Clarins lanceret fire forskellige liplinere, der passer til læbefarven frem for nuancen på den valgte læbestift. Og det var den lyseste af dem jeg valgte, selvom min læbefarve er ret mørk. Clarins Lipliner Pencil i farven 01 Nude Fair valgte jeg at lægge på hele læben for at give de lyse nuancer en chance. Derefter lagde jeg først Clarins Joli Rouge Lipstick i farven 751 Tea Rose og derefter Clarins Joli Rouge Lipstick i farven 745 Pink Praline midt på både over- og underlæbe for at få læberne til at syne fyldigere.

Lørdagslook: X-Rated produkter

Selvom det er første gang jeg nævner Clarins Joli Rouge på bloggen, så skal de lækre cremede læbestifter have mine varmeste anbefalinger med på vejen. De er så rare at have på, at du helt glemmer, at det er en læbestift, endda en der holder rigtig godt.
Som nævnt har jeg nu haft tid til at teste Smashbox Photo Finish Lash Primer og Smashbox X-Rated Mascara. Det er længe siden jeg har brugt en mascara primer fast, fordi den sidste, jeg brugte, gjorde mine vipper helt stive, hvorefter farven dryssede af. Derfor har jeg ikke haft voldsomt travlt med at teste de sidste par stykker, jeg er blevet præsenteret for. Det er skønt at møde et produkt, som helt har fået mig til at glemme de dårlige oplevelser.

Psssst….I øjeblikket har Smashbox Danmark en konkurrence kørende på deres Facebook profil…

 

5 kommentarer

  • Christina F.

    Det er virkelig et lækkert look til dig! Jeg kom udelukkende herind (fra facebook) for at se detaljerne omkring læberne! 😝 Det kan godt være svært at finde den perfekte HG nude læbestift – mine er Touché og Modesty (MAC), men jeg skal da ned og kigge på Clarins! 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christina
      Det er afgjort ikke nogen nem kunst at finde den perfekte nude. Det er ret sjældent, jeg går efter nude læber, og så har jeg næsten altid nogle nye, jeg skal teste :-D
      Tak fordi du kiggede ind forbid :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Kære pudderdåserne
    Jeg spekulerede på om i ved noget om diverse kosttilskud og deres effekt på huden, Fx fiskeolie og Imedeen? Er der noget om snakken?
    Kh Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Christine
      Generelt er der rigtig langt fra hvad vi spiser til huden. Det er faktisk ikke sådan at vores hud afspejler vores kost. Der er enkelte gode råd – for eksempel at undgå fedtfattige mælkeprodukter når man har bumser. Eller at zink og probiotika kan have en effekt på akne. Men ellers mangler jeg overbevisende studier.

      Fiskeolie er sundt – fisk er endnu sundere ;)

      Imedeen ved jeg meget lidt om. Generelt er jeg selv temmelig afholdende fra at tage kosttilskud. Hvis de har en virkning kan de også have bivirkninger. Især hvis man som jeg tager fast medicin.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hej Katja

    Tak for svar, det var meget informativt;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Feelunique