Fredagsfavorit: Organic Circle flydende håndsæbe fra Rema 1000

Når man er plaget af tørre hænder, skyldes det som regel en eller flere af følgende årsager:
- Hyppig håndvask eller anden kontakt med vand
- Udtørrende håndsæbe
- Håndsprit
- Frost på hænderne
Fede håndcremer hjælper, men ikke lige så meget, som hvis man får fjernet den udtørrende faktor.
Langt hovedparten af alle flydende håndsæber er baseret på det vaskeaktive stof sodium laureth sulfat. Det er billigt, det skummer, og det er helt fint. Men sodium laureth sulfat kan bidrage til problemet, hvis man har tør hud.
At skifte Neutrals flydende håndsæbe ud med milde håndsæber uden laureth sulfat har gjort en kæmpe forskel for ikke bare mine egne tørre hænder, men også resten af familien herhjemme. Især min mands tørre cyklist-hænder kan mærke forskellen.
Sodium coco-sulfat
Indtil vi flyttede til Farum og fik en Rema 1000 som nærmeste nabo, brugte jeg dyrere løsninger som for eksempel Purely Professionals. Men med en stor børnefamilies forbrug af håndsæbe, er jeg ekstra glad for at have opdaget den fantastiske billig mulighed i Rema 1000: Organic Circle flydende håndsæbe.
Organic Circle er baseret på sodium coco sulfat, som er en mildere sulfat end laureth sulfat.
Jeg har skrevet om den før, og jeg bruger helst ikke andet. Det er der især ikke nogen grund til, når en halv liter koster cirka 30 kroner. Og så oven i købet i mit nærmeste supermarked. Hvor heldig har man lov at være?
Det er efterhånden blevet en vane at tjekke for mulige håndsæber i butikker, jeg kommer forbi. Men jeg har endnu ikke fundet noget hverken bedre eller billigere alternativ.
Kæmper du også med tørre hænder nu, så prøv at skifte din håndsæbe ud. Bare fordi et produkt som for eksempel Neutrals håndsæbe har alle de rigtige mærker, så kan den sagtens være udtørrende. Sodium laureth sulfat er i stort set samtlige produkter, er hverken allergent, miljø- eller sundhedsskadeligt. Men det kan altså være en idé at prøve uden, HVIS man har tør hud. Hvis du har meget store problemer med hænderne, så er dette også en mulighed,
Organic Circles håndsæbe er også både allergimærket, miljømærket og dertil mærket med ecocert. Den skummer en smule mindre end de fleste traditionelle flydende sæber. Det er prisen man betaler for de mildere vaskeaktive stoffer. Men skummet har ikke noget med effekt at gøre, selvom man godt kan forledes til at tro det.
Her kan du købe det
Jeg glemmer altid den præcise pris, men det er i omegnen af 30 kroner for 500 ml. flydende håndsæbe fra Organic Circle. Og det er altså i Rema 1000, du kan købe den.
PS. Og husk nu at få vanter på! Det er rigtig vigtigt nu, hvor det kolde vejr for alvor er på vej. Kulde er rigtig slemt for tørre hænder.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Jeg har brugt den siden i skrev om den første gang. Elsker den og har også en flaske til at stå i badet. Den bliver brugt både til krop, ansigt og hænder