Dåseposten: Hudpleje til teenager med let irriteret kombineret hud

24.06.15

Hej Katja

Jeg er en pige på 15 år, som leder efter hudprodukter til min kombinations og let irriterende hud. De produkter, jeg leder efter er en moisturizer, kemisk exfoliering og en ekstra stærk moisturizer til vinteren, hvor min hud især bliver irriteret og tør.
Som jeg har skrevet, så har jeg kombinations hud i det, at jeg har en fedtet t-zone og resten af mit ansigt er tør, samt mine kinder let bliver røde og irriteret. Jeg har læst meget på jeres blog om b.la. syrer til eksfoliering og om solcreme, men jeg synes stadig, at det er svært at finde rundt i det hav af produkter, der findes ude på markedet.

Derfor vil jeg høre om du kan hjælpe med en god anbefaling til min hudtype som samtidig holder bumserne nede. Prisen må gerne være til at betale sig fra.

Det skal også lige siges at jeg indtil videre har brugt matas ansigtvask til uren hud som gjorde mig rød som en tomat og febervarm, moisturizer til uren hud og dagcreme til normal/kombineret hud. Solcremen arbejder jeg på…

Jeg håber på, at du kan hjælpe mig.

Hilsen Anne Katrine

Kære Anne Katrine

Først og fremmest tænker jeg på, at din hud egentlig lyder som en enormt gennemsnitlig hud. Hvor mange af os har ikke netop det – en let irriteret kombineret hud? Fedtet i T-zonen og tørre kinder og med tendens til irritation, hvis den får de forkerte produkter. Jeg har i hvert fald, og jeg er over dobbelt så gammel som dig.

Til den slags hud er det nemlig en rigtig god idé med en kemisk eksfoliering suppleret med en fugtighedscreme de steder, der er brug for det.

Kemisk eksfoliering med salicylsyre er guld værd til sådan en hud. Den eksfolierer porene, mindsker tilstoppede porer og hudorme, virker både antiinflammatorisk og er god til både sart hud og til urenheder.

Jeg ville ønske, at jeg kunne anbefale dig en meget lang liste af gode produkter med salicylsyre på det danske marked. Men det kan jeg ikke, for de findes ikke. Det var derfor, vi lavede vores egen T-zone peeling, fordi den manglede i de danske butikker.

Fra udlandet kan du købe fra Paula’s Choice med enten 1 eller 2 % salicylsyre.

Herhjemme er den mest kendte serie med salicylsyre Cliniques clarifying tonic. Dem anbefaler vi generelt ikke af to årsager. For det første indeholder den kun 0,5 % salicylsyre, for det andet indeholder hovedparten af produkterne store mængder alkohol, hvilket vil forværre din tørre hud. Den eneste brugbare er den helt milde.

Når det kommer til ansigtsrens, så gælder “less is more”. Vask din hud med et mildt sulfatfrit renseprodukt, og undgå gerne at bruge vand i ansigtet flere gange dagligt. Det er der bestemt ingen grund til.

Mange svære tilfælde af kombineret hud skyldes faktisk overdreven ansigtsvask, der udtørrer mere end den gavner. Vi har altså ikke så beskidt hud, som vi går og tror.

Akne, bumser og hudorme har heller intet med “uren hud” og kan ikke vaskes af.

Så altså:

1. Rens din hud meget blidt og så lidt som muligt
2. Brug et af de ovennævnte produkter med 2 % salicylsyre

Mærk derefter på din hud. Føles den tør? Og hvor? De fedtede hudpartier vil ikke nødvendigvis have brug for mere creme. Men dine tørre kinder vil nok gerne. Og hvilken skal du så bruge?

Altså helt ærligt, på en 15-årigs hud kan det sgu være ret lige meget. Salicylsyren har vi nu på plads, det er den, der kan gøre noget ved dine hudproblemer. Cremen skal nu bare forhindre de tørre partier. Og det kan enhver god creme.

Så mit råd til dig er at bruge dine penge på et meget mildt (og billigt!) renseprodukt. Det kan være stort set hvad som helst, bare det ikke føles udtørrende på huden (det er en god idé at undgå dem der sælges til uren hud). Og så selvfølgelig på et godt salicylsyreprodukt. Og så er jeg ret sikker på, at du selv eller dine forældre har en brugbar creme stående derhjemme i forvejen. Bare husk kun at bruge den der, hvor du har tør hud. Hvis ikke så skriv igen, så skal jeg gerne hjælpe med at finde den rette.

Kh. Katja

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Dorte

Både dermalogica, clearasil, manhattan clearface, garnier og avene laver da udmærkede produkter med salicylsyre. Kan de ikke bruges?

Katja Moikjær

Avene har mig bekendt ikke noget produkt på det danske marked med salicylsyre længere, efter Cleanance K udgik? Hvilket produkt tænker du på?
Et godt produkt med salicylsyre er i min optik et produkt, der bliver siddende på huden (ikke en wash), med 1-2 % og en effektiv ph-værdi på maks. 3,5 og uden alkohol i store mængder, som udtørrer huden.
Dermalogica Overnight Clearing Gel kommer tættest på, men ph-værdien er 4 og er desværre lige høj nok til at give en effektiv eksfoliering.
Jeg er nødt til at tage forbehold for, at der jo hele tiden sker ændringer i produktsortimentet, så der kan være kommet gode produkter til, som jeg ikke kender til, men indtil videre har jeg desværre ikke set et.

Melanie

Salicsyre er virkelig det bedste, ingen tvivl om det. Jeg vil dog anbefale Stridex fra iherb.com, som jeg har gode oplevelser med og bruger dagligt, eller COSRX AHA 7 Whitehead Power Liquid som har fået virkelig gode anmeldelser, læs evt her: http://fiftyshadesofsnail.com/2015/04/29/review-cosrx-aha-7-whitehead-power-liquid/

Katja Moikjær

Hvordan køber du Stridex fra iherb.com? Kommer der ikke told/moms på?

Melanie

Jeg køber noget fra iherb.com hver måned, men holder mig altid til køb på 80 kr. og Stridex koster vistnok mellem 25-40 kr. alt efter mængde. Det er billigt nok ihvertfald. Og de har mange andre billige ting ting, det er værd at kigge på

Katrine

Jeg oplever det PRÆCIST samme med min hud også.Har rigtig god erfaring med Paulas choice- syren og rudolph cares facemist. Den er lidt dyr, men synes virkelig den er god til at holde den fedtede T-zone i skak.

Anne katrine

Dejligt at få svar på sine spørgsmål! Jeg håber virkeiug at det kan hjælpe andre, da jeg selv i ventetiden fandt dn løsning og fik researched ingredienser osv. Og jeg anbefalder klart en BHA (bruger selv paula’s choice 2% salicylic acid) det var et mirakel for min teenage hud som ellers allerede var fin nok! Og solcremem fik jeg også styr på solcremen (PC skin recovery spf 30) selcom det er en dyr sag 60 ml for ca. 28€, men det var det der virkede bedst da jeg fik samples sendt hjem 🙂 jeg synes virkeligt at det er svært at fine gode uperfumeret dagcreme på det danske marked, med så fin en tekstur!
Har også et lille spørgsmål: I anbefalder at man ikke bruger en BHA og AHA på samme tid, men paula’s choice sigerselv at det ikke skulle være noget problem, så er lidt konfliktet da jeg går og overvejer at købe en AHA til athjælpe med min huds tekstur, men jeg bruger BHA hver dag, kan jeg stadig godt bruge en AHA?

Katja Moikjær

Det er jo ikke fordi man ikke må. Men jeg ser bare absolut ingen grund til det. Nogen enkelte har en særlig gavn af det og fred være med det.
(I øvrigt plejede hun også at mene det samme som jeg, så der har hun altså skiftet holdning. Jeg ved ikke hvorfor?)
Jeg tænker at du nok får bedre svar på dit spørgsmål her: https://www.youtube.com/watch?v=kwjo79xrc8w

Kat

Jeg elsker jeres t zone peeling!! Bare lige en anbefaling herfra!! Den har gjort underværker!!! Min næse er pæn og fin igen!! Så tak!!

Katja Moikjær

Tusind tak 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *