Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 12. december

12.12.14
Too Faced Everything Nice

Too Faced Everything Nice

Nu bliver jeg altså nødt til at sige det… TAK til alle jer, der gider læse reglerne og som følger dem. Det er mere værdsat end I aner! Det er vidunderligt at kunne give lidt igen en gang imellem, så jeg håber, at de fine gaver, som jeg har valgt falder i smag…

Nu er det snart weekend
Nå… egentlig er det en rigtig dejlig fredag! Og min liv er generelt for kort til sure opstød!
I dag skal jeg til et virkelig spændende møde, og så skal jeg til gløgg hos Bloggers Delight i aften. For snart mange år siden fik jeg et ry i en af BD grupperne på facebook, om at jeg danser på bordene… Bevares… det var en noget løssluppen fest og NEJ, det er jeg stadig ikke for gammel til! Så det bliver med garanti sjovt med gløgg!
Det har jeg dog aldrig tvivlet på, især fordi for en uges tid siden sad Daniel, Frederikke og jeg med en lille is og skiftevis hostede og vrælede af grin. Det var ualmindelig befriende <3 og MEGET hyggeligt!
Det er også derfor, at jeg allerede nu har fundet dagens præmie frem, for jeg ved ikke helt, hvornår jeg har tid til at få skrevet hverken i dag eller i morgen. Derfor er det tidligt, at præmien kommer på i dag og først sent i morgen når vinderne (både fra den 11., og den 12. december) bliver offentliggjort.

Endnu en favorit
Der er selvfølgelig mange meninger om, hvilken makeup der er pænest, men jeg havde temmelig svært ved at holde min begejstring tilbage, da jeg blev præsenteret for Too Faced Everything Nice paletten. Det er en helt sindssygt lækker og meget gennemført palette, med gode og anvendelige farver, lidt spræl og selvfølgelig i rigtig god kvalitet. Min glæde over at se Too Faced på det danske marked igen er STOR! Og jeg kan se, at der er sket en del siden sidst, så det gælder bare om at få sagt ordentligt velkommen!
Too Faced Everything Nice er virkelig fuldendt, der er tre pensler, som faktisk er glimrende, to blushes, en bronzer, en highlighter,  tyve øjenskygger og en mascara i prøvestørrelse. Med andre ord er det præcis som Too faced siger: Everything Nice! For det ikke skal være løgn, er der også en hot pink taske med glimmer på og en guide til flere lækre looks…

Præmien
I går fnisede jeg sådan over nogle af kommentarerne… særlig alt det man egentlig gør for at glæde svigermor, falsk hensyn siger jeg bare… Tak for grin! Især over Matas citron striber… ja og alle de andre! Vi har jo alle været der, gjort eller sagt noget, bare fordi det var forventet af os. Derfor skal du i dag dele den sjoveste julegaveoplevelse i kommentarfeltet herunder…  Præmien er mega nice… nærmere bestemt Everything Nice! Altså Too Faced Everything Nice: Et styks fin palette fra Too Faced og et styks af min yndlings primer (som dog ikke er med på billedet her), som du kan læse utallige rosende ord om her på bloggen! Det er naturligvis Shadow Insurance også fra Too Faced. Tiden er løbet fra mig, og jeg skal løbe ud af døren, men jeg har taget masser af billeder af paletten, som jeg lægger på i morgen!

Vinderen af Avéne XeroCalm serie
Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på et lod i dagens lodtrækning. Torsdagens vinder blev fundet på Random.org, og det er nummer 58 (fraregnet dobbelt kommentarer og mine egne kommentarer), så er det Baysen (11. december 2014 kl. 23:28):

Jeg har ofte brugt produkter, bare fordi jeg ikke havde råd til andet, eller bare fordi jeg burde bruge dem op. Ligemeget hvor utilfreds jeg har været.
Det gør jeg ikke længere. Nu sørger jeg for at få prøver med hjem, så jeg har mærket produktet på huden, sådan helt rigtigt, inden jeg åbner eller køber.

Hjerteligt tillykke med præmien Baysen, jeg skriver til dig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
233 kommentarer
Anne-Li

Min mest mærkværdige julegave nogensinde må være en gave, jeg for mange år siden fik af min mormor. Jeg var i en goth/emo-fase, hvor alt skulle være sort – tøj, hår, makeup – alt!
Da jeg så åbner gaven fra min mormor, kan jeg se, at hun virkelig har forsøgt. Der ligger et par stribede knæstrømper i sort og.. lyserød. Der var ikke byttemærke på, og jeg kunne se, hun virkelig havde lagt kræfter i at finde en god gave, så jeg flåede dem op, hev dem på og hvinede “Tusind tak” – og det var det hele værd at bruge juleaften i stribede knæstrømper, når hun blev så glad for, at hun havde ramt plet!
Jeg har desuden ledt overalt på nettet efter den palette – men uden held. Den var jo udsolgt, før man kunne nå at skrive www.

Jeanette From

Min oplevelse må være tilbage fra dengang hvor musik blev afspillet på et anlæg. Jeg havde ønsket mig flere CD’er i julegave, men juleaften pakker jeg først en Dido CD op, der efter en anden. Efter nummer to sidder min mor og onkel og ved at de begge havde købt Dido, men deres pakker var ikke kommet frem endnu. Da aftenen var omme havde jeg fået fem CD’er med Dido, og det selvom der var fire eller fem forskellige CD’er på ønskesedlen det år. Men det gjorde da musikvalget dagen efter ment. 🙂

Sasha KJ

Min sjoveste julegaveoplevelse må klart være dengang vi var til stor familie juleaften hos min moster og onkel. Vi skulle lege pakkeleg, og alle havde fået besked på at købe en lille sjov og hyggelig ting som både børn og voksne ville kunne bruge. Min farmor havde vist overhørt det med at gaverne skulle være børnevenlige, så da jeg vandt hendes pakke og fik den pakket ud, viste det sig at være en tændstiksformet lighter som man bruger til at få gang i en brændeovn. Ikke just noget for små børn, men det var nu alligevel meget sjovt! Min farmor lever desværre ikke mere, men det er altid rart og hyggeligt at mindes hende ved juletid 🙂

Maria Pedersen

Min sjoveste julegaveoplevelse er fra et år, hvor jeg fik en gave, der i indpakket stand lignede en smykkeæske. Den var fra min daværende kæreste, og vi skulle holde jul hos hver vores familie. Da juleaften kom, og jeg åbnede hans gave, fandt jeg til min store overraskelse to skruer i æsken. Jeg tror, jeg så ret sjov ud i ansigtet, fordi jeg var overbevist om, at det var et par øreringe. Mine forældre kiggede på mig og spurgte meget interesseret til, hvad jeg dog havde fået. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var et stort spørgsmålstegn. Da vi havde siddet lidt, og de kunne se, at jeg var helt forvirret og en anelse skuffet over denne her fup-gave, gik min far ud af stuen, og ind kom han med en endnu større pakke, og et “den her hører vist til”. Inde i den store pakke var et billede, som min ekskæreste og jeg havde kigget på flere gange i et lokalt galleri, men som vi begge syntes, var for dyrt til vores pengepunge. Det havde han så købt til mig, og i smug fået min far til at gemme det og holde det skjult for mig. I dag er vi ikke kærester mere, men jeg har stadig billedet og er stadig lige vild med det 🙂

Anna G

Jeg fik engang to bluser af min fætter og kusine – det var de grimmeste jeg nogensinde har set. Der var f.eks. en med ét strikket ærme, det andet var batik-farvet, så var der hæklede blomster på og alt muligt. Jeg var virkelig glad for, at jeg ikke holdt juleaften sammen med dem, for det var virkelig svært at holde masken og se glad ud 😀

Sara

Min far er typen, der aldrig ønsker sig noget. For nogle år siden havde han givet udtryk for, at han fortrak Heinz ketchup fremfor Beauvais, hvor sidstnævnte var fast inventar hos mine forældre. Derfor var den største pakke under træet det år en kæmpe pakke på 1×1, som alle var spændte på, hvad indeholdte. Pakken indeholdte 10 heinz ketchups, som udløste en masse grin og som vi stadig griner af i dag. Ketchup er nærmest religion i min familie.

Susanne Dall Jensen

Da jeg var i starten af 20’erne arbejdede jeg i en butik.
Alle os ansatte var inviteret hjem til chefen til julefrokost, hvor vi også skulle ha vores julegave.
En kæmpe kasse til hver, man når jo helt at blive helt glad 🙂
Indtil pakken bliver åbnet. En kæmpe dampkoger hopper frem fra kassen!
På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad jeg lige skulle bruge den til, og den fyldte jo det halve af min dengang 1-værelses lejlighed!
Det var svært at finde en grimasse som kunne passe 😉

Katrine K

Jeg ved ikke om jeg rigtigt har nogle sjove juleoplevelser – det plejer at være meget det samme fra år til år andet end gaverne – og det er som regel noget de forskellige har ønsket sig 🙂
Det skulle da lige være især vores ansigtsudtryk da min datter var ca ½ år og min lillebror kom med en gave til hende – et giraftøjdyr der var over 1 meter højt!! 🙂

Mette Glerup Kristensen

Min sjoveste julegaveoplevelse er engang hvor alle i familien havde rottet sig sammen mod min mor og gav hende ene værktøj og skruer.. Kun fordi hun er så hys med de gaver hun får og altid har urealistiske ønsker! Det var en opvågning for hende! 🙂
Næste dag fik hun så hendes rigtige gaver 😀

Helle R

Min kæreste fik for er par år siden en tandudrivning af sine forældre. Han blev faktisk glad, for visdomstanden drillede, og han havde ikke selv råd, men altså…

Din kommentar