Ny vs. gammel version: Too Faced Shadow Insurance er blevet reformuleret

Too Faced Shadow Insurance
04.10.23
Too Faced Shadow Insurance

Too Faced Shadow InsuranceMan tager et højt elsket uparfumeret og helt genialt produkt, omformulerer det, så effekten bliver en lille smule mere gennemsnitlig, giver det en irriterende emballage og tilsætter parfume. Hvad får man så?

Sure kundeanmeldelser. Og en træt pudderdåse.

Too Faced Shadow Insurance er ikke mere. Den øjenskyggeprimer, som vi har brugt og elsket, siden før Pudderdåserne overhovedet eksisterede. Den nye version er en lidt dårligere og meget mere parfumeret version af den gamle, og nej, mine øjne er ikke fans.

Den nye emballage kunne jeg nok tilgive dem. Den er virkelig upraktisk og tjener ingen funktion. Når man kun skal bruge, hvad der svarer til et knappenålshoved produkt, så giver det slet ingen mening med en fedtet stor lipgloss-type applikator, der har mindst ti gange så meget produkt på. Men havde den indeholdt den gamle formel på Too Faced Shadow Insurance, så havde jeg været ligeglad.

Parfumeret og mindre effektiv

Desværre indeholder den en reformuleret variant tilsat både parfume og en meget længere ingrediensliste, hvilket er et virkeligt ringe bytte. For det første er virker den ikke bedre til at holde på min øjenmakeup, endda tværtimod. For det andet irriterer den mine øjne.

Jeg kan tale henført længe om, hvordan den gamle Too Faced Shadow Insurance altid holdt min øjenmakeup på plads uanset, hvad jeg udsatte den for. Om hvordan den aldrig irriterede mine øjne det mindste, selvom jeg på grund af sygdom har verdens tørreste og mest sarte øjne. Tværtimod hjalp den med at sikre, at min øjenmakeup blev på plads og ikke gled ned i mine øjne, hvor den kunne genere.

Gode alternativer fra MAC og Urban Decay

Men det nytter jo ikke at dvæle ved fortidens glade minder. Lad os i stedet se på, hvem der i stedet kan levere en effektiv og uparfumeret øjenskyggeprimer. Og det kan MAC og Urban Decay.

Jeg har aldrig været på Urban Decay Primer Potion holdet, men har i stedet foretrukket Too Faced Shadow Insurance, fordi jeg synes, den holdt lige det bedre. Men jeg vil gerne her fremhæve Primer Potion, fordi det er en virkelig god øjenskyggeprimer – og den holder altså stadig.

Lad dig ikke narre af, at Urban Decay ikke er på det danske marked længere. Primer Potion har så mange trofaste fans, at netop den kan du stadig købe.

Jeg selv kommer til at bruge MAC Prep+Prime 24-Hour Extend Eye Base fremover, som jeg har været glad for længe. Når man først mærker den, føles den fedtet på den silikoneagtige måde, men den tørrer lynhurtigt ind til en holdbar overflade, der sikrer din øjenmakeup i en grad, som svarer til den gamle Too Faced Shadow Insurance.

Men MAC’s er stort set magen til Smashbox’s gamle og meget populære. Den har de så også reformuleret (læg mærke til de vrede kunde-kommentarer her), så nu gå jeg rundt i en grundangst for, om der skulle være ændringer på vej her også… Med mit held er der sikkert det… Måske jeg skal hamstre?

Jeg håber I vil dele ud af jeres erfaringer med øjenprimere – både disse og andre mærker i kommentarerne.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)

MAC Prep+Prime 24-Hour Extend Eye Base kan du købe i Magasin*, Matas* og på MACs webshop. Der er tilbud lige nu på Nicehair*.

Urban Decay Primer Potion kan du kun købe online. Blandt andet hos Magasin*,  på Lookfantastic* og Matas.dk*

Too Faced Shadow Insurance kan du købe hos Sephora* der selvfølgelig også har Primer Potion*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Lene

Den fra Nilens Jord er i min erfaring effektiv, let, tørrer hurtigt op.

Helene Randløv

Hej Lene
Hvad hedder den helt præcis? Den skal vi da prøve!

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *