Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 12. december

12.12.14
Too Faced Everything Nice

Too Faced Everything Nice

Nu bliver jeg altså nødt til at sige det… TAK til alle jer, der gider læse reglerne og som følger dem. Det er mere værdsat end I aner! Det er vidunderligt at kunne give lidt igen en gang imellem, så jeg håber, at de fine gaver, som jeg har valgt falder i smag…

Nu er det snart weekend
Nå… egentlig er det en rigtig dejlig fredag! Og min liv er generelt for kort til sure opstød!
I dag skal jeg til et virkelig spændende møde, og så skal jeg til gløgg hos Bloggers Delight i aften. For snart mange år siden fik jeg et ry i en af BD grupperne på facebook, om at jeg danser på bordene… Bevares… det var en noget løssluppen fest og NEJ, det er jeg stadig ikke for gammel til! Så det bliver med garanti sjovt med gløgg!
Det har jeg dog aldrig tvivlet på, især fordi for en uges tid siden sad Daniel, Frederikke og jeg med en lille is og skiftevis hostede og vrælede af grin. Det var ualmindelig befriende <3 og MEGET hyggeligt!
Det er også derfor, at jeg allerede nu har fundet dagens præmie frem, for jeg ved ikke helt, hvornår jeg har tid til at få skrevet hverken i dag eller i morgen. Derfor er det tidligt, at præmien kommer på i dag og først sent i morgen når vinderne (både fra den 11., og den 12. december) bliver offentliggjort.

Endnu en favorit
Der er selvfølgelig mange meninger om, hvilken makeup der er pænest, men jeg havde temmelig svært ved at holde min begejstring tilbage, da jeg blev præsenteret for Too Faced Everything Nice paletten. Det er en helt sindssygt lækker og meget gennemført palette, med gode og anvendelige farver, lidt spræl og selvfølgelig i rigtig god kvalitet. Min glæde over at se Too Faced på det danske marked igen er STOR! Og jeg kan se, at der er sket en del siden sidst, så det gælder bare om at få sagt ordentligt velkommen!
Too Faced Everything Nice er virkelig fuldendt, der er tre pensler, som faktisk er glimrende, to blushes, en bronzer, en highlighter,  tyve øjenskygger og en mascara i prøvestørrelse. Med andre ord er det præcis som Too faced siger: Everything Nice! For det ikke skal være løgn, er der også en hot pink taske med glimmer på og en guide til flere lækre looks…

Præmien
I går fnisede jeg sådan over nogle af kommentarerne… særlig alt det man egentlig gør for at glæde svigermor, falsk hensyn siger jeg bare… Tak for grin! Især over Matas citron striber… ja og alle de andre! Vi har jo alle været der, gjort eller sagt noget, bare fordi det var forventet af os. Derfor skal du i dag dele den sjoveste julegaveoplevelse i kommentarfeltet herunder…  Præmien er mega nice… nærmere bestemt Everything Nice! Altså Too Faced Everything Nice: Et styks fin palette fra Too Faced og et styks af min yndlings primer (som dog ikke er med på billedet her), som du kan læse utallige rosende ord om her på bloggen! Det er naturligvis Shadow Insurance også fra Too Faced. Tiden er løbet fra mig, og jeg skal løbe ud af døren, men jeg har taget masser af billeder af paletten, som jeg lægger på i morgen!

Vinderen af Avéne XeroCalm serie
Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på et lod i dagens lodtrækning. Torsdagens vinder blev fundet på Random.org, og det er nummer 58 (fraregnet dobbelt kommentarer og mine egne kommentarer), så er det Baysen (11. december 2014 kl. 23:28):

Jeg har ofte brugt produkter, bare fordi jeg ikke havde råd til andet, eller bare fordi jeg burde bruge dem op. Ligemeget hvor utilfreds jeg har været.
Det gør jeg ikke længere. Nu sørger jeg for at få prøver med hjem, så jeg har mærket produktet på huden, sådan helt rigtigt, inden jeg åbner eller køber.

Hjerteligt tillykke med præmien Baysen, jeg skriver til dig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
233 kommentarer
Cendie Dyekjær-Themsen

Den sjoveste gave var nok gangstave og skiundertøj fra en gammel faster. Min søster og jeg var 10 og 14 og lurede godt nok på om vores gaver var blevet forbyttet. Men nej, faster havde selv taget “sporten” op og syntes det var meget “hipt”.

Ida V.R.

For snart tre år siden var jeg au pair hos en familie i Paris. Jeg havde købt skandinavisk – inspirerede gaver til de 3 børn, som jeg overrakte dem dagen inden jeg rejste hjem på juleferie. Det hele blev dog lidt akavet, da de ikke havde nogle gave til mig…. Når jeg ser tilbage på det i dag, synes jeg det er sjovt, og siger ret meget om, hvordan det var at være hos dem. 😉

Jette Stein

Min sjoveste og bedste julegave var da min kære mand i julen 2008 forærede mig en meget tung aflang pakke. Spændt pakkede jeg op mens alle så til og pakken indeholdt en pakke sømpatroner til en sømpistol. Vi havde på daværende tidspunkt været kærester i et par år og man skulle jo mene at han derfor burde kende mig bedre. Jeg har nok set meget underlig ud i ansigtet, så lidt utålmodigt spørger han, om jeg ikke skal åbne kassen. Og nede i kassen med søm gemte sig en lille æske og straks jeg åbnede den lille æske, faldt han på knæ foran mig og friede til mig. Se det er et rigtigt juleeventyr.

Tina Junker Davidsen

Mega Racerbane som 30 årig. ! Min x fik en kæmpe pakke af sin Mor. stort var smilet. indtil han pakkede op…en racerbane til små børn…smilet stivnede. den havde været dyr men kunne ikke byttes….men vi endte dog begge to siddende på gulvet resten af juleferien. 😀

Sofie

Jeg får altid nogle lidt sære julegaver af min farmor og har altid fået det. Da jeg var omkring de 13 år fik jeg således et strygejern i julegave af hende. Meget fin og praktisk gave hvis jeg havde været 18 og lige var flyttet hjemmefra, men som 13-årig vidste jeg ærligt talt ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere 😉

Louise friis

Hmmm de særeste gaver kommer nok fra min far. han spørger alrig om ønskeliste, nogle gange rammer han perfekt (han er ret god til at shoppe, bedre end mig og har faktisk ret god stil), men nogle gange misser han og jeg står og skal finde en grimasse der passer 😛 I år har jeg selv sendt ham en ønskeliste, så håber han følger den bare lidt 😀
p.s hvinede et øjeblik, da jeg så denne dags gave, man er vel makeup afhængig og heldigvis alene hjemme!

Louise friis

Når jo og så som 13 årig, fik jeg et billed af min lille kusine, meget småt og det skulle deles med min bror på 8… et var en adventsgave fra min faster g onkel… aldrig har jeg set to børn så skuffet!

Juliane

Den mærkeligste julegave, jeg har modtaget, fik jeg sidste år, da jeg for første gang skulle holde jul hos kærestens familie. Jeg var allerede godt nervøs, da jeg jo ikke kendte deres traditioner så godt. “Heldigvis” kører de din stil, hvor alle pakker deles ud til rette modtager, hvorefter ALLE pakker alt ud på samme tid. Jeg var egentlig lidt trist over, at man ikke pakkede én gave ud af gangen, men da jeg pludselig sad med en hjemmelavet læderhåndtaske belagt med lortebrunt sælskind, var jeg faktisk rigtig glad for, at ingen kiggede på mig! Det var i hvert fald virkelig svært at finde et begejstret ansigtsudtryk frem…

Pia Rasmussen

det sjoveste var helt klart at se svigerfamilien pakke gaver op. Det var min første jul sammen med dem og de er meget (!) direkte når de udtrykker deres mening om egne og andres gaver. Hold nu op hvor vi grinede:-)
Dejlig præmie i øvrigt! Har deres shadow insurance og vil rigtig gerne prøve deres andre sager:-)

Emma Nyboe

Jeg husker tydeligt, da jeg var 12-13 år, gav min onkel mig “Kvinde kend din krop” i julegave – SÅ pinligt, når man er en lettere hysterisk præ-teenager haha ! Men når jeg kigger tilbage, så har den egentlig været meget god at bladre rundt i, hvis der er noget, man har været i tvivl om og ikke haft lyst til at spørge om .. Så tak alligevel onkel 😉

Mette A

Jeg har en fætter, som er 12 år ældre end mig. Han er ikke så god til at huske at købe julegaver, så nogle år har han aldrig haft ingen med, og andre år har han købt nogle ret vilde ting.
Nå, men et år til jul var flere af os ramt at sygdom – heriblandt mig. Jeg lå på sofaen det meste af aftenen og var kun med en enkelte tur rundt om træet. Min bror åbner sin gave fra vores fætter, og han får – hvad der for ligner – en slimfit lilla skjorte (dette var dog flere år før slimfit gjorde sit indtog i herremoden!). Jeg åbner min gave fra fætteren, og der ligger et sæt startkabler! Jeg var omkring 18-19 år på dette tidspunkt og havde ikke kørekort, så jeg tænkte i min sygdomstræthed, at det var en opfordring til at gå i gang med at tage kørekort.
Min kloge og noget mere friske bror havde dog regnet ud, at vores fætter havde byttet om på til-og-fra kortene for at lave lidt sjov med os.
Skal vi bare sige, at der stadig bliver grinet af mig den dag i dag? 😉

Din kommentar