Fredagsfavorit: Pixi Pixiglow Cake i farven PinkChampagne Glow

Fredagsfavorit: PixiGlow Cake
19.08.22
Fredagsfavorit: PixiGlow Cake

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Lad dig ikke snyde af billederne af Pixiglow Cake ¤ i diverse webshops. Det gjorde jeg… Når Pixi taler glow, så mener de åbenbart glimmer. Det, håber jeg dog ikke, gør sig gældende for deres ansigtspleje. Glimmer er ikke dårligt, når man er forberedt. Farverne er heller ikke ret tro mod dem, der er i mit produkt, det er jeg sådan set glad for. Måske lyder det negativt, det er det slet ikke. Det er jo en favorit, jeg taler om, det handler udelukkende om at forventningsafstemme. Så du ikke ender med et produkt, du bare slet ikke ønskede dig.
Pixi er et mærke, jeg har fulgt på sidelinjen i årevis. Trods nysgerrigheden har jeg stadig kun prøvet en toner. Det vil sige indtil nu, hvor jeg blandt andet har fået fingrene i denne her Pixiglow Cake ¤.

Kæleprodukt
Her på bloggen har vi i mange år opereret med begrebet kæleprodukter. Det dækker over produkter, der er limited edition, eller man af den ene eller anden grund ikke nænner at bruge. Da jeg tog billedet til indlægget havde jeg endnu ikke haft penslerne i Pixiglow Cake ¤. Det har jeg nu, men den har ligget her til frit skue og gjort mig glad i en uges tid. I virkeligheden er jeg nok ikke helt målgruppen, da den som sagt indeholder en temmelig stor mængde glimmer. Den er tænkt som en blushpalette, men det er nok kun den lyseste farve, der lander på mine kinder. Anvendelsesmulighederne med Pixiglow Cake ¤ er mange, så den vil alligevel blive flittigt brugt.

Graduerede farver
Siden MAC for en masse år siden lancerede de der smukke blushes med de graduerede farver (billedet er desværre forsvundet fra indlægget, men du kan se det her), har jeg været solgt. Det er sikkert ikke sværere end at presse alle mulige andre farver pudder ned i en form. Udtrykket er bare helt anderledes. Det gør noget for sanseligheden, måske lyder det plat, men det taler til mig. Det er også derfor, at jeg igen og igen bliver draget af denne type produkter. Ligeså snart farverne er smukt tonet ind i hinanden, kribler det i mine fingre. Det er jo altså ikke, fordi jeg ikke selv kan finde ud af at kombinere farver, det er bare så pænt, når nogen har gjort det for mig.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Du kan købe Pixiglow Cake ¤ direkte i Pixis egen webshop, på Lyko og til en uhørt lav pris på LookFantastic*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *