Makeupfavoritter fra Oriflame med rabatkode

Guide til ferie-shopping i Europa

Galeries Lafayette ceiling

Loftet i Galeries Lafayette Haussmann. Foto: Peter Bros Nissen (ham jeg er gift med)

Jeg burde jo nok have skrevet dette indlæg for en måned siden (undskyld!). Men i formiddags spugte pæne Line, hvad hun skulle købe med hjem fra Frankrig. Samtidig er jeg i gang med at finde på, hvad min søster skal købe til mig fra London, og hvad jeg selv skal købe i Tyskland. Så selvom timingen er skæv, så får I nu mine idéer til, hvad man skal købe, når man holder sommerferie i Europa.

Tyskland
Hvis vi starter med vores store nabo mod syd, så er det ikke den bedste skønhedsshoppe-destination efter min mening. Jeg kan kun nævne få tyske mærker, som jeg selv synes er interessant, og det er meget op og ned med, hvad der er penge at spare på.

Nogle ting kan du spare penge på i Tyskland. De franske apoteksmærker som Vichy, La Roche-Posay, Avène osv. er generelt billige her. Tyske mærker som Dr. Hauschka, Weleda og Nivea er også. Jeg selv plejer også at købe blade til Gilette med hjem, der plejer at være en del at spare.

Du kan også købe drugstore mærker som Bourjois og Revlon i Tyskland, som du ellers ikke kan få herhjemme, og Tyskland har også sine egne mærker som for eksempel Essence.

Dyrere internationale mærker som MAC koster mere eller mindre det samme som i Danmark og giver ikke mening at købe i Tyskland.

Og så skal jeg købe en taskefuld Fenjal deodoranter med hjem (kan I huske dem?), men den historie må Helene stå for.

Frankrig
Fransk apoteksshopping er jo efterhånden berømt og behøver ikke nærmere præsentation. Kig efter mærker som:

  • Bioderma
  • Boiron
  • Embryollise
  • Avène
  • A-Derma
  • La Roche-Posay
  • Nuxe
  • Vichy

Alle koster en brøkdel af herhjemme, hvis de overhovedet kan købes her. Klassikerne er Homéoplasmine fra Boiron, makeupfjerner fra Bioderma og Lait-crème concentré fra Embryollise (er det kun mig, der ikke er fan af den sidstnævnte?). Men kig også efter homeopatiske midler fra for eksempel Boiron, der er stort i Frankrig. Homéoplasmine er egentlig et homeopatisk middel. På de fleste franske apoteker kan du også finde Monoï.

Er du i Frankrig, skal du selvfølgelig også i Sephora. Det er oftest mest interessant i større byer. I Frankrig findes Sephora i alle størrelser, også dem der mest minder om en Matas.

Kig også efter dufte, som vi ikke har hjemme: Serge Lutens, Annick Goutal og lignende franske parfumehuse. Husk også at Frankrig er Make Up For Ever’s hjemland.

Det smukkeste sted, jeg kender i verden, at gøre sine indkøb, er i Galeries Lafayette på Haussmann, hvor du har fri udsigt til glasloftet fra 1895.

Jeg selv ønsker mig blot lige nu at prøve Serozinc fra La Roche-Posay, som ikke findes i Danmark…

England
I England skal du drage fordel af, at alting som hovedregel er billigere der. En MAC læbestift koster 15 pund, mens den koster 165 kroner. Det er en prisforskel på cirka 35 kroner, og det svarer nok meget godt til forskellen generelt på engelske og danske priser.

Samtidig har England en masse mærker, som vi ikke har herhjemme. For eksempel Urban Decay, Illamasqua mm. Listen over mærker, vi ikke har i Danmark, bliver heldigvis kortere og kortere, men det er stadigvæk kun i København, vi kan købe NARS og Benefit for eksempel.

Selvom du kommer fra København og er vant til at købe ovenstående mærker, så kan du udnytte et besøg i London til at opleve dem i deres egne freestanding butikker. For eksempel har Benefit egen butik i London.

Kig efter luksusmærker som Tom Ford Beauty og Burberry Beauty, som vi ikke kan få herhjemme. Og sørg for at gå i Selfridges skønhedsafdeling, hvis du er i London.

Man skal selvfølgelig også i Boots i England, som svarer til Matas, men Boots-butikkerne varierer også meget i størrelse. Jeg selv ville købe tørshampoo i sindsyge mængder og Lanolips, som jeg brænder efter at prøve. På min ønskeseddel fra England står også Seams håndcremen, som jeg på forhånd er sikker på, at jeg vil hade, men som har en sjov historie. Jeg tror desværre kun, den kan købes online.

Sydeuropa
Jeg vil med meget let hånd gå henover Spanien, Grækenland, Italien og lignende typiske feriedestinationer. Dels fordi det ikke er steder, hvor jeg normalt ville gå amok i shopping af skønhedsprodukter. Dels fordi jeg ikke har den store erfaring med det.

Bortset fra at jeg på et italiensk apotek sidste år faktisk fandt en del produkter, som jeg ellers ikke kunne finde hjemme. Og de solgte La Roche-Posay i det lokale italienske supermarked.

Lufthavnene
Kastrup er min yndlingslufthavn i verden, og jeg ville med få undtagelser vælge at shoppe her, hvis jeg skulle vælge en lufthavn at gøre det i. Priserne ligger her minimum 20 procent under priserne i Danmark, og der er et rigtig godt udvalg. Hvis du skal flyve fra Heathrow, kan det godt betale sig at købe ind her. Priserne er endnu lavere end i selve London. Men udvalget kommer meget an på, hvilken Terminal du skal flyve fra.

Lufthavne i resten af Europa er ofte en trist oplevelse, når det kommer til shopping. Hvis du forventer lækker shopping i de franske lufthavne for eksempel, så bliver du oftest fælt skuffet.

Men Europa består jo af mange flere lande – så supplér med jeres bedste råd, jeg har kun været et fåtal af stederne.

Hvis du ikke skal rejse nogle steder, kan du finde webbutikker til det meste her.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

38 kommentarer

  • Maria D

    Da vi var på Sicilien for 2 år siden fandt vi en Sephora, her var priserne noget lavere end i Danmark. I Grækenland kan jeg anbefale at købe aloe vera gel og så har de mange lækre creme med olivenolie i, som de jo dyrker i stor stil dernede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Tyskland = Frottee tørshampoo!!!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Grækenland – Korres er mere end billigt :)
    F.eks. koster en bodyshampoo 95,- i Matas – jeg købte 2 stk. for 35,-
    Desuden kan man få vildt mange andre ting i mærket, som IKKE fås herhjemme – bla hele deres make-up serie.
    Købte 14 bodyshampoo’er, 3 læbestifter, 1 rouge, 1 håndcreme, 2 ansigtsvask og en lille pakke med en læbepomade, en bodyshampoo’er og en bodybutter.
    Men nu er jeg så også tosset med mærket :)
    Det købes på deres apoteker, som er som i Frankrig, en god blanding af vores apotek og Matas :)
    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Åh, det er rigtigt. Elsker Korres’ makeup, som er umulig at få fat i her. Er ikke tosset med deres hudpleje, men de laver det bedste makeup. Deres blushes er to die for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria D

      Jeg skal til Grækenland om 1 måned, men det er en lille ferieø. Tror I også man kan få Korres der?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Det varierede meget fra apotek til apotek, hvor stort udvalget var. Men der var noget i samtlige, jeg var inde i. Det var på Kreta. Jeg tror jeg var inde i ca. 20 forskellige. Mange steder var der pakker med 2 ens produkter for en’s pris.
      Gå efter de grønne kors :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria D

      Ihh hvor spændende. Vi skal til Karpathos en lille ø mellem Kreta og Rhodos, men nu glæder jeg mig da endnu mere

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria D

      Hvis ikke de har det, så har jeg fundet en græsk hjemmeside der sender til Danmark og det er virkelig billige priser. Hvilken blush er det fra Korres, som du synes er god? Er det sticken? Hjemmesiden hedder: http://bestpharmacy.gr/en/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Den har jeg aldrig prøvet. Nu hvor man ikke kan købe det i Danmark mere :( Dem jeg har derhjemme og elsker er de klassiske pudderblush. Natural og pink tror jeg de hedder frit efter hukommelsen.

      Tak for linket. Er der andet, man skal købe?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Lækker hjemmeside, den må jeg kigge nærmere på :)
      Jeg købte en helt alm. blush – powder i peach.
      Karpathos er skøn – var der for en del år siden!
      Kan desuden anbefale showergel, den er drøj i brug og dufter skønt i japaneese rose og i mint tea. Samt rense/vaske produkter i white tea :)
      God tur :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Altså jeg vil bare tilføje at jeg aldrig har set revlon i tyskland og desuden står tyskland heller ikke på listen med lande der sælger revlon inde på deres egen hjemmeside. Desuden er bourjois også rimelig svært at få fat på i tyskland da det ikke forhandles i dm eller rossman hvilke er butikker tilsvarende til matas, men findes kun i en tilsvarende butik i midt og syd tyskland

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak for info Line. Det kan jeg godt se – det er måske netop der, jeg plejer at være? Jeg retter det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvor i Tyskland har du købt bourjois Katja?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Århjamenaltså…. Det var jo et par år siden? Det har jeg da glemt. Men når jeg søger på det, ser det ud som om de ikke er der mere :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uden at have det helt store kendskab til Sydeuropa forestiller jeg mig, at Korres må være billigt/billigere i Grækenland, ligesom Kiko må være det i Italien. Derudover har jeg hørt, at mandelolie skulle være enormt billigt på de kanter.
    Da jeg var i Flensborg tidligere på måneden, købte jeg mig fattig i neglelak og negleprodukter. Der er det værd at holde øje med mærker som Essence, P2, Catrice. Venus barberblade koster det halve i DM. Det gør Aussie i øvrigt også.
    Derudover oplevede jeg bare, at udvalget var så meget større end herhjemme – sådan helt generelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Bioderma og andre franske apoteksmærker kan købes til 3000 forint i Ungarn (ca 70 kroner) det er overalt til ingen penge ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Kære Katja

    Laver I ikke også en sådan guide til USA? Det vil være alletiders :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Problemet er bare, at de to gange, jeg har været i USA, har jeg ikke så meget som købt en læbestift med hjem. Så det jeg ved, er helt teoretisk.

      Men hvis nogen vil sponsorere en shoppetur til USA, så kvitterer jeg gerne med et indlæg :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg var i USA sidste år og var da også inde og kigge lidt i Sephora og andre steder :)

      Der er rigtig mange penge at spare på parfume – specielt hvis du går i parfume discount. Vi var i Vegas i noget outlet center og der fik man 40% rabat på den første, 60% på parfume nr 2 og den sidste gratis el lign – det var ihvertfald helt vildt! Fik 3 store parfumer (bla Burberry The Beat, 100+ ml alle sammen) for omkring 1000 kr.
      Derudover så var jeg i et alm. center ved Albany, hvor jeg fandt Moroccanoil med ca 35-40% rabat ift. herhjemme.

      Inde i Sephora var jeg lidt på udkig efter noget Mac osv, men syns faktisk ikke der var SÅ meget at spare ift. herhjemme – men så igen … det var i NYC og så vidt jeg husker også på Times Square, så jeg gik måske ikke så meget op i det, som man kunne have ønsket ;) hehe. Endvidere fik jeg fat i en mandlig expedient, der vist ikke var til folk, der bare var inde for at ose – han gik ihvertfald med næsen i sky retur efter jeg spurgte efter en pris på en Mac pensel ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fin blog! Tjek min ud på http://www.siljecestmoi.blogspot.dk – omhandler alt fra mode til min hverdag som 15-årig modeinteresseret Københavnerpige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maike

    Hej dåser, interessant indlæg! Jeg kan tilføje Sleek makeup
    i Superdrug i UK. Og i MÅ prøve Catrice læbestifter i Tyskland, kan
    fås fx i DM. De er geniale og koster 30 dkk. I det hele taget er
    udvalget større i drugstore segmentet fx findes der Maybellines Fit
    me produkter eller L’oreal Rouge caresse læbestifter. Dem har jeg i
    øvrigt også spottet på færgen til Helsingør, nu hvor vi snakker om
    rejser ;-) Så er der Artdeco og Tom Ford og Burberry Makeup i
    Douglas i Tyskland.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Fedt! Tusind tak – det er noteret til næste uges shoppetur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Super super guide! Jeg er også tilhænger af, at I laver en til USA/New York. Det ville være rigtig dejligt, for det er virkelig et stort spørgsmål, hvad man skal købe derovre mht. til make-up og hudpleje. Når meget af det er rigtig billigt ift. DK

    Og forresten så er Lait-crème concentré fra Embryollise heller ikke min favorit. Jeg ville ønske jeg kunne lide den, men synes ikke den fugtede min hud, den sad bare ovenpå den – jeg er heller ikke fan, desværre.

    Mvh Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      TAK! Jeg troede det var mig, der var galt på den.

      Jeg er med på en guide til USA. Så skal jeg bare lige have sponsoreret en rejse derover først :P (De par gange jeg har været i USA har der IKKE stået skønhedsshopping på programmet, så det bliver meget meget teoretisk indlæg)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg :D Bliver altid så glad når man kan spare :) Min yndlings er klart de franske apoteker… de kan bare et eller andet med at sælge det hele til det halve ;)
    Hilsen fattig-bloggeren

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak :) og ja de franske apoteker er bare de bedste!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvis man skal til England, så er der rigtig mange penge at spare på parfume i lufthavnen. Kan huske, at jeg for et godt års tid siden købte en Marc Jacobs – Daisy, 125 ml til 450 kr. Den koster i omegnen af 700 kr herhjemme for en 100 ml.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det oplevede jeg også. De har også Chanel Exclusif i Heathrow termninal 3. MAC er også endnu billigere der end i selve London. MEN det kommer helt an på, hvilken lufthavn og hvilken terminal man flyver til, om der er noget, der er værd at købe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Dette her var ude i Stansted – var med Ryanair fra Billund :) Tror ikke de havde Mac derude – kiggede ihvertfald ikke efter det – var mest optaget af parfumerne ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej, det har de vist kun i Terminal 3 i Heathrow.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg er netop hjemvendt fra Grækenland, hvor der faktisk også er del at spare, hvis man besøger ét af deres mange apoteker.

    Jeg har fået fyldt alle mine badeværelseshylder op for mindre end 1000,- og det i mærker som: Vichy, La Roche-Posay, Avéne og Korres.
    Især Korres var vanvittig billigt – gik derfra og følte mig som en tyv! ;)

    Jeg vil også lige sende en varm anbefaling videre til det græske mærke Apivita. Virkelig lækre naturprodukter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette

      Øv, hvis jeg havde hørt at Korres var så godt, så skulle jeg også have haft fat i det – kom hjem fra Grækenland fredag :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Øv! Meget træls!
      Som en anden også nævner, så havde apotekerne de her “2 for 1” pakker, hvor man fik to ens produkter til ingen penge. Købte bl.a. 2 renselotions til 9 euro…
      Det er næsten til grin af det er så billigt.. Eller – det er til grin, at det er så dyrt i DK ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Avene SPF 50+, som er min nye bedste ven, kan købes for ca. 167,90 kr på et apotek i Grækenland. Den står til 190 kr hos eChemist, så jeg fortryder faktisk, at jeg ikke købte den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har været ude og shoppe rundt om i Europa, så de deler ud af deres bedst […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Fed guide.
    Jeg kommer lige fra Frankrig, hvor jeg fik købt lidt forskelligt. Jeg var dog overrasket over, at priserne var så forskellige fra apotek til apotek. Det er man jo ikke vant til herhjemmefra.
    Det var faktisk lidt frustrerende, og jeg endte med slet ikke at få købt alt det planlagte fordi jeg brugte så meget energi på at gå fra apotek til apotek og sammenligne priser og udvalg. Til sidst mistede jeg overblikket (utålmodige børn hjalp så heller ikke :). Makeupfjerneren fra Bioderma fandt jeg f.eks. I alle prislejer fra 8-18 euro for samme størrelse!. Og udvalget var også virkelig varierende.

    Jeg var også i Hamborg og havde glædet mig til at skulle i DM efter bl.a. barbergrej. Men DM var slet ikke at finde i Hamborg. I stedet var en kedelig apotekerkæde at finde over det hele. Kedeligt og dyrt udvalg :(
    Har efterfølgende Googlet mig til, at der findes en enkelt DM i centrum, men den faldt jeg altså ikke over. Jeg troede, at de sad tungt på markedet i hele Tyskland.

    En ting, der dog er billigere at købe i Tyskland er Compeed-plastre. Godt nok ikke direkte et skønhedsprodukt men dog et godt hjælpemiddel :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Selvom den er gammel, så er det da en fantastisk tråd :D .. Rejser til Grækenland i weekenden og skal helt sikkert på skønhedsshopping på apotekerne :D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeupfavoritter fra Oriflame med rabatkode