Tirsdagstip: Sådan undgår du at lipglossen bløder

Læsertest: Før og efter med Vichy Liftactiv Derm Source

Kan I huske vores anmeldelse af Vichy Liftactiv Derm Source? Vichy lancerede i foråret en ny anti-age serie med en helt ny ingrediens, der hedder Rhamnose. Mit budskab dengang var, at ja, der lå meget interessant forskning i L’Oreals materiale, der lå bare ingen forskning, der viste effekten af Rhamnose. L’Oreal har publiceret en masse forskning i hudens funktioner – og ikke forskning i den ingrediens, de nu sælger.

Det er jo ikke det samme, som at den ikke virker. Vi har bare ikke nogen dokumentation for det. Alt hvad vi har, er L’Oreals egne påstande.

Så vi søgte en læser. En læser med rynker, som kunne teste, om Rhamnose levede op til sine påstande.

”Pudderdåserne” efterlyste en testperson med rynker engang i slutningen af september og jeg meldte mig straks. Ikke fordi jeg er voldsomt rynket, min alder taget i betragtning, men 53 års liv giver nu nogle rynker alligevel. Især syntes jeg at min hals var begyndt at have lidt løs hud – sådan a la ”mormorpludder”. Jeg fik tilsendt både en natcreme og en dagcreme af de nye fra Vichy: en ”LiftactivNight” og en ”Liftactiv” dagcreme, begge til tør hud og begge med det nye stof ”Rhamnose”. Jeg var skeptisk, men også med på at prøve, for det kunne jo ikke blive værre med ”mormorpludderet”. Jeg fik min datter til at tage et billede af min hals og mine kragetæer ved øjnene, i modlys – og uf, hvor var ”pludderet” og ”fuglekløerne” tydelige!

Hver morgen og hver aften smurte jeg troligt henholdsvis dagcreme og natcreme på, efter at have overstået mine renserutiner. Jeg ændrede ikke på noget, bortset fra at jeg ikke brugte min sædvanlige dag- og natcreme. Min hud plejer at blive ret tør og irriteret og sart, når det køligere vejr sætter ind i efteråret, men det skete ikke rigtigt denne gang. ”Fint”, tænkte jeg, ”i det mindste er det da en ordentlig creme til min lidt tørre hud”.

Da der var gået en måned, havde jeg jo lovet at tage billeder igen og så sende alle billederne ind til ”Pudderdåserne”. Jeg havde jo stået og kigget i spejlet hver morgen og hver aften, når jeg smurte creme på (og børstede tænder) og syntes ikke rigtig at jeg kunne se en forskel. Men det kunne jeg, da billederne blev taget ?. ”Mormorpludderet” er blevet mindre og fuglekløerne er også mindsket, så jeg vil nu med glæde bruge resten af cremerne. Jeg vil tro at der er til 1 ½ måned i en dåse, så til den pris (ca. 250 kr. for 50 ml) er det da slet ikke så galt endda.”

Vichy Liftactiv Derm Source før og efter

Vi siger mange tak for hjælpen Anne, og tak fordi du ville være vores prøvekanin. Og synes at “slet ikke så galt endda” er jysk sagt af en fynbo i denne sammenhæng :-). Jeg er ret imponeret over resultatet, når jeg ser dine billeder. Dette er meget fine resultater af en anti-age creme efter en måneds brug synes jeg. Bedre får man det ikke uden mere drastiske metoder. Jeg er spændt på, hvad den kommende forskning fra L’Oreal vil vise. De har varslet publicerede studier af Rhamnose i fremtiden.

Her kan du købe det
Vichy Liftactiv Derm Source er på apotekerne nu og koster 225 kroner for dagcremen, som findes til hhv. tør hud og kombineret hud, og 235 kroner for natcremen.

7 kommentarer

  • Anne Schelde

    Ej det var da helt vildt så godt en forholdsvis billig rynkecreme har gjort det!
    Min mor er selv 53 og det ville da være en rigtig god julegave tænker jeg.. Men jeg er studerende og har derfor ikke råd til begge cremer. Min mor ville bare blive sur over at jeg bruger så mange penge på hende :D
    Så derfor vil jeg høre hvad I vil anbefale jeg købte? dag eller natcremen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Der er heller ingen grund til at bruge en forskellige creme om natten vs. om dagen – bortset fra at man skal have solfaktor om dagen, hvilket Derm Source ikke har. Derudover er der 5 % Rhamnose i alle tre Derm Source produkter, så de burde virke ens. Vælg du den, der har den konsistens, du foretrækker til din mors hudtype. Der er to dagcremer – en til tør hud og en til normal hud og så en natcreme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke.V

    Hmmm, jeg synes desværre at lyset snyder gevaldigt så det er svært at se om det er creme eller lys der ændre..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det var mig, der var forsøgspersonen og billederne er taget i dagslys , men jo med 1 måneds mellemrum. Jeg blev nødt til at vente, til vi havde en dag med solskin igen :-).
    Jeg gjorde mig meget umage med at stå med hovedet på samme måde, havde tegnet en prik på dørkarmen, som skulle være i øjenhøjde, for at jeg ikke skulle komme til at løfte hovedet mere anden gang.
    Cremen er jo ikke en mirakelcreme, der totalt fjerner mine rynker og får mig til at se 20 år yngre ud, men den har reduceret mit mormorpludder under hagen og formindsket mine rynker ved øjnene lidt, også selv om jeg kun har brugt cremen 1 måned. Jeg er i hvert fald blevet så positivt overrasket, at jeg har købt et sæt natcreme og dagcreme mere. ( Og Katja: jeg er jyde af fødsel! :-D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Aaaaah, så forstår jeg meget bedre! (jeg er gift med en jyde….)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har aldrig nogensinde troet bare en lille smule på at sådan noget virkede.. Men det gør det sku! :o er imponeret faktisk! Heldigvis er der nogle år til jeg selv skal bruge det, men jeg tror min mor vil få lidt glæde af det :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Sådan undgår du at lipglossen bløder