Anmeldelse: Vichy Neovadiol Post-Menopause

Vichy Neovadiol menopause
23.10.23
Vichy Neovadiol menopause

Vichy Neovadiol menopause

Hvad er forskellen på en god “menopause”-creme og på en god “rynkecreme” eller “antiage-creme”? Jeg ved det ikke. Det er to navne for den samme ting. Overgangsalderen sætter turbo på det tab af blandt andet kollagen, som er skyld i aldring af huden, og som enhver rynkecreme med respekt for sig selv prøver at modvirke. En creme til overgangsalderen skal kunne modvirker dette tab af kollagen og fylde i huden for at give mening – præcis som alle andre gode cremer mod rynker derude kan.

Men hvis denne nye menopause-markedsføring betyder, at vi taler højt om menopause, så er det fint med mig. Men lad nu være med at tro, at du partout skal bruge en særlig type hudpleje på grund af det.

Vichy har gennemgået en stor forandring og har for alvor lanceret nogle effektive hudplejeprodukter med for eksempel den nye Liftactiv Retinol Specialist Serum*. A-vitamin er nok den mest veldokumenterede ingrediens, vi har, til at øge hudens indhold af kollagen og er derfor et must, når vi taler om tab af fylde i huden. Det samme kan man sige om peptider, som du også kan finde ovre i Vichys Liftactiv serie.

Det får du ikke i Neovadiol, der til gengæld indeholder en fin lille række af andre gode ingredienser til huden – uanset alder. Jeg har prøvet to af produkterne:

Neovadiol Meno 5 Bi-Serum

Denne flydende serum er faktisk en meget mild syre-peeling med glykolsyre og en lille smule salicylsyre. Derudover indeholder den niacinamid, C-vitamin og L’Oréals helt egen Pro-Xylane, der er en effektiv fugtbinder til huden. Det er et ingrediens, du finder i mange af L’Oréal-koncernens bedste produkter og med god grund. Den kan bedst sammenlignes med hyaluronsyre, og så alligevel ikke. Den giver mere elasticitet til huden.

Alt i alt er dette en virkelig god serum, der giver en mild peeling til huden, og den vil være særligt god til dig med tør hud og solskader.

Neovadiol Post-Menopause Replenishing Anti-Sagginess Day Cream

Skal vi lige slå en ting fast med syvtommer-søm her. Selvom der er to dagcremer og en natcreme i den nye Neovadiol serie, så er ingen af dem bedre end de andre til hhv. dag eller nat. Der nemlig ingen solfaktor i dem. Og som Vichy ved bedre end nogen, så er det ekstra vigtigt, jo ældre vi bliver, at beskytte os mod solens stråler. Så på med solfaktor i dagtimerne!

Der er to natcreme og tre dagcremer. Jeg prøvet Neovadiol Post-Menopause Repleneshi Anti-Sagginess Day Cream, og den har den mest interessante ingrediensliste.

Den indeholder flere af de samme ingredienser som de øvrige produkter, nemlig Pro-Xylane, niacinamid, adenosine og et ekstrakt af senna (cassia angustifolia), hvis effekt på huden jeg kun kan finde information om fra hjemmesider om ayurveda.

Kombinationen af glycerin, silikone, sheasmør, riskimolie og tidselolie er skøn. Min hud elsker den, og jeg har brugt den med stor fornøjelse.

Adenosine er I begge produkter og relevant at nævne. Det er et naturligt forekommende stof, som L’Oréals eget publicerede studie viser, kan mindske rynker.

Post-menopause creme til en fødedygtig kvinde

Hvorfor valgte jeg så post-menopause versionen, når jeg er 45 og trods alt ikke i nærheden af at være post-menopausal endnu? Der er trods alt to andre dagcremer i serien til peri-menopause hud, hvilket må siges at være lige mig

Fordi den her har en bedre ingrediensliste og er fantastisk til min tørre hud. Den indeholder meget mindre alkohol, er uden farvestoffer, og der er altså ingen særlig grund til at den kun skulle være for kvinder efter menopausen. Og så vælger jeg altså den bedste af dem, uanset hvilken alder eller målgruppe, der står på.

Alle produkter er parfumerede.

Her kan du købe det

Vichy Neovadiol Peri- og Post-Menopause serien består af 7 produkter. Du kan blandet andet købe dem på apoteket og i Matas.

Vichy Neovadiol Meno 5 Bi-Serum koster cirka 389,95 kroner for 30 ml. på blandet andet Matas.dk*, Apo-Pro.dk* og Med24.dk*

Vichy Neovadiol Post-Menopause Dagcreme koster cirka 309,95 kroner for 50 ml. i blandet andet Matas*, Apo-Pro.dk* og Med24.dk*

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Dette indlæg indeholder gratis anmeldereksemplarer

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Pernille Thomsen

Hej med jer
Jeg har prøvet Neovadiol Post-Menopause Replenishing Anti-Sagginess Day Cream og synes den er fantastisk. Jeg er 47 og ikke i overgangsalder. Anbefaler i at jeg køber både dag og nat creme eller bare bruger dag creme om natten også. Jeg har ikke forstand og har kun prøvet dag cremen.
Håber I kan hjælpe 🙏❤️
Kh Pernille

Helene Randløv

Kære Pernille
Vi anbefaler afgjort, at du bruger produkter, du kan lide at bruge. Så længe der ikke er solfiltre i dagcremen, så kan den fint bruges om natten også.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *