Fredagsfavorit: BioSilk Silkcure 60 Second Spa

26.08.11
BioSilk Silkcure 60 second spa

Det er rigtig vigtigt for mig at have velplejede hænder. Noget af det værste, jeg ved, er at have ru og tørre hænder. Det ender altid
galt. Rifter, sår, revner og neglerødder er bare nogle af de ting, som mine hænder kvitterer med, når jeg ikke passer dem ordentligt. Det er forholdsvis enkelt at komme alle disse ting til livs, spørgsmålet er bare, om tiden til de gode vaner er der. Det er den desværre slet ikke i øjeblikket og mine hænder lider. Neglene er alt for lange, de er ulakerede, neglebåndene er tørre og huden ligeså, det er et sørgeligt syn.
Heldigvis er der et produkt, som i et snuptag kan komme en del af problemerne til livs nemlig BioSilk Silkcure 60 Second Spa. Krukken står ved siden af vasken i køkkenet, fordi den stod urørt hen på badeværelset. Ved køkkenvasken, kan jeg meget bedre huske at få den brugt og det kan både ses og mærkes på mine slidte hænder.
Krukken er fuld af salt fra Det Døde Hav, en masse fantastiske olier og lidt duft i form af æteriske olier. Duften er på ingen måde overvældende blot en antydning af pebermynte og lidt appelsin. Jeg kan i øvrigt røbe, at den er mindst lige så fantastisk til trætte fødder.

BioSilk Silkcure 60 Second Spa koster 216 kr. for 250 gram og kan købes hos frisører. Nærmeste forhandler oplyses hos Dan Hair på telefon 55 37 00 76, som også sælger den via Silkeshoppen her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Line

Et tip – den koster 179 hos http://www.beautycos.dk/

Pudderdåse Helene

Det var da et herligt tip 😀
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *