Alvorligt tørre hænder? Så drop håndcremen

Håndcremer
19.03.20

Håndcremer

Er dine hænder blevet alvorligt skadet og udtørret af håndvask og afspritning, så er det ikke håndcremer, du skal gå til for lindring og pleje.

De fleste håndcremer er lavet til hverdagsbrug. De er ofte lavet med det formål at være lette og ikke-fedtende. De skal trænge hurtigt ind, så dine hænder kan komme videre til det, de nu er i gang med. Fedt-indholdet er typisk lavt.

Har du alvorligt udtørrede hænder, så skal der mere til. Håndcremen er fin til hverdagsbrug i tasken, men nu skal der skrappere midler til.

Desuden er håndcremer ofte små størrelser med en høj milliliter-pris, og vi behøver vel ikke sige, at de ingredienser, der virker til tør hud andre steder, også virker på hænderne? Her er vores bedste bud (indeholder reklamelinks*):

Fedtcremen fra apoteket
Den creme, du bruger til dine børns børneeksem, er en bedre creme til tørre hænder end en almindelig håndcreme. Fordi den netop er lavet til at genopbygge og pleje alvorligt tør hud. Dine hænder vil nok føles fedtede lidt længere ja, men de vil takke dig på den lange bane. Tilbage i 2015 skrev vi dette indlæg. Nogle af produkterne er lidt anderledes i dag, men effekten er den samme.

Prøv for eksempel:
Avène Xeracalm AD Balm*
Purely Professional Repair*

Fodcreme
Fodcremer er lavet til at blødgøre revnede og tørre hæle – og det virker også på revnede og tørre hænder. Matas Fod- og Hælkur er et af de fedeste og tungeste produkter derude. Den har ikke en let og lækker konsistens nej, men den er hamrende effektiv – også til tørre hænder. Vores egen fodcreme er også vores bedste bud på en håndcreme til meget tørre hænder fra vores egen produktserie. Ignorer at den hedder “fod-..” De ingredienser, der virker på tørre og ødelagte fødder, virker også på tørre og ødelagte hænder. Konsistensen er let og trænger hurtigt ind.

Prøv for eksempel:
Pudderdåserne Alt i en fodcreme*
Matas Fod- og Hælkur*

Salver med salicylsyre
Salver og balm med høje fedtindhold og salicylsyre er din bedste ven til ødelagte neglebånd og tørre fingerspidser.

Prøv for eksempel:
MD03 Softening Balm fra Mderma (med 2% salicylsyre)
Pudderdåserne Alt i en salve (med 0,5% salicylsyre)*

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Sasha

Tak for gode bud! Jeg vil også gerne slå et slag for Matas bodylotion med 10% carbamid. Jeg bruger et tykt lag på hænderne hver aften og det fungerer rigtig godt. Den koster vist omkring 55kr for 400ml.

Helene Randløv

Ja, det er en klassiker <3
Kh. Helene

Camilla

Hej, hvad er jeres vurdering på weledas ‘skin food’. Vil i synes den er et godt produkt til fødder og hænder? Jeg er også enormt tør i ansigtet, samtidig tendens til at være fedtet i t-zonen. Har prøvet skinfood i ansigtet, men er bange for den lukker ens porrer.

Helene Randløv

Hej Camilla
Jeg elsker Weleda! Men lige Skin Food har jeg altså aldrig rigtig forstået hypen omkring. Den er for parfumeret for min smag… i hvert fald til ansigtet. Fedt er synderen mht. hudorme, så skru op for fugten og ned for fedtet.
Kan du lide den, er den sikkert det helt rigtige produkt for dig 🙂 Ellers kan jeg anbefale den nye variant, der hedder Body Butter, den er rar, synes jeg.
Kh. Helene

Anne

Den virker ikke specielt luksus-agtig, men camferine-creme fra coop (i den grønne tube) er rigtigt god til tørre hænder og fødder. Bruger den som regel, når jeg går i seng.
Og som bonus fås den tit på tilbud til 10 kroner! 😁

Helene Randløv

Luksus kommer i alle former og farver… if it works…
Kh. Helene

Mia

Jeg bruger også camferine. Tager den kun på én gang om dagen, lige inden jeg går i seng, og jeg har aldrig tørre hænder..

Helene Randløv

Skønt… det er også en fin creme… særligt til den pris!

Maria

Manden er for første gang i livet begyndt med håndcreme! Men jeg får ham ikke på en fed creme. Han tuder allerede over en alm Kiehls creme, haha. Har bestilt body shop hemp nu, men er der en endnu hurtigt tørrende håndcreme til meget sarte mænd ? 😀

Helene Randløv

Hej Maria
Ja, vores egen Alt i en Fodcreme er god til sarte mænd. Mine MEGET sarte mænd her hjemme er blevet virkelig glade for den trods store protester til at begynde med.
Kh. Helene

Pia

Kender I Änglamarks serie Dermacare, der bl.a. har en repair creme 63 procent og en håndlotion med havrekim, e-vitamin og sheabutter.
Der er mange forskellige cremer og lotions i serien, der også er svanemærket og anbefales af astma/allergiforbundet.
Prisen er overkommelig sammenlignet med bl.a. apotekets, der er langt dyrere.

Helene Randløv

Hej Pia
Nej, men den skal vi da have kigget på <3
Kh. Helene

Anna Nielsen

Så i Mataskatalog, ar I også laver en håndsprit i taskestørrelse. Den var desværre udsolgt. Og jeg har ikke kunnet finde den andetsteds. Er det kun Matas, der fører denne lille praktiske størrelse

Helene Randløv

Hej Anna
Nej, den burde lande i shoppen meget snart 🙂
Kh. Helene

Christine

Jeg må indrømme at jeg bruger den fede fra Nivea i den blå bøtte 😅 den er billig og en bøtte holder længe

Helene Randløv

Hej Christine
Så længe det virker, er alt andet irrelevant.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *