De bedste webshops med makeup og skønhed

Hot mama

Hot mama: Kristine

Kristine skrev til Pudderdåserne lige efter hun havde født sit første barn. Det er stort og overvældende at blive mor og det kan godt rykke temmelig meget på ens egen opfattelse af en selv og verden. Lige så meget, som man plejer og nusser sin baby, lige så lidt tid og overskud er der tilbage til en selv. Både Katja og jeg kunne udmærket huske den følelse, så da Kristine bad om råd og vejledning til at opdatere sit look og få sorteret sin makeup, ville vi gerne give en hånd med.
Når man som Kristine har meget lys hud er det ofte en helt umulig opgave at finde en foundation, som både passer i farven og konsistensen. Heldigvis fandt vi en foundation, som dækkede begge behov. Makeuppungen trængte til et godt og grundigt eftersyn, men der var stadig masser af gode og brugbare produkter tilbage efter sorteringen, så alt makeuppen er Kristines egen.

Kristines gamle makeup

Det er på tide at sige farvel til den gamle makeup.

Hud
Tør hud og foundation er ikke en god kombination, derfor startede vi med en rigtig god fugtighedscreme. Derefter skulle vi finde frem til den rigtige farve foundation, det blev hurtigt klart at det skulle være den lyseste af de mulige. Valget faldt på Bobbi Browns Skin Foundation i farven 00 Alabaster, som Kristine tørt kommenterede på Face Book efterfølgende, er det ikke så opløftende, at ens hudfarve bliver kaldt kridtfarvet!

Kinder
Til kinderne brugte Kristine en solpudder fra Nilens Jord i farven 530.

Hot mama: Kristine åbent øje

Øjne
Det er som regel en god oplevelse at få lagt makeup og det er oftest også inspirerende. Efter min overbevisning er det endnu bedre, hvis man selv får penslen i hånden og får lov til at prøve. Derfor har Kristine helt selv lagt sin makeup.
I makeup pungen lå nogle lækre og næsten nye paletter nemlig Bed Head Foreplay Eyeshadow i farven Controversy og Dior 5 Couleurs i farven 970 Stylish Move.

Hot mama: Kristine lukket øje
Vi valgte sammen at blande to farver i globen som blendede smukt og som gav et lidt anderledes udtryk. For at looket ikke skulle blive alt for spraglet, lagde Kristine først en lys cremefarvet øjenskygge på hele øjenlåget. Derefter tog hun en smule turkis i globelinjen og en mørk bordeaux for at skabe endnu mere dybde og for at fremhæve sine smukke lyseblå øjne.

Vipper
Kristine bad inden vores møde om råd til at købe en mascara og jeg anbefalede uden at blinke en af mine favoritter: Maybelline The Falsies Black Drama. Kristine var dog vant til en anden børste, så hun synes den var lidt træls, men er siden hen blevet gode venner med den.

Bryn
Brynene blev markeret med en pensel og en øjenskygge fra MAC i farven Omega.

Læber
Kristine havde en del lækre læbeprodukter i stærke og gode farver, men vi valgte en lidt mere afdæmpet gloss nemlig Clarins Instant Light Lip Perfector i farven 01.

12 kommentarer

  • Så fin hun er, hende Kristine :) Virkelig en smuk øjenskygge-blend (eller hvad man kalder sådan noget)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Meget smukke farver til dine øjne Kristine!!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else-Marie

    Hej pudderdaaser:)
    Jeg sidder ogsaa I list af et ‘mama’ dilemma.
    Jet har en datter der liege er fyldt 13. Hun har I Lang tid genre ville gas med med makeup, og jeg har foer vaeret imod det, men nu syntes jet at det er fint.
    Spoergsmaalet er saa hvad? Skal jeg bare lade hende gaa med det hele, ligefra roedlaebestift, til blaa oejnskygge, eller syntes i at der skal vaere nogle retningslinjer?
    KH Else-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Else-Marie!

      Min holdning er, at unge skal lære, hvordan man gør med en grundig gennemgang af, hvad de forskellige produkter kan og hvordan de skal bruges.
      Generelt behøver man ikke meget i den alder! Jeg vil mene, at en gloss og en mascara kan klare jobbet et stykke tid i hvert fald :)
      Når du siger hun vil give den gas, hvad er det så hun gerne vil bruge?

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg er enig med Helene. Jeg synes noget af det bedste man kan gøre er at sørge for at lære dem den grundlæggende teknik, så de undgår de værste fejltagelser, vi har set i vores egen ungdom (oh gys).

      Jeg gik selv på et kursus på den lokale ungdomsskole, men der er jo mange måder at gøre det på.

      Og en vigtig ting at lære er helt sikkert mådehold i starten. Hellere for lidt end for meget. Men jeg synes heller ikke der er noget spor galt i at en 13-årig gerne vil begynde med lidt diskret makeup.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja hende Kristine er sørme en hot mama! Godt gået! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else-Marie

    Det er mest mascara, gloss og bronzer Hun snakker om. Men til fester vil Hun også gerne gå med øjnskygge, blush og eyeliner. Og det er enlig ikke så meget produkterne, mere at jeg vil sikre mig at hun bruger det rigtigt.
    Tak for en dejlig side, den vil jeg ihvertifald linke til hende, så kan det være at I får endu en læser!
    Else-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina T

    Hun er så ung og smuk, garanteret også uden Make-up. Jeg ville sommetider ønske at der fandtes Make-up vidoer osv. med ældre kvinder på fx. min alder = 48 år og der omkring os der har fået furer og rynker.
    Da jeg var ung og havde porcelæn hud brugte jeg kun Mascara men det er bare ikke nok mere:(
    Nu er der mange flere ting der skal skjules.

    Hver gang jeg kigger på Make-up vidoer og lignede er det altid de purunge piger som ingen furer og rynker har, og næsten lige meget hvad de får på er de smukke.
    Ved ikke om det kun er mig der har det sådan??

    Sommerhilsen fra Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Your blog is so cool, so glad I discovered it!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste webshops med makeup og skønhed