Guide: Sådan mindsker du rynker - rynkecremer der virker

Customized negle: Gosh og Essie i skøn forening

Gosh Ashy Grey og Essie Kisses & Bises

Gosh Ashy Grey og Essie Kisses & Bises

Jeg skulle lægge en hurtig neglelak, da jeg til en afveksling var for sent på den til fest i fredags, og jeg greb mere eller mindre tilfældigt to flasker i skuffen med neglelak. Men jeg blev mre begejstret for resultatet, end jeg har været for nogen neglelak længe.

Neglelakken, jeg har brugt er fra de ny mini-lakker Oh My Gosh. Det er en kold blålig mørkegrå, der hedder Ashy Grey. Fra Essies forårskollektion lagde jeg topcoaten Kisses & Bises, som er en transparent lak med pink perlemor, som helt kan transformere andre lakker, når man lægger den ovenpå. Og det skal jeg love for, at den gjorde her.

Ashy Grey gik fra at være en almindelig mørkegrå til at blive dyb grå-lilla med lilla perlemor, der changerer i lyset. Det nærmeste, jeg kan komme det, er faktisk Chanels Paradoxal, bare i en meget mere festklædt version. Den ser lidt ud som Paradoxal gør i flasken – glimmeren i Paradoxal forsvinder nemlig, når den kommer på neglene (men det er stadig en fin lak, bare på en helt anden måde). Og det fede ved Kisses & Bises er, at man jo kan lægge den oven på alle sine neglelakker og se, hvad der sker.

Her kan du købe det
Oh My Gosh mini-lakkerne koster 30 kroner og kan købes i Matas og stormagasiner. Essie Kisses & Bises koster 100 kroner i Danmark og kan muligvis stadig købes i Matas og Magasin, men da den er fra forårskollektionen, som kom i marts, er den nok udsolgt flere steder. Den kan stadig købes på Beauty Bay og lookfantastic.com billigere end i Danmark. Den er billigere på Beauty Bay, men der kommer 30 kroner i fragt, hvor Lookfantastic har gratis fragt, så hvad der bedst kan betale sig, kommer an på, om du køber andet.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Sådan mindsker du rynker - rynkecremer der virker