Makeup til forårsbruden

04.04.11
Makeup til forårsbruden

Makeup til forårsbruden

Henriette skal giftes på lørdag og i den forbindelse bad hun Pudderdåserne om hjælp til at finde det rette look. Det er meningen at Henriette selv skal stå for makeuppen på dagen og derfor var der lige et par teknikker der skulle på plads. Heldigvis er Henriette meget lærenem, så det var en rigtig hyggelig formiddag.

De, der har været til et bryllup, ved at der som regel bliver taget et hav af billeder. Derfor er det vigtigt, at huden ser sund og levende ud. Henriettes hud er meget tør og derfor havde hun fået strenge ordrer om at smøre godt og grundigt med en rigtig god creme.

Basen til ansigtet
Først lagde jeg M.A.C. Strobe Cream i hele ansigtet. Udover at være en fantastisk creme giver den huden et lækkert shine, uden at man ligner en diskokugle.
Mørke rander og rødme er neutraliseret med Pro Longwear Concealer i NW 15, som duppet på med en svamp. Derefter fordelte jeg Henriettes egen foundation: Maybelline New Pure Liquid Mineral i farven Sand 030.

Kinder og highlight
Til kinderne valgte jeg M.A.C. Powder Blush i farven Style og for at fremhæve kindbenene brugte jeg M.A.C. Mineralize Skinfinish i farven Soft and Gentle.
Det er vigtigt at have tingene i hænderne selv og derfor skulle Henriette selv i gang med penslerne.

Trick
Alt for mange lægger blushen alt for lavt, fordi vi har lært, at man skal smile til sig selv, når man lægger blushen på. Problemet er bare, at når man ikke længere smiler, sidder den nu så fine ”røde” kind en del længere nede og det får én til at se meget træt og en del ældre ud. Derfor skal du huske at smile til dig selv og derefter lægge blushen dér, hvor ”æblekinden” var, da du smilede.
Sørg for at blende blushen godt, sådan at du ikke ender med et stærkt afgrænset område med blushfarven.

Trick
Highlighteren lægger jeg altid inden blushen. På den måde er det nemt at styre og kan nedtones, hvis resultatet bliver for voldsomt. Princippet er at highlighteren skal lægges i et C, fra kindbenet og op til midt over øjenbrynet.  

Til touch-ups i løbet af dagen, er det en rigtig god idé med en fast pudder.

Bryn
Henriettes bryn er tegnet ganske let op med M.A.C. Eyeshadow i farven Wedge.

Øjne
Henriettes krav til øjenmakeuppen er, at det ikke skal ligne det, hun plejer at gå med. Derfor valgte jeg M.A.C. Eyeshadow i farven Star Violet (en rødlilla nuance), som står utrolig smukt til Henriettes grønne øjne.

Makeup til forårsbruden: Øje

Henriette er vant til at bruge M.A.C. Paintpot i farven Painterly, så den blev fordelt over hele låget. Derefter skulle Henriette lære at ”tightline”. Sædvanligvis bruger man en gel eyeliner til formålet, men for at gøre det så tilgængeligt som muligt, viste jeg Henriette hvordan med en almindelig eyeliner: Velvet Touch Eye Liner fra Gosh i farven Black Ink. Tightlining går ud på at fylde alle mellemrum mellem øjenvipperne. Sådan at der ikke er synligt hud mellem vipperne.

Henriette klarede det rigtig godt både oppe og nede, og selvom der var lidt farve over vipperne også, kunne det nemt ”tværes” ud med øjenskyggen. Henriette brugte penslen 219 fra M.A.C. til at påføre øjenskyggen over hele den bevægelige del. Star Violet blev duppet på for at intensivere farven, derefter brugte Henriette M.A.C. Eyeshadow i farven Embark i globelinjen. De to farver blev blendet sammen og blendet i kanten. Star Violet blev også anvendt, som en ganske fin streg under øjet. Henriette afsluttede looket med sort mascara fra Dior

Læber
Chanel Rouge Allure i farven Adorable 70 blev påført læberne med pensel for at sikre et mere holdbart resultat.

Makeup til forårsbruden: Ansigt

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *