Solcremer uden beskyttelse: En trussel mod din hud

04.06.10
Sol og skyer

Sol og skyerDu går ned i Matas og vælger en solcreme. Kigger på solfaktoren, vælger en med en høj faktor og tænker at så er du på den sikre side. Og det er du også? når det kommer til den stråling, der gør dig solskoldet. Men du er ikke nødvendigvis beskyttet mod den stråling, der skader din hud og giver dig rynker, solskader og måske endda cancer.

For at en solcreme skal beskytte tilstrækkeligt mod solens skadelige stråler, skal den beskytte mod både UVA og UVB stråler, som begge kan skade huden. Mens UVB stråler kan give forbrænding og umiddelbare skader, er det UVA og UVB i samarbejde, der giver dig rynker, længevarige skader og solkræft.

Solfaktortallet siger alene noget om beskyttelsen mod UVB stråling. Men for at en solcreme skal beskytte mod de mindst lige så farlige UVA stråler, skal den også indeholde nogle særlige ingredienser til det.

Skader i stilhed
Og det er der flere anerkendte solcremer, der ikke gør. I praksis betyder det, at du går ud i solen, fordi du tror du er beskyttet, men de farlige stråler får frit spil, for du bliver ikke engang rød, så du opdager det. Det er nemlig kun UVB strålingen, der gør dig rød.  Men UVA strålingen skader stadig mindst lige så meget, bare i stilhed.

Der er kun en måde at finde ud af, om din solcreme beskytter mod både UVA og UVB stråler, og det er ved at nærlæse indholdsdeklarationen. Den skal indeholde enten titanium dioxid, zinc oxid, avobenzone,(kan også hedde butyl methoxydibenzyl methan), ecamsule (Mexoryl) eller tinosorb. En del af de solcremer, vi har kigget på, indeholder kun Octocrylene som UVA beskyttende ingrediens, og det er ikke nok, da den ikke beskytter tilstrækkeligt mod UVA- stråling.

Det er et marked, der er svært at overskue. Derfor har pudderdåserne gjort en del af arbejdet for dig og kigget nærmere på indholdsdeklarationerne.

Følgende solcremer beskytter IKKE mod hele spektret af UVA stråling og må derfor frarådes:
P20
Stort set alle fra Decleor
Waterblock solar spray spf30, Solar defense wipes spf15 og Solar shield spf15 fra Dermalogica
Juhldal Sun Lotion faktor 10
Matas solspray

Følgende solcreme beskytter mod UVA stråling:
Derma Baby Solcreme
Matas Sollotion
Clinique Sun Body Care
Lancaster Sun Care Hydrating Body Lotion
Cosmea Sollotion
L?Oreal Solar Ekspertise
Vichy Capital Soleil SPF30 (bedste køb i TÆNK 2010)
La Roche-Posay Anthelios Børn Sollotion SPF 30 (testvinder i TÆNK 2010)

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
58 kommentarer
Katrine

Tak for din tid, Katja.

Pudderdåse Katja

Det var så lidt

Googleren

Hej
Hvad siger du til den nye solcreme fra Amazing Space? Mærket er jo ret hypet. Det føles så lækker. Men beskytter ‘gulerod’ nok 🙂

Pudderdåse Katja

Har du et billede af ingredienslisten, du kan maile til mig? katja@pudderdaaserne.dk – jeg skal lige dobbelttjekke, før jeg siger noget

Vesna Barbu

Tak for et godt indlæg!!
Jeg er begyndt at bruge solcreme og er meget i tvivl om den jeg bruger er hod nok ? om den gør det den påstår ? Jeg har aldrig før brugt solcreme men da jeg er begyndt at bruge mange penge på restylane lidt botox , så vil jeg beskytte mib hud optimalt 🙂 Jeg er blevet intrudukseret for Mesoestetic solcreme faktor 50 , men er der det der skal være i er det noget du kan hjælpe mig med ? da den er pæn dyr så vil jeg selfølgeligt ha at den gør sir arbejde 🙂 Jeg synes at det er så svært at finde en andmældelse på Mesoestetic ? Har du någet om hvor godt deres cremer er og hvilken er bedst til rynker og små huller ( forstørret porre ) jeg ved ikke hvad jeg skal bruge så de forsvinder ?
På forhånd tak <3

Pudderdåse Katja

Som sagt er jeg fan af deres DNA linje. Jeg kender ikke deres faktor 50 solcreme, men hvis du sender mig ingredienslisten, så kigger jeg gerne på den for dig.

Test af solcreme: Riemanns P20 solfilter | Pudderdåserne

[…] Slipper UVA stråler igennem Først og fremmest så er det et must i en enhver solcreme, at den beskytter bredspektret mod UVA og UVB stråler. Det vil sige at den som minimum skal indeholde en af følgende ingredienser: Titanium dioxid, zinc oxid, avobenzone(kan også hedde butyl methoxydibenzyl methan), ecamsule (Mexoryl) eller tinosorb (som kan hedde en frygtelig masse andre ting). Det gør P20 ikke, den baserer sin UVA beskyttelse på Octycrylene, og den beskytter dermed langt fra mod hele spektret af UVA stråling. Læs mere om UVA og UVB beskyttelse her. […]

Mette

Måske skulle I oplyse, at P20 har ændret deres ingredienser, så de nu også beskytter effektivt mod UVA. Det er lidt misvisende at læse jeres indlæg, der er jo nu lidt forældet, men som alligevel findes øverst på listen, når man søger på test af solcreme.

Frk. Blomst

Jeg har et spørgsmål til jer ang. solbeskyttende produkter til håret. Eksepelvis Stuhr har lige lavet en serie med shampoo, balsam og hair protection spray, som de kalder den.
Har I prøvet nogen hårserier der beskytter mod UVA/UVB og er det de samme ingredienser man skal kigge efter som når man køber solcremer?
Fordi Stuhrs Hair protection spray har SPF 20 står der og den indeholder butyl methoxydibenzyl methan. Bekytter den så håret mod solen ligesom en solcreme gør på huden? 🙂
Knus

Helene Randløv

Hej V :-*
Det korte svar er ja, en del af de nye produkter til håret beskytter håret, præcis som huden bliver beskyttet. Det pågældende produkt, har jeg ikke kigget på, men der skal helst være flere filtre end det ene, fordi det ikke er så stabilt.
Kh. Helene

Kitt

Jeg opdagede lige denne her 🙂 https://www.med24.dk/personlig-pleje/hudpleje/solbeskyttelse/solcreme/vichy-ideal-soleil-3i1-tinted-anti-dark-spot-spf-50-plus-50-ml
Døjer med en del pigmentforandringer fra min tid med p-piller og i dag skal jeg bare kigge på solen, så bliver pletterne mørkere og større.. suk. Denne ser dog lovende ud 🙂

Katja Moikjær

Den primære forskel er, at den er farvet. Altså at den fungerer som en let farvet dagcreme. Vichys og LRP’s farver er ret mørke. Prøv den på først!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *