Der kan man se… Sidste weekend gik mildest talt ikke, som forventet. Tænk jeg troede, at det ville blive stille og roligt på arbejdet. Sådan kan man åbenbart tage voldsomt fejl.
Efter min glimmer eksplosion har jeg modtaget en hel del forespørgsler på mere nailart. Når sandheden skal frem, så kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om, jeg kan lide konceptet eller ej. Det er heldigvis ikke så vigtigt, hvad jeg synes. Det vigtige er, at der er mange, som skrækkelig gerne vil have en vejledning på diverse DIY nailart projekter. Så her kommer en vejledning.
Mine billeder blev virkelig rædselsfulde, det undskylder jeg naturligvis. Det skulle gå lidt hurtigt, for jeg havde glemt kablet derhjemme og der var ikke meget batteri tilbage på kameraet.
Lakering med svamp
Det kom rigtig meget bag på mig, hvor besværlig denne teknik faktisk er. Alle de steder jeg har set det gjort, er der blevet brugt en helt almindelig makeup svamp. Det, synes jeg, var svært, selvom svampen blev halveret, havde jeg ikke rigtig kontrol over, hvor lakken havnede. Efterfølgende har jeg prøvet med sådan en almindelig foldet skumvaskeklud og det fungerede meget bedre.
Det gode ved skumvaskekluden er, at den er mere porøs i strukturen og det fungerer både godt i forhold til at samle neglelakken op og efterfølgende duppe den på neglen.
Grundfarve
Start med en hvilken som helst grundfarve på hele neglen. Min oprindelige tanke var at bruge den lyse lak som grundfarve, men det blev ikke ret vellykket da jeg forsøgte og da det som nævnt skulle gå hurtigere end hurtigt, blev grundfarven altså den mørke farve. Den farve jeg har brugt er OPI Fly fra Nicki Minaj kollektionen.
De farver du vælger at duppe oven på din grundfarve kan med fordel hældes ud på en plasticpose eller lignende underlag. Når neglelakkerne er hældt ud, skal du naturligvis arbejde forholdsvis hurtigt, da lakken jo tørrer.
Duppe farve
Derefter tager du den farve, du synes passer til grundfarven og dupper på. Farven kan være lysere, mørkere, en funky kontrast eller en fin harmoni til din grundfarve. Du kan vælge at starte meget højere oppe på neglen og derved bruge mange flere farver, inden du når til tipperne. Jeg har set mange rigtig flotte resultater rundt omkring med denne teknik, men dette er mit første forsøg og der er bestemt plads til forbedring. Det er Did It On ’Em fra OPIs Nicki Minaj kollektion, jeg har duppet oven på grundfarven.
Glimmer
Derefter dupper du en glitter lak ovenpå det andet lag (eller hvor mange lag du har valgt) lak. Det bliver mest vellykket hvis glitter lakken er en af dem med en transparent base, men også her kan du med fordel prøve dig frem og se, hvad som fungerer bedst. Lakken jeg har brugt er OPI Gone Gonzo
Du kan købe OPIs smukke neglelakker lige her i Magasins webshop, hvor de koster 125 kroner stykket.
Som ekstra service får du her linket til en af 90’ernes mest irriterende sange, hvorfor pokker skulle jeg partout skrive duppe så mange gange i dette indlæg, iiihhh altså!
Ser da superflot ud, Helene! Det må prøves (så må jeg se, om jeg har tålmodigheden til det…) 😉
Det tager ikke specielt lang tid, eksplosionen var værre!
Mvh. Helene
Virkelig fint! Det hjælper hvis du bare “pensler” en dut på make up svampen. Ved ikke om det kan gøre det nemmere? 🙂 Det virker for mig.
p.s: er det nørdet hvis jeg kunne alle 3 navne på lakkerne, bare ud fra det første billede? 😉
Selvfølgelig er det nørdet Marianne, I <3 it!!
Det skal prøves, jeg synes nemlig det var et fælt griseri, men det fungerede SÅ meget bedre med den almindelige skumvaskeklud.
Mvh. Helene