Jeg HADER, når ting virker, og jeg ikke kan forklare hvorfor. Men når de har hjulpet så effektivt som Bio-Oil mod mine heftige strækmærker på maven, så er jeg villig til at tilgive dem. Da jeg første gang fik Bio-Oil mellem hænderne var det med fnisen og pegen fingren. For denne kombination af simple mineralske olier og æteriske olier kunne da på ingen måder hjælpe mod strækmærker?
Well, jeg har ædt mine ord i mig mange gange siden. Og det mest irriterende for sådan en som mig, som gerne vil kunne henvise til videnskabelig dokumentation af indholdsstofferne, er, at jeg ikke kan forklare hvorfor… Men det virker!
Bio-Oil indeholder en yderst simpel blanding af en mineralsk- og andre typer olier, E-vitamin, A-vitamin og temmeligt parfumerede æteriske olier. Der er ingen ingredienser i denne olie, der har nogen dokumentation for at kunne påvirke strækmærker. Faktisk findes der ingen kosmetiske ingredienser (udover retinoider som er på recept), der har nogen dokumentation for at kunne påvirke strækmærker.
Før og efter tre måneder med Bio-Oil:
Et tæppe af strækmærker på maven
Men ikke desto mindre virker det. Jeg har mange og tydelige strækmærker, primært på maven. Kombinationen af pludselig vægtøgning, graviditet og derefter vægttab var nådesløs ved min krop, og hurtigt efter jeg var blevet gravid, var min mave et tæppe af strækmærker med meget lille mellemrum hele vejen over min mave.
Mine strækmærker er ikke væk, men de er blevet MEGET pænere de sidste tre måneder. Den største forskel er, at de er blevet meget lysere. Hudens tekstur er også blevet pænere og mere ensartet. De er IKKE væk, og man kan stadig se dem. Men man skal kigge bedre efter, og de springer ikke på samme måde i øjnene, som de gjorde før.
Det er på mange måder et lille mirakel i flaske. Jeg troede ikke, der var noget, der kunne hjælpe på min mave. Og jeg forstår stadig ikke, hvad det egentlig er, der har virket. Men noget har virket, og det er virkelig stort for sådan en som mig, som ikke bare har et lille strækmærke hist og pist, men som har et tæppe henover maven.
Og ja, det er det uden sammenligning mest grænseoverskridende før- og efterbillede, jeg har vist. Men hvad gør man ikke for den gode anmeldelses skyld?
Her kan du købe det
Prisen kan man heller ikke klage over. 119 kroner for de 60 ml. er ikke dyrt ud fra nogen målestok. Du kan blandt andet købe det hos Matas. Her hos Med24 kan du købe det lidt billigere endnu.
Har du strækmærker?
Hvor er det modig af dig katja at du har taget billeder af dine strækmærker, det syntes jeg sku er sej.. Og hold da op sikke da en forskel, det er jo helt vildt.. ved hvad jeg skal i morgen.. hehe
Og tusind tak for din mail 🙂
/Tina
Ja hvad man ikke gør for bloggen… :-p
Tak og selvtak Tina 🙂
Katja du er sej er du og jeg kan fortælle dig du er ikke alene. Jeg er selv en af dem som fik mange strækmærker, selv mine bryster fik en tur da jeg fik mælk i dem jeg var grædefærdig. Men sådan er det bare med kvinderne i min familie og dog et par af mænd har også fået altså den som genetisk er i min familie, de fik dem da de voksede. Jeg fik mine strækmærker til trods for jeg var åleslank da jeg var gravid så kom de alligevel. Men nu har jeg skisme bestilt olien på med24 og da jeg handler der fra tid til anden så jeg var heldig at have lidt bonus så det endte med at blive rigtig billigt JUBII
Glæder mig til at komme i gang.
Tak Tina 🙂
Det er nemlig meget genetisk og kan komme på åleslanke mennesker. Held og lykke, lad mig høre, hvordan det går
Jeg skal nok give en tilbagemelding er virkelig spændt på det.
Meget modigt af dig at tage billeder af dine strækmærker, det er sejt gået synes jeg. Jeg har i et lille års tid været utrolig ked af, at jeg i en alder af bare 18 år allerede fik strækmærker på lårene pga. pludselig vægtøgning. Jeg syntes bestemt ikke det kunne være rimeligt at jeg allerede skulle døje med det. Sidenhen har jeg prøvet forskellige cremer, uden det store resultat. Så jeg vil bare sige tusind tak for tippet, det er så skønt at se og læse, at der faktisk er et produkt på markedet som kan gøre en forskel 🙂
Og så er prisen jo helt kanon.
/louise
Wooowww, sikke en forskel…
Man kan sagtens se forskellen og det er ganske interessant for JA jeg har også strækmærker, viste de ville komme for min mor har også mange og det kombineret med at jeg har fået 4 børn, gjorde vidst at jeg var pænt disponeret for dem 😉
Og sejt med før og efterbilleder, så modig havde jeg ikke været.
Hold nu kæft hvor er du sej Katja!
Jeg har selv strækmærker i en alder af 18 år, som følge af en meget kraftig yoyo-vægt gennem hele livet. Jeg havde aldrig turdet udstille min mave i det store cyber-space, men hold op hvor er jeg glad for at du gør! Den olie må jeg straks ud og erhverve mig!
Tak tak tak!
Hvor er det sejt af dig at vise billeder! Tydelig forskel, det er blevet rigtig pænt.. Jeg spekulerer lidt på, om enhver olie ville have haft den effekt, eller om der er noget specielt i denne. Jeg bruger nemlig selv en olie på maven hver dag (Super Moisturising Oil fra Balance Me), og jeg synes også klart, at jeg kan se en forskel. Ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har fået taget et før-billede.
Det er muligt at det har en effekt ja. 🙂
WOW!!!! Respekt til dig for ar have mod til at lave det her!!!! Hvor er du sej. Og hvor er det skønt med en så ærlig anmeldelse.
Mange mange tak:-)
Jeg har haft strækmærker på mine inderlår i maaange år, også inden jeg fik børn. De er ikke i den lidt lilla nuance, dine er på “før-billedet”, Katja – hvis jeg må være så fri at sige sådan – mine er mere lyse. Mon denne olie hjælper på det?
Jeg ved det ikke. Beklager. Men det er et godt spørgsmål. Alle mine har været mørke, så jeg bliver dig svar skyldig.
Da jeg fik mine strækmærker var de helt mørke røde/lilla agtige. Men nu er det 22 år siden jeg fik mit sidste barn og de er med årene blevet helt lyse de er slet ikke mørke mere og jeg har intet gjort ved dem andet end at smøre mig i bodylotion som jeg altid har gjort. Men jeg er meget spændt på olien, indeholder den en stor mængde A-vitamin egentlig Katja? For jeg har en gang læste at A-vitamin er godt mod strækmærker!!
Ja, der er noget i. Men den A-vitamin der burde hjælpe er de receptpligtige retinoider
Hatten af for dig- hvor er du sej. Og fedt, at det virker.