Lørdagslook: Dennis Knudsen No/25

22.10.11

Da Katja og jeg startede Pudderdåserne, havde vi mange ideer… En af dem var, at vi skulle have mindst et ugentligt indlæg med et makeup look med billeder og vejledning. I praksis har det desværre været en opgave, som vi slet ikke kunne løfte. Vi har længe talt om, at vi synes, det var en stor mangel på bloggen, så nu prøver vi igen.
For at holde fast i denne beslutning vælger vi at kalde indlæggene for: Lørdagslook.
Det er ikke nødvendigvis billeder af makeup, vi selv har lagt, det kan også være en vejledning til et af de mange smukke og inspirerende looks fra magasiner, catwalks og fra både kendte og mindre kendte makeup artister.
Det første look i serien er Dennis Knudsens efterårslook No/25. Jeg har testet nogle af produkterne og du kan læse anmeldelsen af dem her.

INK by Dennis Knudsen No/25 Fall 2011

Hud
Først er Perfection Primer 01 clear lagt i hele ansigtet og urenheder er dækket med Corrective Concealer 02 Light.
Derefter er Perfection Foundation 04 Natural påført i hele ansigt.

Kinder
Powder Blush 01 Peach på kindbenet.

Bryn
Brow Perfector 03 Brown
Photobucket

Øjne
Start med at fordele Eye Shadow Primer 02 Pearl White på hele øjenlåget.
Brug derefter farverne fra Palette Eye Shadow nr. 10 Dusty Green. Læg først den nederste rosa nuance ganske let i inderste øjenkrog og derefter den mørkegrå på hele den bevægelige del af øjenlåget. Ton skarpe kanter ud med den lysegrønne i globelinjen og ganske let under øjet.
Dup ganske forsigtigt Glitter Powder 03 Pearl midt på øjenlåget, sådan at du opnår en fin shimmer effekt.
Liquid Eye Liner 01 Black lægges langs den øverste vippekant.
Intense Volume Lashes Mascara 01 Black lægges i flere lag på vipperne, du kan også tilføje kunstige vipper for endnu mere drama.

Læber
Brightening Lip Gloss 03 Rosa

Uoverenstemmelse
Hvis du undrer dig over, at der ikke står det samme i min vejledning, som der gør på postkortet med samme look, har du helt ret. På det billede jeg modtog med looket, kunne jeg ane et fint shimmer. Da alle skyggerne fra INK er matte, satte jeg mig for at finde ud af, hvad det er for et produkt, som giver det fine shimmer. Efter at have undersøgt sagen og fundet svaret, har jeg selv prøvet at lave looket og det kom til at ligne billedet ret godt. Derfor kan jeg sagtens stå inde for min vejledning, selvom den altså ikke stemmer overens med den på postkortet.
Du vælger selvfølgelig selv, om du vil tilføje glitter eller ej, for det matte look er mindst lige så fint, som det med glitter er.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Liselotte

Lige præcist det look, der fik mig i byen efter ferskenfarvet rouge:-) Så der lærte jeg virkeligt noget.

Pudderdåse Helene

Hej Liselotte!
Det er også en super fin blush, hvordan er konsistensen?
Mvh. Helene

Liselotte

Hmm, jeg købte en fra Youngblood, der hedder “Nectar” – den har den farve, som man ser på billedet. Jeg så den fra INK i dag i Magasin og den var noget grumset i farven. Og nej, jeg prøvede den ikke, der var et eller andet på deklarationen, der afholdt mig, men jeg kan ikke huske hvad.

Pudderdåse Helene

Ahhh! Så misforstod jeg dig. Godt du fandt en du kunne bruge 🙂
Kh. Helene

Tina T

Jeg har noget af Dennis Knudsens Make-up, en Palette eye shadow 06 Green – smuk øjenskygge bortset fra at jeg ikke rigtig kan finde ud af at bruge den gule farve af dem, desuden har jeg en eyeliner nr.07 woody green, WAUW det er altså virkelig flot på.

Pudderdåse Helene

Hej Tina!
Jeg har ikke set den palette “live”, så jeg har desværre ikke rigtig nogen bud.
Eyelineren derimod er jeg enig i, den ser så fin ud.
Mvh. Helene

Christina

Har I lavet en vejledning omkring hvordan man lægger blush? Sådan en kunne jeg godt bruge:)

Pudderdåse Helene

Hej Christina!
Nej, desværre ikke. Jeg har dog et ualmindelig langt indlæg liggende… jeg kigger på det snart, det lover jeg.
Mvh.Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *