Ny inspiration til hverdagsmakeuppen

03.06.10

Katja savnede inspiration til at få brugt et par af de produkter hun har i makeup-tasken i forvejen. Katja bruger briller og derfor er makeuppen lidt kraftigere end den man ellers vil bruge til hverdag. Det er især vigtigt at huske øjenbrynene, når man har briller. På den måde bliver brillerne en accessory frem for at være det fremtrædende i ansigtet.

Foundation: Katja bruger Youngbloods Natural Mineral Foundation i farven Honey, som giver en huden et rigtig flot og sundt skær.

Blush: På kinderne brugte jeg Dainty Mineralize Blush fra M.A.C, det er en rigtig god og meget anvendelig farve, som passer til de fleste.

Øjenbryn: Brynene er tegnet op med en pensel og øjenskyggen Wedge fra M.A.C.

Øjne: For at få en lidt anderledes og meget holdbar base blandede jeg Too Faced Shadow Insurance med Lark About Pigment fra M.A.C (farven er udgået, men Frozen White Pigment også fra M.A.C kan bruges i stedet). Blandingen lagde jeg på nederste del af øjenlåget fra vippekanten op mod globelinjen.

Øverste vippekant er tegnet op med Bordeauxline Powerpoint Eye Pencil. Yderste øjenkrog og globelinje blev markeret med Haux øjenskygge fra M.A.C, som også markerede den nederste vippekant under vipperne. I inderste øjenkrog og under brynet highlightede jeg med Dazzlelight øjenskygge fra M.A.C.

På vipperne brugte jeg The Colossal Volum’ Express Waterproof Mascara fra Maybelline i farven Glam Black.

Læber: På Katjas smukke læber brugte jeg Colourglide Lip Colour i farve nr. 14 Pink Ginger fra The Body Shop og highlightede amorbuen med Dazzlelight øjenskygge fra M.A.C.

Køb MAC i Magasins webshop her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Charlotte_R

Hvor er det flot, Katja !

Kristine

Det er super lækkert og let

Lone

Flot makeup, som er markant uden at virke “malet”. Jeg kan godt lide jeres vejledninger, som er dejlig lette at gå til.

Carina

Hvor er hun lækker! 🙂 Og flot make-up også ;o)

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *