Lørdagslook: Force Of Nature

10.12.16
Lørdagslook: Force Of Nature

Lørdagslook: Force Of Nature

Dette look er et perfekt eksempel på, hvordan jeg kan starte med en idé og ende ud med noget fuldstændig andet. Tanken var egentlig, at de mange smukke matte nuancer skulle tones sammen i en knivskarp eyeliner… men som du ser, er det meget langt fra resultatet, samtidig blev der tilføjet nogle øjenskygger, som jeg heller ikke lige havde planlagt at bruge i selskab med paletten fra Sleek.

Force Of Nature
Da jeg så Sleek Makeup i-Divine Palette Eyeshadow Palette i farven Force Of Nature 427, vidste jeg med det samme, at den skulle være min. Hvis du har læst med før, så ved du, at Sleek Makeup er et af de mærker, jeg vender tilbage til. Paletterne er vanvittigt billige i forhold til kvalitete, og så er øjenskyggerne altid fint pigmenteret og lette at arbejde med. Det er en perfekt måde at holde sin makeupsamling opdateret.

Lørdagslook: Force Of Nature

  • Bryn: Det er ikke så tit, jeg burger brynpudder eller skygge, før i tiden brugte jeg nærmest aldrig andet, men nu er der efterhånden så mange valgmuligheder, at jeg hygger med at prøve dem af i stedet. Her har jeg brugt IsaDora Perfect Brow Kit Duo Compact Powder i farven 16 Brown Duo (Magasin), som jeg synes er rigtig god. For at lysne og markere brynet highlightede jeg med Eylure Brow Luminizer Highlighter Pencil (Matas).
  • Øjne: Først fordelte jeg en smule Clarins Eclat Minute Instant Light Eye Perfecting Base som primer, så dykkede jeg ned i Sleek Makeup i-Divine Palette Eyeshadow Palette i farven Force Of Nature 427, først brugte jeg den matte sarte rødtonede beige nuance Moonbeam (1) på hele øjenlåget. Den matte lyse rødbrune nuance Dawn (2) lagde jeg i globelinjen og tonede den op mod brynet, derefter lagde jeg den matte dybe turkis nuance Borealis (3) i globelinjen, og i inderste øjenkrog lagde jeg Milani Bella Eyes Gel Powder Eyeshadow i farven 02 Bella Sand (6)en beige nuance med guld perlemor. På den bevægelige del af øjenlåget lagde jeg Sugarpill Pressed Eyeshadow Sparkle Baby i den lyse turkis nuance Candycrush (7), og i vippekanten både oppe og nede lagde jeg Clinique Quickliner For Eyes Intense i farven 14 Intense Peacock (Magasin) mellem vipperne. Langs vippekanten foroven lagde jeg den dybe lilla nuance Cloudburst (4), og i yderste øjenkrog lagde jeg Milani Bella Eyes Gel Powder Eyeshadow i farven 18 Bella Emerald (8) en dyb grøn nuance. Til sidst lagde jeg den smukke lilla nuance Lightning (5).
  • Hud: Mit første forsøg på at lægge Urban Decay All Nighter Waterproof Longwear Liquid Foundation (Magasin) gik aldeles rædselsfuldt. Det kom helt bag på mig, men det lykkedes at dække de værste ulykker som markerede linjer og store porer med GOSH Copenhagen Prime’n’Set Primer & Mattifying Setting Powder.
  • Kinder: Hvis du leder efter en god bronzer, en pæn blush og en smuk highlighter, så skal du kigge på Urban Decay Naked Flushed i farven Streak (Magasin). Egentlig købte jeg den bare for at blive gode venner med Urban Decay igen, og så lå den ellers og kiggede på mig længe. En dag var det den, jeg fik fat i, og lige siden har den været et fast indslag. De tre nuancer passer naturligvis fantastisk sammen, men hver for sig er de tre nuancer af henholdsvis bronzer, blush og highlighter mindst ligeså anvendelige <3
  • Mascara: Her har jeg brugt MAC Upward Lash Mascara i farven Upward Black, der er en af mine favorit mascaraer fra MAC.
  • Læber: Der blev fremlagt en masse argumenter for og imod, inden jeg valgte Delilah Colour Intense Lipstick i farven Honesty. Det er en ret sær støvet lyng nuance, men den er simpelthen så fin og den klæder de fleste.

Lørdagslook: Force Of Nature

Uanset om du er til neutrale looks med lidt farve, eller til farverige looks med lidt neutrale detaljer, så er du ret godt dækket ind med Force Of Nature paletten, der rummer lidt af det hele. Den har været med på overnatning et væld af gange, og det er oftest den palette, jeg griber efter, når jeg ikke lige har lagt makeup, inden jeg forlader matriklen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Stine

De farver klæder dig ubegribeligt godt! Så flot. Jeg havde generalprøve på julelooket i fredags. Det skulle være noget med gråt og glimmer. Jeg var ikke tilfreds. Jeg har købt nogle lidstrips fra Magicstripes til mine slaskeøjenlåg, og de fungerer utroligt godt. Men jeg kan ikke få øjenskygger til at fungere på dem. Det vil ikke hænge fast med hverken primer, cremeskygge under eller alene, så mørke farver ser underlige ud, og glimmer var der overalt i ansigtet i løbet af nogle timer :-/ Du har inspireret mig til at prøve noget med lilla nu 🙂 Det skal nok være fra UD Spectrum paletten. Et øje med slaskehud og et øje med lidstrip. Så må vi se, hvad jeg bedst ka’ li’ 😉 God søndag, smukke :-*

Helene Randløv

Kæreste Stine
Tusind tak <3 Det er heller ikke lykkedes mig at få produkter til at virke ovenpå Magicstripes. Jeg har ikke prøvet, men kan man mon farve dem mørke inden brug? En af dagene får jeg lige fat i en, der forhåbentlig kan hjælpe med det spørgsmål.
Kys og kolbøtter
Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *