Lørdagslook: Crowd Surf

07.05.16
Lørdagslook: Crowd Surf

Lørdagslook: Crowd Surf

Som du nok har fornemmet, er jeg meget glad for blå i øjeblikket, og selvom jeg synes, at jeg vælger noget andet, så ender mine looks alligevel med at være en eller anden nuance af blå. Det blev først rigtig tydeligt for mig, da jeg overførte nogle billeder fra et andet look, at det også var blåt. Om forklaringen er, at de blå nuancer er blevet spået en strålende sommer, og der derfor er en del blå nuancer i de nye lanceringer, som jeg selvfølgelig forsøger at få med om lørdagen… eller om min kærlighed til blå bare er stukket af, ved jeg ikke helt… men i hvert fald skal jeg nok forsøge at beherske mig lidt.

Crowd Surf
Lyseblå har altid været en af mine yndlingsfarver. Da alle andre havde lyserøde værelser der i firserne, så malede jeg mit værelse lyseblåt endda to forskellige nuancer… Det var også i slutfirserne, jeg begyndte at gå til koncerter med mine favorit death metal bands og blev bekendt med stage diving, slamdancing eller moshing og crowd surfing… Derfor synes jeg, at det er lidt hyggeligt, at Rimmel London kalder den lyseblå nuance for Crowd Surf. Sleek i-Divine Paletten i farven Calm Before The Storm fra Nautical Collection har jeg brugt sindssygt meget, både fordi den indeholder de smukkeste matte blå nuancer, og samtidig indeholder flere virkelig anvendelige matte neutrale nuancer.

Lørdagslook: Crowd Surf

Lørdagslook: Crowd Surf

Det er ikke altid at jeg når at tage billeder af makeuppen, inden jeg smutter ud af døren, desværre regnede det helt åndssvagt den dag, så makeuppen var ikke så fin, som den havde været og håret lignede lidt en høstak, på den anden side er det et fint billede af, hvordan makeuppen holder i løbet af en travl dag.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
lovisen

Har aldrig hørt om Slek I-devine før, men det skal da tjekkes, ser ud som om de har lækre paletter og læbestifter. Er skyggerne godt pigmenteret? Har næsten lige fået en Loreal palette, og den r desværre en skuffelse.

stinne

Hej Lovisen
Jeg synes sleek er super palletter og blush
God pigmentering og flotte farver

Julia

Du er mega sej til det make-up. Jeg bliver helt forpustet når jeg skimmer ned over listen af produkter du bruger. Puha..
Jeg vil bare lige smide en kommentar om, at jeg er begyndt at bruge Jeres T-zone peeling og anti-age og jeg er ovenud tilfreds. Virkelig lækre produkter! Mange tak.

Helene Randløv

Kæreste Julia
Undskyld det langsommelige svar, din kommentar var druknet for mig!
Du skal ikke blive forpustet… jeg bruger dem jo, fordi jeg har dem… Jeg er all about produkter, der kan bruges til flere ting på en gang. Faktisk er det et indlæg værdigt… Tak!
Hvor er det bare dejligt at høre, at du er glad for produkterne <3 Hvis du oplever at huden bliver lidt mere tør, når sæsonen skifter, kan jeg varmt anbefale dig at gå over til Ansigtsolien om aftenen 😀
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *