Lørdagslook: Humming Bird

01.08.15
Lørdagslook: Humming Bird

Lørdagslook: Humming Bird

Vejret er generelt et samtaleemne, der fylder meget hos danskerne. Det undrer mig, når folk klager over vejret… og jeg tænker oftest, at det måske er tid til at forventningsafstemme… I den forgangne uge har det regnet en del, men hver eneste dag har jeg tilbragt mange timer ude… i tørvejr og endda solskin.
Når jeg holder ferie, sørger jeg for, at der er masser af tid til at kede sig, for helt ærlig… hvornår kedede du dig sidst? Jeg har aldrig tid til at kede mig, og det er der generelt ikke særlig mange, der har. Derfor er det en af topprioriteterne i vores familie, når der bliver ferieret. Det er RIGTIG SVÆRT for mig at slappe af og komme ned i gear, derfor er det nødt til at være sådan. Ingenting er planlagt, alle måltider bliver forberedt og spist i ro og mag, og hvis vi gider og har lyst, går eller kører vi derhen, hvor tilfældighederne bringer os.

Sunkissed Pearls
Da jeg pakkede makeup, var det med fuldt overlæg, at intet var planlagt. På den måde kunne kreativiteten komme i gang. Godt nok har jeg da været småtræt af ikke at have en eneste eyeliner med, på den anden side har jeg leget mere med konsistenser, end jeg plejer, og selvfølgelig er det gået helt fint uden.
En af de kombinationer, jeg bliver forfalden til hver eneste sommer er bronze og turkis. Det ser simpelthen så sommerlækkert ud, og der er da som regel også et mærke eller to, der lancerer netop denne kombination i en eller anden variant. Ligesom sidste år har Elizabeth Arden i år lanceret en smuk og superanvendelig sommerkollektion, og to af de tre helt geniale og MEGET holdbare Cream Eye Shadow Stylo er netop bronze og mørk søgrøn. Hvis du endnu ikke har kigget på kollektionene Sunkissed Pearl, synes jeg, du skal gøre det, der er flere skønne produkter og nogle smukke farver at vælge mellem.

Humming Bird
Navnet Humming Bird stammer fra en øjenskygge i Sleek MakeUp i-Divine Palette i farven Snapshots 732, jeg er helt tosset med den palette, og den var heldigvis røget med ned i tasken, da jeg pakkede. Så den er blevet brugt flittigt i ferien, og da den søgrønne øjenskyggepen fra Elizabeth Arden blev lige mørk nok på egen hånd, valgte jeg denne skønne turkise nuance til at lysne den med.

Lørdagslook: Humming Bird Øje

Lørdagslook: Humming Bird produkter

Som nævnt er turkis og bronze sådan en kombination, jeg vælger om sommeren… faktisk har det nærmest ikke været sommer uden.
Er der farvekombinationer du vælger oftere om sommeren.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *