Hvis du undrer dig over lookets navn, er det ikke et forsøg på at stave til galla, Gala derimod er en Dåsedarling fra Guirlain.
Du skal ikke fortvivle, hvis du mener, at du er helt håbløs til at lægge flydende eyeliner. Måske kan det endda trøste dig lidt, at jeg er mindst lige så håbløs. Kigger du på billederne og tænker, at jeg lyver? Tro mig, det gør jeg ikke. Det, der mangler, både for mit og sikkert også for dit vedkommende er øvelsen. Det er ikke svært, når man har øvelsen, men når man ikke har, lader man være og så får man jo aldrig lært den ædle kunst.
Mit bedste råd er at tage eyeliner på hver eneste aften, så behøver du ikke at være nervøs for resultatet og du kan tage det af med det samme, når det ikke lige lykkes.
Divalook trin for trin
Det er ikke, fordi der er noget revolutionerende nyt over dette divalook, at vi har valgt at gentage det. Farverne er stort set de samme, faktisk er både øjenskyggen til shading og farven på læbestiften helt den samme, som da vi lavede looket første gang.
Hud
Når du skal have læbestift på, er det som regel en rigtig god idé at starte med læbepomade. Når læberne skal være røde eller mørke, skal huden være helt fri for rødme og fremstå fin og ensartet. Derfor valgte jeg at starte med Clarins Eclat Minute Instant Light i farven 00 Rose Shimmer. Derefter brugte jeg Benefit Hello Flawless Oxygen Wow foundation. Huden blev let matteret med L’Oréal Paris Nude Magique BB Powder.
Kinder
For at give ansigtet lidt farve lagde jeg Yves Rocher Shimmering Bronzer i farven 04 Terre de Soleil i hårgrænsen, over øjenbrynene, på hagen og ned langs næseryggen. Derefter lagde jeg Nilens Jord Blush i farven 704 i en trekant fra hårgrænsen ind mod kindæblet. For at tilføre lidt mere shine, brugte jeg Make Up Store Blush i farven Pink Reef.
Øjenbryn
For at markere brynet brugte jeg L’Oréal Paris Color Riche Le Sourcil i farven 303 Deep Brown og redte derefter brynet igennem med børsten i modsatte ende for et mere naturligt resultat.
- En øjenmakeup, som skal holde, kræver en god primer. Her har jeg brugt Too Faced Shadow Insurance på hele øjenlåget. De øverste vipper er markeret med Yves Rocher Waterproof Eye Pencil i farven 01 Noir.
- Benefit Highbeam er brugt som highlighter i øjenkrogen og under øjenbrynet, hvorefter Clarins Ombre Minérale i farven 02 Nude er lagt på hele øjenlåget.
- Et vigtigt element til divalooket er den rette shading ved globelinjen. Her har jeg brugt MAC Eye Shadow i farven Copperplate.
- Når skyggerne er på plads, er det tid til at lægge flydende sort eyeliner langs den øverste vippekant og tegn et lille svirp op ad i yderste øjenkrog. Du kan eventuelt starte under øjet i yderste øjenkrog og derefter forlænge stregen op ad, så den bliver forenet med den øverste streg. Afslut looket med sort mascara.
Læber
Med en læbepensel fordelte jeg Guerlain Rouge G i farven Gala 21.
Hvor ser du godt ud! 🙂
Rigtig mange tak :-*
Så lækkert et look! 🙂
– Lise Emilia
http://www.liseemilia.dk/
Hej Lise Emilia
Tusind tak <3
Jeg elsker Diva looket, det er bare sjældent, at jeg går all in med eyeliner. Men de røde læbestifter bliver brugt flittigt!
Kh. Helene
Hold op, det er flot til dig, sødeste Helene! 😀
<3 <3 <3 <3 Taaaak! Selv sødeste :-*
Super flot! Lige et look for mig 🙂
OMG hvor er det en hot læbestift til dig!!!
Du har et fantastisk smil og læbestiften understreger det, I like!
Ihhh altså <3 Tusind tak 🙂
Kh. Helene