Olay Total Effects: Billig hudpleje der virker

08.09.12
Olay Total Effects 7 in one

Olay Total Effects 7 in one

Jeg ELSKER Olay. Der er meget langt fra de pink Oil og Olay produkter, vi kendte i min ungdom i 90’erne, til Olay Total Effects og Olay Regenerist serierne, som begge er hudeplejeserier, men de bedste, mest effektive og gennemtestede hudplejeingredienser, vi kender i dag og til en fornuftig pris. De virker – jeg har selv prøvet. Se fx. min gamle test af Olay Regenerist.

Olay Total Effects 7 in one bygger på Niacinamid, hvor Regenerist bygger på peptider. Hvis rynker er dit issue, vil jeg klart anbefale Regenerist, men Total Effects 7 in one serien kan også gøre meget fine ting for huden.

Hovedingrediensen i alle produkterne er Niacinamid, som er et B-vitamin. Det har mange  talenter, fx. har et studie vist, at det i 4% koncentrationer virker lige så godt som det receptpligtige middel hydroquinone (Dermatol Res Pract. 2011).   Et andet studie har vist al., at Niacinamid stort set kan alt, som vi ønsker os: mindske fine linier, hyperpigmentering, rødme, gulning og øge elstaticitet. Det er også testet mod acne, som det også i høje koncentrationer har en effekt mod.

Derudover indeholder produkterne fine mængder gode antioxidanter og andre gode ting for huden og kommer (med en enkelt undtagelse) i luft- og lystætte pumper. What’s not to like?

Olay Total Effects 7 in one NIGHT firming moisturiser er natcremen i serien, hvilket vil sige cremen uden solfaktor. Du kan selvfølgelig bruge den døgnet rundt og i hele ansigtet – også omkring øjnene. Konsistensen er dejlig, og jeg er fan! Klart det produkt, jeg ville vælge at starte med.

Olay Total Effects 7 in one DAY moisturiser SPF 15
Den væsentligste forskel på dagcremen og natcremen er, at der er faktor 15 i denne. Og en faktor 15 med stabil og bredspektret solbeskyttelse i form af Avobenzone, Octocrylene og Titanium Dioxid. Det er virkelig et godt bud på en effektiv dagcreme med solfilter i.

Olay Total Effects 7 in one Moisturiser + touch of Max factor SPF 15
Glem alt om hypede BB creams – det her er den gode vare. Den kan nemlig alt det, som de trendy BB creams siger de kan, men ikke kan, når det kommer til stykket. Udover at være en meget fin og transparent farvet dagcreme, så indeholder de 1) samme gode solfilter som før og 2) samme suveræne ingredienser i form af Niacinamid og antioxidanter som resten af serien. Så dette er netop makeup, der samtidig plejer huden og beskytter mod solen. I modsætning til de BB Creams, jeg indtil videre har set, der bare siger, de gør det…

Den fåes i Fair og Medium, og som en lille kuriositet så ændrer Olay nu teksten på den og tilføjer et  “- Olays originale BB Cream”. Jaja…

Olay Eye Transforming Creme
Ja, selvfølgelig skal Olay følge markedet og have en øjencreme. Det skal man jo. Men de aktive ingredienser er de samme, kun konsistensen er anderledes. Desuden er denne i en krukke, og får derfor tommelen nedad herfra.

Olay Total Effects 7 in one moisturiser + wake up wonder
Wonder synes jeg nok er så meget sagt. Denne er en noget lettere formel med tilsat mint. Der skal mere til at vække en træk Pudderdåse (dobbelt cortado, tak), men den lettere konsistens vil muligvis tiltale nogen. Mængden du får er mindre end i de øvrige cremer, og husk at mint måske at irritere huden (videnskaben er uenig med sig selv i dette spørgsmål).

Bagsiden af medaljen
Som Olay altid gør, så er der rigelig med parfume i, og det er af den særligt deklarationspligtige slags. I udlandet findes en variant uden parfume – be’om til Danmark tak!

Vi er ikke parabeneforskrækkede her hos Pudderdåserne, men hvis du er, så vær opmærksom på, at Olay – i modsætning til efterhånden de fleste andre – stadig bruger en række af de parabener, som der har fået såkaldt “rødt kort”. Læs mere om vores holdning til parabener her.

Her kan du købe det
Olay Total Effects produkterne koster 170 kroner stykket i blandt andet Matas.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
36 kommentarer
Lis T

Tak for det råd. Jeg er netop på vej hen for at købe ny dagcreme da bøtten derude på badeværelset er ved at være tom. Har hidtil skiftevis brugt Olay og L’Oreal, lader til det er på tide at skifte tilbage til Olay :D)

Pudderdåse Katja

Når det kommer til hudpleje – ALTID Olay fremfor L’Oreal. Sådan har det været i mange år

Maria

Elsker jeres indlæg! Når det så er sagt mangler jeg lidt info om det er uden parabener m.m. Er gravid så vil helst ikke proppes med alt muligt 🙂

Pudderdåse Katja

Det er godt, I er vågne. Jeg havde ikke fået et enkelt afsnit med. Der er flere parabener i denne – blandt andet også dem, der har fået det såkaldte røde kort. Er det det samme som at man skal fravælge produktet? Det er et personligt valg.
Jeg mener, at parabener er et fremragende valg af konserveringsmiddel af mange årsager: https://pudderdaaserne.dk/2011/03/26/parabener-kan-give-massehysteri/

Charlotte

Det ser jo altsammen meget fint ud, men hvordan er den til sart hud? Jeg har ellers holdt mig til La Roche Posay fra apoteket fordi jeg reagerer på det meste hud- og hårpleje.

Pudderdåse Katja

Så skal du holde dig fra denne, hvis du plejer at reagere på parfume – se ovenfor, jeg havde glemt et afsnit. Tak for reminderen.

Sofie

Hvordan er den i forhold til fedtet/kombineret hud?

Pudderdåse Katja

Jeg ville i hvert fald holde mig fra natcremen. Men resten er gode, afhængig af hvad du vil opnå med dem

Julie

Jeg har kombineret hud og synes at dagcremen med farve er for fedtet til mig! Det er drøn ærgerligt, for det er bare sådan en lækker creme!!!

Pudderdåse Katja

Æv! Det var en skam. Jeg har også kombineret hud – men fedtet hud/uren hud og hvad man reagerer på er SÅ individuelt. Har du prøvet den farvede dagcreme? Er det det samme?

Nanna

Hej dåser. Nu kommer jeg sådan til at tænke på.. Alle de her cremer er jo ih og åh så fantastiske og lover alt muligt, men hvad kan i anbefale når man snakker om ar? Har specielt acne ar på kinderne. De er ikke så tydelige, men tydelige nok til at en primer ikke kan dække dem :-(. Hvad har i af råd?
– Nanna :-).

Helle

Hej Nanna. Jeg har selv haft samme problem, og har været ret begejstret for beaute pacifiques produkter, herunder deres oliefri dagcreme som indeholder aloe vera. Den dæmpede arrene en del. Men de har lavet en ny creme specielt til ar. Den hedder vist scars and stripes. De gør meget ud at at give folk prøver på deres produkter, så få evt. en prøve hos Matas. 🙂

Pudderdåse Katja

Kære Nanna.
Ar er noget irriterende noget. Der er bare ikke pissemeget at gøre ved dem selv. Du kan evt. prøve med AHA syre cremer https://pudderdaaserne.dk/2011/08/21/forstorrede-porer-og-hudorme-eksfoliering-og-peeling/ men forskellen vil være minimal. Det er kun klinikker, der kan noget med peeling, laser o. lign. og sidste ende kirurgi.
Og så kan du selvfølgelig gøre en masse for at dække dem – men det er jo en anden historie
Jeg håber, det hjalp lidt.
Kh. Katja

Kathrine

Hej Nanna
Ligesom Helle, vil jeg anbefale du får prøvet Beaute pacifique. Jeg har brugt deres Super 3 booster i ca. en måned nu som natcreme, og den er …. FANTASTISK 🙂 Jeg har selv døjet med ar i panden og på kinderne, som har været helt bulede og rigtig røde. De er stortset væk nu, de kommer kun når min hud ellers blusser op 🙂
Kan klart anbefale Beaute Pacifique. Men tag hen i Matas når en af deres specialister er der 🙂 De ved en del mere. 🙂
Håber det hjalp lidt 🙂

Teresa

Uuuh, jeg tror jeg skal have mig en natcreme 🙂 Jeg er lige blevet 27, så er det vel fint at forebygge rynker med Olay, ikke?

Pudderdåse Katja

Altså… Forebygge rynker er en længere udredning, som jeg har skrevet lidt om her: https://pudderdaaserne.dk/2011/02/22/hvornar-skal-jeg-starte-med-at-bruge-rynkecreme/
Du kan ikke forebygge rynker med disse produkter – men jeg er sikker på, at de kan gavne din hud på anden vis.

Isabel

Ej, øv at der er parfume i 🙁 Jeg HADER parfumerede produkter, og prøver så vidt muligt at undgå dem, især i make-up og cremer. Det eneste jeg bruger er en deo med mild duft og så et par sprøjt af min yndlings Chanel en gang imellem. Jeg synes de der hudplejeparfumer stinker alt for meget af Bamseline-skyllemiddel. Adr.
Krydser fingre for, at deres “BB-cream” kommer til Danmark uden parfume 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg er meget enig med dig Isabel. Jeg foretrækker også til hver en tid parfumefri produkter. Håber de betænker det danske marked med parfumefri varianter – det skal nok sælge her!

Louise Jessen

Har I et link til en udenlandsk webshop med de uparfumerede udgaver?

Pudderdåse Katja

Nej desværre 🙁

Julie

Olay har for nyligt lanceret en ny serie, der vidst hedde “Firm and lift” eller noget i den retning. Der er en skintonic i serien, hvor anden ingrediens er niacinamid og lige efter kommer panthenol 😀
Det må være den første skintonic jeg nogensinde har set, der indeholder noget virksomt, jeg er stor fan!!!

Julie

Nej serien hedder bare Olay Anti Wrinkle og flaskerne/krukkerne er i lilla nuancer 🙂

Pudderdåse Katja

FEDT! (Panthenol er altså også det bedste!) Må prøve

Signe

Olay-serien er på tilbud den kommende uge i Matas til 99.95 – så må den da prøves.
Signe

Pudderdåse Katja

Fedt! Tak for tippet

Mette K. Frederiksen

Det lyder godt nok spændende, for har snart hørt meget godt om Olay, så mon ikke man skulle prøve det 🙂
Hvad hedder deres variant uden parfume? Tænkte at den måske var til at bestille hjem, men jeg synes ikke umiddelbart at den er til at finde :-/
– Mette

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *