Torsdags top ti: Budgetvenlig kropspleje

Torsdags top ti: Budgetvenlig kropspleje
22.08.24
Torsdags top ti: Budgetvenlig kropspleje

Der findes masser af eksklusiv kropspleje, derfor satte jeg mig for at finde mere budgetvenlig kropspleje, der virker. ”Tirsdagstip: Vælg den rigtige kropspleje” som jeg skrev forleden er inspireret af en snak om gode ingredienser i kropspleje. Det er som nævnt ikke spor svært at finde lækker og effektiv kropspleje hos de eksklusive mærker. Det er en kategori, der har haltet hos de budgetvenlige mærker, nu er de dog ved at følge trop. Det er dejligt, at de gode kropsprodukter ikke længere resulterer i, at man skal spise havregrød resten af måneden. Budgetvenlig kropspleje er altså blevet så tilgængelig, at du sagtens kan forkæle dig selv med en effektiv creme. Det absolut bedste køb, hvis huden behøver pleje er en bruseolie. Det gode ved sådan én er blandt andet, at den kan bruges på mange måder. Et stort plus er, at den er ganske effektiv til at fjerne kropslugt.

Budgetvenlig kropspleje

Der er både gamle kendinge og nyheder blandt produkterne i ”Torsdags top ti: Budgetvenlig kropspleje”. Der er nogle, der er så pålidelige og effektive, at de vitterligt har boet fast på mine hylder i årevis. Der sker en del på kropsplejefronten. Det er dejligt at følge med i, hvad det giver af muligheder, der ikke har været der før.
Q+A er et nyt mærke i Danmark, og det kan du roligt tjekke ud. Samtidig med at det er skønt med lidt fornyelse, som vi ser det hos Faaborg Pharma. Så er det altså også herligt med klassikerne som HTH. Nye spændende formler, der kan begejstre som Aveeno, kommer der også. Personligt har jeg det jo svært med creme, og derfor er det en tung tanke at bruge et serum inden cremen. Rituals… har dog gjort konsistensen så let, at det ikke er svært.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

1. Q+A Salicylic Acid Body Wash og Smoothing Lotion

I fredags skrev jeg om Q+A første gang, det regner jeg med at gøre mange flere gange. Der er allerede så mange værdige favoritter, at jeg allerede ved, hvad det næste produkt, jeg skal skrive om, er. Til ”Torsdags top ti: Budgetvenlig kropspleje” har jeg valgt kropsprodukterne med salicylsyre. Det har jeg naturligvis, fordi de er geniale til dig med bumser på kroppen. Uanset om det er ryggen, brystet eller måsen, der er det udsatte område, er her en mulig løsning. Der er salicylsyre i Smoothing Lotion, så den er et særdeles godt køb. Husk at du kan opleve forværring, når du starter med behandling med salicylsyre.

2. BadeAnstalten Saltbar Kul og Diamanter*

Hvis du døjer med lugtende fødder, armhuler eller mås, så er denne Saltbar løsningen. Selvom man måske skulle tro, at den er voldsomt udtørrende, er det ikke tilfældet. Tværtimod bliver huden blød og jeg oplevet faktisk også, at den har en god effekt både diverse knopper. Det er især på bumser og knopper efter barbering, jeg har oplevet væsentlige forbedringer. Sådan en saltbar er ikke en kur i sig selv, det er vask desværre aldrig. Sammen med for eksempel et produkt med salicylsyre eller azelainsyre er den guld værd. I øvrigt kan den også fjerne ru albuer eller hæle, og så elsker jeg selvfølgelig, at den er dansk!

3. Matas Striber Hyaluron Bodybutter*

Efter mange overvejelser valgte jeg, at det skulle være Hyaluron Bodybutter fra serien, der kom med her. Hvis du endnu ikke har fået prøvet Hyaluronserien fra Matas Striber, så synes jeg, du skal gøre det. Det er virkelig gedigne produkter til vildt gode priser.
Mit forhold til cremer til kroppen er jo lidt gakket. Hvis jeg endelig bruger den slags, skal det helst være VIRKELIG fedtet. Her i en alder af otteogfyrre år, må jeg nok erkende, at det er en snert af autisme, der spiller ind… I hvert fald er cremernes konsistens altafgørende for, om jeg kan eller ikke kan bruge et produkt.

4. BODY LAB scrub glove*

Der hænger altid flere forskellige par skrubbehandsker i forskellige farver hjemme hos os. Farverne er selvfølgelig forskellige, for at vi kan kende forskel på dem. Det var hos The Body Shop, jeg for alvor fik øjnene op for handskerne. Første gang, jeg stødte på en luffelignende handske, var dog til sådan et homeparty, de virkede også glimrende.
Det praktiske ved fingerhandskerne er, at du stadig kan åbne tuber eller flasker, mens du har dem på. De er praktiske til de hurtige bade, når hælene, albuerne eller noget helt tredje lige skal have en tur. De fungerer glimrende både med bruseolie, sæbe eller andre badeprodukter. Start blødt, der ingen grund til at skrubbe og skure på huden.

5. A-Derma Ultra Rich Shower Gel*

Korte og kølige bade med milde vaske- og badeprodukter er første skridt på vejen, hvis huden driller. Det gør en kæmpeforskel at gå uden om udtørrende produkter. Det er generelt en god idé også at vælge produkter uden SLS og SLES, der er de mest udtørrende sulfater. A-Derma Ultra Rich Shower Gel har stået fast hjemme på badeværelse, siden den blev lanceret. Det er sådan en rar konsistens, og den skummer let op og vasker behageligt rent. Den er virkelig god til at eliminere lugt, hvis man har svedt meget, og den kan også bruges under barbering. Og så har den bare en virkelig behagelig duft, som jeg er blevet ret afhængig af.

6. Faaborg Pharma Marselis Bodylotion

Der er kommet endnu flere interessante produkter i Faaborg Pharmas i forvejen solide sortiment. En af serierne, der er blevet beriget med en nyhed er Marselis. Hvis ikke du kender Marselis, Helo, Relief eller Archiv, må du have levet under en sten. Det har hidtil været apoteksprodukter, men nu kan du også finde dem i Matas. Det er milde og gode cremer til hud, der er alle grader af tør eller har ubehag af en art. I de senere år har de udvidet sortimentet med nogle ret spændende varianter over det tema. Eksempelvis Marselis Bodylotion, der ikke bare er en dejlig creme, den indeholder også både niacinamid, hyaluronsyre og panthenol.

7. ACO Special Care Moisturising Shower Oil*

Bruseolier er min redning især de dage, hvor det skal gå rigtig hurtigt. Når jeg bruger en bruseolie, behøver jeg nemlig slet ikke bekymre mig om at bruge creme efterfølgende. For mig tjener det to formål, for ikke nok med at jeg sparer tid, så undgår jeg også creme. Det er lidt en udfordring at have tør hud og hade creme, heldigvis er der så gode bruseolier. Hvis din hud er rigtig tør skal du nok finde en god creme, du kan forsegle den gode fugt med. En god bruseolie som ACO Special Care Moisturising Shower Oil plejer huden, mens du bader.

8. Rituals… Natural Booster Body Bakuchiol*

Det er spændende at der er så mange af ingredienserne fra ansigtspleje, der er begyndt at dukke op i kropsplejen. Bakuchiol er jo en naturlig ingrediens, der minder om vitamin A bare uden bivirkningerne. Det lette serum er let at fordele og derfor at få brugt. Brug det eventuelt som et serum under din sædvanlige creme, selvom det er en lidt anden tilgang til kropspleje. Der er ingen tvivl om, at serum til kroppen er på vej frem. Rituals… har også et serum med hyaluronsyre, og det bliver mere og mere almindeligt med specialiserede kropsprodukter. Det er også på tide, at kroppen får god pleje med målrettede ingredienser.

9. Aveeno Daily Moisturising Creamy Oil

Det kom mildest talt bag på mig, at jeg blev så vild med dette produkt, som jeg stadig er. Det er på alle måder en konsistens, som jeg burde hade. Aveeno Daily Moisturising Creamy Oil kommer ud som en fast creme, men når man fordeler den på huden, sker magien. Den bliver helt flydende og føles egentlig ikke som olie, men mere som en vandet gelé. Effekten er dog som olie, og den er også virkelig holdbar. Aveeno Daily Moisturising Creamy Oil er virkelig drøj i brug. Dens største fordel er nok, at man slet ikke føles fedtet eller klistret, selvom huden føles velplejet og gennemfugtet.

10. HTH Original Body Lotion*

Her er tale om en vaskeægte klassiker! Det er et produkt vi anbefaler og har skrevet om MANGE gange. Faktisk har HTH Original Body Lotion eksisteret længere end både Katja og jeg har levet. Den er udviklet af i samarbejde med en svensk hudlæge og HTH står kort og godt for Hjælper Tør Hud. Den ikke bare hjælper tør hud, den er også virkelig god mod keratosis pilaris, der kræver en mild kemisk eksfoliering. Det bedste er, at den virker hurtigt, så du kan lynhurtigt se og mærke forbedring i huden. Den har en lidt speciel konsistens, som man lige skal vænne sig til, bortset fra den er den nærmest perfekt.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Heidi Myrup

Tak. Troede ikke, at man kunne få HTH cremen mere. 🤗🤗Selv om Bioterm Biocorps Anti-Bump Body serum virker super imod min KP hud. Den er bare lidt for dyr. 🤗🤗😂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *