Torsdags top ti: Til ferien

Torsdags top ti: Til ferien
27.06.24
Torsdags top ti: Til ferien

Det er lige op over, så jeg tænkte, at det er på tide med Torsdags top ti: Til ferien. Mine bud er inspireret af de produkter, jeg selv er glad for og tager med, når jeg pakker. Det er nogle lidt utraditionelle valg, jeg har valgt at fokusere på. Det har jeg netop, fordi du udmærket ved, at du skal fylde kufferten med SPF, solhat og solbriller. Eller sådan håber jeg i hvert fald, at det er…
Som jeg skrev i ”Tirsdagstip: Få styr på størrelserne” er der masser af produkter, man kan omhælde. Der er også de gode multifunktionelle produkter, der er så vanvittigt praktiske at have med og ikke mindst at kende. Det er noget jeg altid selv benytter mig af, og jeg sparer en del plads på den konto. Det er mest de flydende produkter, der udfordrer mig, når jeg pakker, derfor elsker jeg alternativerne.

Til ferien

Selvom der er lidt anderledes produkter, valgte jeg at lade dem blive, selvom de måske kræver en smule forklaring. Selvfølgelig håber jeg, at det kan inspirere dig til at tage nogle gode valg. Hvem ved, måske ender du endda med en lettere kuffert.
I begyndelsen af juni fejrede jeg min mors fødselsdag med en tur til Odense. Det var selvfølgelig dejligt med et sceneskift og hygge, selvom vi bare havde en overnatning. Det overraskende var vægten på min mors kuffert, der nærmest vejede det dobbelte af min. Hun rejser selvfølgelig heller ikke så ofte som mig, men det kom alligevel bag på mig. Derfor vil jeg anbefale, at du virkelig holder styr på, hvor meget du rent faktisk bruger af dine produkter. Sådan kan du nøjes med at tage den mængde med, du bruger, frem for at slæbe hele flasker med.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

1. Kyst Care Cremebar¤

Nu gentager jeg lige mig selv! Hvis det er gået din næse forbi, så ELSKER jeg denne her Cremebar fra Kyst Care! Den har skiftet navn i de måneder, jeg har kendt den, men det er samme fantastiske produkt. Den er god til håret, god for huden og alt muligt andet. Der ligger en fast i min taske, så er den aldrig ret langt væk, når jeg skal bruge den. Den er perfekt til mig, fordi den ikke løber ud og ødelægger hele tasken, når jeg sætter mig på den. Samtidig skal jeg ikke bekymre mig om den, når jeg skal rejse. Da den jo er fast, tæller den ikke blandt de flydende produkter.

2. Le Mini Macaron Gel Polish i farven Ohlala Havana*

På ferien er det ret skønt, at man ikke behøver at bekymre sig om neglene, derfor er jeg ret glad for gelélakker på ferien. Ohlala Havana er en skøn nærmest neon pink farve, der passer til rigtig mange forskellige farver. Hvis den er for vild til dig, er der masser andre flotte farver i sortimentet. I morgen skriver jeg om en anden flot sommerfarve, som jeg selv er glad for i øjeblikket. Le Mini Macaron er kendt for deres små lamper, der er perfekte, hvis uheldet er ude. Tricket til en holdbar lakering med gelélak er helt tynde lag, og forsegling på tipperne med overlakken.

3. Reisenthel Toilettaske med ophæng

Da ældsten tog af sted, skulle der selvfølgelig pakkes både det ene og det andet. Da han bruger en del produkter, købte jeg i den forbindelse en lignende toilettaske med ophæng til ham. Når man skal bo rigtig småt, er det rart at have samling på tingene og nemt kunne transportere produkterne rundt. Ophænget er vildt praktisk og det lille spejl kan gøre en afgørende forskel, når man skal gøre sig klar. Der er plads til flere produkter, end man lige skulle tro, og den har en vildt god inddeling. Der er også flere rum med lynlås til mindre ting, så de ikke altid ligger og roder rundt i bunden.

4. Bondi Sands Lip Balm SPF 50+*

I januar blev jeg præsenteret for Bondi Sands Lip Balm SPF 50+, der får mig til at blive helt nostalgisk. Det er duften af henholdsvis ristet kokos, vandmelon, vanilje, mango og især denne med jordbær, der dufter af min barndom. I forbindelse med at jeg selv blev mor, sorterede jeg legetøj og den slags fra min barndom. Blandt tingene fandt jeg en sand tidskapsel af nogle af mine dyrebareste skatte fra dengang. Bondi Sands Lip Balm SPF 50+ holder forhåbentlig ikke så længe, som den læbepomade jeg fandt der. I hvert fald er det et uundværligt men altså også ret så hyggeligt produkt, der skal bruges flittigt.

5. Faaborg Pharma Relief+ Stick*

Hvor mange af Faaborg Pharma Relief+ Stick jeg har købt igennem årene, aner jeg ikke. Én ting er sikkert og det er, at det er RIGTIG mange. Der var et år, hvor de var udsolgt alle steder, siden da har jeg haft dem på lager. Det er ligesom om ubehaget fra et myggestik bare er større, hvis der ikke er en i huset. Det er ren placeboeffekt, og jeg er vild med det. Faktum er naturligvis, at Faaborg Pharma Relief+ Stick er drøngod. Når uheldet er ude og jeg har fået kløet i et myggestik, har skåret mig eller pillet i en neglerod. Der er nærmest ikke det, den ikke dur til, og så er den jo på størrelse med en læbepomade.

6. By Terry Brightening CC Powder

Siden jeg endelig fik taget hul på den pæne ansigtspalet i februar, har jeg nærmest udelukkende brugt den. Den er stadig pæn, vildt anvendelig og så ligger den også bare så pænt på huden. Hvis ikke en palet, der hedder Sunny Flash, skal med og bruges på ferien hvornår så? Den er god fordi du sagtens kan bruge denne type palet på øjnene. Selvom der kun er fire farver, er der masser af muligheder, og det er jo derfor jeg elsker den. Der er ikke noget bedre end multianvendelige og dermed pladsbesparende produkter. De går rent ind hos mig, og jeg anbefaler dem, som du nok ved hele tiden.

7. Byoms Freshen Up Probiotic Odour Remover*

I fredags skrev jeg om Byoms, som jeg har været alt for længe om at tage i brug. Efter jeg tog mig sammen og fik testet Freshen Up Probiotic Odour Remover er jeg kæmpe fan. Nu er det en fuldstændig uundværlig del af min hverdag, så vi kan passe lidt bedre på miljøet. Derfor har jeg selvfølgelig allerede købt nogle små flasker til min kuffert. Det er helt sikkert, at jeg aldrig igen kommer til at rejse uden sådan en i håndbagagen. Så glæder jeg mig bare til at væske igen bliver frit… Indtil da får den en prioriteret plads i posen. Det er simpelthen så genialt, at man kan opfriske tøjet i en fart.

8. BDK Rouge Smoking

Når jeg selv skal ud og rejse har jeg efterhånden fyldt og samlet en slags duftgarderobe, jeg kan vælge fra. Det er et projekt jeg stadig arbejder på. Når jeg er længere i processen, og det faktisk virker for mig… skal jeg naturligvis nok dele mine tanker. Det er et ret sjovt projekt på lige fod med mine ”Duften til dig med ascendanten i …”-indlæg. Det kræver en masse arbejde og tilpasning undervejs. Det er rigtig træls at stå i et andet land, uden noget at tage på, det være sig tøj eller duft. Derfor er jeg så vild med firmaer, der har rejsestørrelser af deres dufte. Valget faldt på BDK Rouge Smoking, der også kan fyldes igen.

9. Rituals… Shampoo & Body Bar The Ritual of Ayurveda*

Med den rigtige emballage er en shampoo- og sæbebar som denne, det perfekte valg til ferien. Her har jeg valgt en af mine favoritdufte fra Rituals…, den kan dog fås i alle varianterne. Det sparer både plads her og der, og den laver helt sikkert ikke ballade i kuffert. Det er mit evige mareridt, at mine produkter bliver utætte. Det er selvfølgelig fordi, jeg har stået på et hotel og forsøgt at skylle shampoo ud af min yndlingskjole. Det kan overhovedet ikke anbefales. Så en shampoo- og sæbebar er et rigtig dejligt og meget trygt valg for mig, og den dejlige duft er bare en ekstra gevinst.

10. ACO Special Care Moisturising Shower Oil*

Et lidt sært produkt, jeg næsten altid har med på rejse, er bruseolie. Udover, at jeg har en sær afhængighed af konsistensen, er bruseolie anvendelig til så mange ting. Bruseolie kan for eksempel bruges som en knap så udtørrende ansigtsrens i badet, og den er genial til barbering. Grunden til at den stort set er fast inventar i min kuffert er dog en helt anden funktion. Der findes mig bekendt ikke mere effektive midler til at bekæmpe svedlugt end bruseolie. Det lærte jeg i min karriere som hjemmehjælper i min ungdom. Det er selvfølgelig olien, der kan opløse fedtforbindelserne, der ellers holder godt fast på lugten.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *